3 Gulvkonstruktioner
Gulvkonstruktioner i vådrum opdeles i følgende fire hovedtyper:
- Uorganisk undergulv på tunge dækkonstruktioner, fx beton eller letbeton, se afsnit 3.2.
- Undergulv af træpladematerialer på træbjælkelag, se afsnit 3.3.
- Betonudstøbning på træbjælkelag (normalt kun ved renoveringsarbejder), se afsnit 3.4.
- Let dobbeltkonstruktion med to vandtætte lag omkring et uorganisk, vandfast støbelag, se afsnit 3.5.
3.1 Anvendelsesområder og vandtætningssystemer
3.1.1 Anvendelsesområder
Der skelnes mellem tunge og lette konstruktioner:
- Tunge konstruktioner bruges som betegnelse for dæk af uorganiske materialer, fx beton- eller letklinkerbetondæk.
- Lette konstruktioner er betegnelsen for dæk af organiske materialer, fx træbjælkelag med undergulv af træplader.
Tunge konstruktioner kan, hvad angår fugtbestandighed, anvendes under alle forhold, mens lette konstruktioner kun kan anvendes i begrænset omfang, fordi opfugtning kan medføre alvorlige følgeskader. Eventuelle utætheder skal derfor meldes hurtigt, så omfanget af følgeskader kan begrænses. Fugt må ikke kunne ophobes i konstruktioner, der indeholder fugtfølsomme materialer.
Træ eller træplader må ikke anvendes til gulve på beton- eller letklinkerbetondæk, fordi dækkene kan opsamle vand fra eventuelle utætheder i gulve og vægge, hvilket kan føre til opfugtning og efterfølgende råd- og svampeskader i træmaterialet.
I vådrum på terrændæk eller over utilgængelige rum, fx over krybekældre, med en fri højde under 0,6 m, skal dæk udføres af uorganiske materialer, se figur 26. Træbaserede materialer må således ikke anvendes her.
Vådrum i klasse H forventes hårdere belastet end vådrum i boliger, og derfor skal dæk og gulve udføres af uorganiske materialer, se afsnit 3.2, Tunge dækkonstruktioner. Træbaserede materialer må således ikke anvendes i vådrum i klasse H, fx fælles baderum i skoler og sportshaller samt produktionslokaler i levnedsmiddelindustrien og storkøkkener.
Figur 26. Anvendelsesområder for vådrum på træbjælkelag, beton- og letklinkerbetondæk.
- På træbjælkelag må der kun udføres vådrum, hvor underliggende rum – herunder kældre og kryberum – er tilgængelige og har en fri højde på mindst 0,6 m.
- På terrændæk og over utilgængelige rum, herunder rum med en fri højde under 0,6 m, fx lave kryberum, skal vådrum udføres på beton- eller letklinkerbetondæk. Gulvene skal udføres uden træ og træplader. Vådrum i klasse H skal i alle tilfælde udføres på beton- eller letklinkerbetondæk.
3.1.2 Fald mod gulvafløb
Bygningsreglementet kræver, at vand på gulve i vådrum skal afledes til gulvafløb. Gulve skal derfor udføres med fald mod gulvafløb. Faldet er normalt ca. 1 % – under badekar og fast inventar bør det dog være mindst 2 %.
I større vådrum kan fald mod afløb reduceres, fx til 0,5 %, i de dele af rummet, der ikke udsættes for jævnlig vandpåvirkning, fx området uden for en forsænket bruseniche eller de områder, som i figur 2 til figur 9 er vist afgrænset af prikkede linjer. Gulve må dog ikke have bagfald eller lunker, se afsnit 1.5.2, Fugtig zone, fordi vand, der står på gulvoverfladen medfører større risiko for faldulykker (gulvet bliver glat) og større vandpåvirkning af gulvet. Ved udførelse af gulve er der altid en vis tolerance på den planhed, der kan opnås, og for at undgå risikoen for lunker (vandpytter) frarådes det derfor at udføre helt vandrette gulve.
I forbindelse med stationære arbejdspladser, hvor de ansatte står eller sidder det meste af dagen, bør faldet reduceres mest muligt. Hvor gulvet skal kunne spules, bør der dog være et fald på 1 %.
For arbejdspladser, som ikke er stationære, vil et fald på 1 % normalt være acceptabelt. Det gælder fx baderum på plejehjem og lignende, hvor de ansatte kun opholder sig en kort del af arbejdsdagen og ofte indtager mange forskellige stillinger under arbejdet.
3.1.3 Gulvafløb – type og placering
Gulvafløb skal egne sig til den aktuelle type gulv og gulvbelægning. Det anbefales at anvende afløb med VA-godkendelse, fordi man derved lettest sikrer sig, at nationale danske krav er overholdt. Yderligere oplysninger om gulvafløb findes i afsnit 8.3, Afløbsinstallationer.
Gulvafløbsskålen skal placeres mindst 60 mm fra træbjælker og med kant af afløbsskål/risteramme mindst 150 mm fra væg. Afstanden fra gulvafløb til dør bør være mindst 600 mm, så der kan opnås et passende fald på gulvet. Gulvafløb skal være tilgængelige, så de kan renses, og må ikke placeres, hvor vaskemaskine eller tørretumbler forventes anbragt. Gulvafløb må ikke dækkes af skabe eller lignende, som besværliggør rensning, se DS 432, Norm for afløbsinstallationer (Dansk Standard, 2009b).
Anvendes rendeafløb eller hjørneafløb, kan ovenstående krav fraviges. Gulvafløbet skal i givet fald have en ETA eller være MK-godkendt og monteres efter leverandørens anvisninger. ETA’en eller MK-godkendelsen dokumenterer, at det er muligt at indbygge afløbet vandtæt i konstruktionen, uden at de omgivende bygningsdele tager skade.
Afløbsskålen skal fastgøres til underlaget, fx støbes eller skrues fast i undergulvet. Afløbsforbindelserne skal være så fleksible, at de kan optage mindre lodrette bevægelser, uden at gulvafløbet forskydes i forhold til gulvkonstruktionen.
3.1.4 Kombinationer af gulvkonstruktioner og vandtætningssystemer
Gulvkonstruktionens opbygning er bestemmende for hvilke vandtætningssystemer og overfladebehandlinger, der kan anvendes. Der er størst frihed mht. valg af vandtætningssystem for konstruktioner udført af uorganiske materialer, dvs. konstruktioner, som anses for sikre i sig selv. Kombinationsmulighederne fremgår af tabel 3.
Tabel 3. Kombinationer af gulvkonstruktioner og vandtætningssystemer. Tabellen angiver i hvilke belastningsklasser, en given kombination kan benyttes, fx kan udstøbning på træbjælkelag med flisesystem uden membran anvendes i belastningsklasse L og M. Opdelingen i belastningsklasser er forklaret nærmere i afsnit 1.6, Belastningsklasser. Kombinationer med grøn og gul farvemarkering kan anvendes, gul dog kun under nærmere angivne betingelser.
Vandtætning Gulvkonstruktion | MK-godkendte flisesystemer med membran | Pvc | Banevare, fx tagdug (som underlag for flise- beklædning) | Flisesystemer uden membran. Kravene for at opnå MK-god- kendelse skal være opfyldt og kunne dokumenteres 1) | Ingen (dvs. blot en vandafvisende belægning af fliser i almindelig fliseklæber eller terrazzo) 2) |
|---|---|---|---|---|---|
Beton in situ 3) |    |    |    |    |    |
Beton/letbeton som elementer 4) |    |    |    |    |    |
Beton/letbeton som færdige elementer 5) |    |    |    |    |    |
Udstøbning på træbjælkelag |    |    |    |    |    |
’Vandtætte’ plader på træbjælkelag 6) |    |    |    |    |    |
’Dobbeltgulv’ på træbjælkelag 7) |    |    |    |    |    |
Krydsfiner på træbjælkelag |    |    |    |    |    |
Spånplader på træbjælkelag |    |    |    |    |    |
- Kolonnen gælder for flisesystemer uden membran, se definition af flisesystemer i afsnit 6.1.
- Kolonnen gælder for belægning af fliser lagt i almindelig fliseklæber, men altså uden et vandtætningssystem. Fliser lagt i almindelig fliseklæber yder mindre sikkerhed mod vandgennemtrængning end løsninger, hvor der er anvendt et vandtætningssystem. Disse belægninger er derfor klassificeret lavere end de tilsvarende løsninger med vandtætningssystem, se kolonnen ’Flisesystemer uden membran’. Flisegulve udført på dæk med støbt opkant og terrazzogulve kan dog også anvendes i belastningsklasse M.
- Der skal være kvalitetssikring af beton og arbejdsudførelse, også ved udstøbning af udsparinger, fx omkring gulvafløb.
- Samlinger mellem elementer skal være vandtætte. Dette gælder også samlinger mod væg.
- Fabriksfremstillede elementer, der leveres med færdig overfladebelægning.
- Ved ’vandtætte’ plader forstås MK-godkendte plader, som er forsynet med en overflade eller belægning, der gør dem vandtætte i sig selv, fx en plastbelægning. De skal herudover forsynes med en vandtæt belægning.
- Ved ’dobbeltgulv’ forstås, at der er udført to gange vandtætning, og at der mellem vandtætningslagene er udstøbt med uorganisk materiale.
Anvendes en kombination af gulvkonstruktion og vandtætningssystem, som hører til en lavere belastningsklasse, end vådrummet er klassificeret til, må den samlede konstruktionen anses for at have "større risiko", se Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2011). Er der tale om et støttet byggeri, skal den projekterende i givet fald udarbejde en erklæring til bygherren herom. Vælger bygherren alligevel at benytte den foreslåede konstruktion, skal der redegøres for, hvilke særlige tiltag valget medfører, fx skærpet tilsyn under udførelsen og øget eftersyn og vedligehold.
3.2 Tunge dækkonstruktioner
3.2.1 Opbygning
Tunge dækkonstruktioner består oftest af beton støbt på stedet eller beton eller letbeton udlagt som elementer. Tunge dæk er uorganiske og betragtes ofte som vandtætte i sig selv. Det betyder principielt, at de kan anvendes uden yderligere vandtætning.
Generelle krav
I praksis skal betonlag være mindst 60 mm tykt og støbt af en god beton for at være vandtæt i sig selv. Som god beton betragtes beton med en trykstyrke på mindst 20 MPa. Det er endvidere en forudsætning, at eventuelle fuger og samlinger mellem dækelementer mv. er tætte, og forbliver med at være det. Fuger og samlinger må ikke kunne nedbrydes, fx af differensbevægelser. Desuden skal samlinger mellem tunge dækkonstruktioner og vægge udføres tætte, fx ved at udføre en vandtæt inddækning af overgangen mellem gulv og væg med armeringsstrimmel og vandtætningsmembran, se afsnit 3.2.3, Vandtæthed.
På letklinkerbetondæk eller dæk med sårbare fuger, skal gulvet forsynes med en egnet, vandtæt belægning, fx et vandtæt flisesystem, dvs. et flisesystem med mindst 1,0 mm tyk vandtætningsmembran, eller en gulvbelægning af PVC. Normalt vil der oven på dækket enten blive udlagt et afretningslag eller udstøbt yderligere en betonplade, eventuelt på et lag isoleringsmateriale af hensyn til lydforhold. Der anvendes tilslag med så stor stenstørrelse som muligt, fordi dette giver det mindste svind. Den største stenstørrelse kan være op til 1/3 af lagtykkelsen. Fald kan etableres i afretningslaget eller i selve betonpladen ved udstøbningen.
Betonplade
Ved støbning af yderligere en betonplade over dækket anvendes for tykkelser mellem 30 og 70 mm en perlestensbeton og for tykkelser mellem 60 og 100 mm en ærtestensbeton. Ved lagtykkelse over ca. 40 mm benyttes en revnearmering bestående af 6 mm rundstål pr. 100 mm i begge retninger eller tilsvarende armeringsnet. Armeringen føres op i eventuelle sokler for vægge. Armeringsnettet skal forbindes til udligningsforbindelse (jordforbindes), se afsnit 6 i Stærkstrømsbekendtgørelsen (Erhvervs- og Vækstministeriet, 2001). Bekendtgørelsen kræver desuden, at maskevidden i armeringsnettet højst er 100 mm som beskrevet ovenfor.
Betonen skal have en trykstyrke på mindst 20 MPa (beton C20/25 iht. DS/EN 206-1). Er betonpladen støbt på stedet, anbefales det, at der udføres en mindst 100 mm høj støbt opkant som sokkel under væggene. Derved løftes den mest sårbare samling op, så vandpåvirkningen reduceres mest muligt.
Er betonpladen under ca. 60 mm tyk, kan den udføres direkte på underlaget (dækket), hvis vedhæftningen er god. Ved tykkelser over ca. 60 mm udstøbes betonen på et glidelag, fx af to lag 0,15 mm PE-folie, eller på et lag isoleringsmateriale, som samtidig kan bidrage til at reducere trinlyd.
Afretningslag
Afretningslag udføres normalt af velgraderet cementmørtel C 100/400 (slidlagsbeton) i 15 til 30 mm tykkelse eller af fiberbeton 0-4 mm i op til 40 mm tykkelse. Før afretningslaget udlægges, bør vedhæftningen sikres, fx med en betonklæber eller ved at overfladen svummes med cementvælling C 100/100.
3.2.2 Hærdningssvind
Beton og afretningslag svinder under hærdningen, hvilket kan medføre spændinger mellem fliser og underlag. Svindet afhænger af betonens sammensætning, tykkelse, temperatur og fugtforhold. Betonens svind er størst i begyndelsen og klinger derefter af. Fliselægning bør derfor ske så sent i byggeprocessen, at hovedparten af svindet er sket.
I praksis kan svindet for normalthærdnende cementtyper ved en temperatur på ca. 20 °C regnes at være overstået efter 4-8 uger, afhængigt af betonsammensætning, luftfugtighed, udtørring til én eller to sider mv. Tiden mellem udstøbning og fliselægning kan evt. reduceres ved at anvende cementtyper, som har et hurtigere hærdningsforløb, fx cementtyper med kalkfiller. Der findes også specialbetoner, fx aluminatbetoner, som hærdner og svinder i løbet af få døgn.
Gode hærdningsbetingelser opnås fx ved at afdække betonen med tætsluttende plastfolie straks efter udstøbningen og bibeholde afdækningen i mindst 3 døgn.
3.2.2 Vandtæthed
En betonplade anses for at være vandtæt i sig selv, hvis den er udført som beskrevet ovenfor. Som en ekstra sikkerhed anbefales det dog, at der sker yderligere vandtætning omkring bruseniche, badekar og gulvafløb. Det kan fx ske med en membran påført i flydende form.
Samlingen mellem gulv og væg skal altid tætnes med en inddækning, fx med en membran, der er påført i flydende form, og som er armeret med et armeringsbånd. Inddækningen føres mindst 100 mm ud på gulvet og mindst 100 mm op ad væggene, se figur 13 i afsnit 2.2.3, Samling mellem gulve og vægge. Hvis væggene er vandtætnet med en membran, kan inddækningen udføres ved, at vægmembranen føres helt ned til og 100 mm ud på gulvet. Er der membran i både gulv og væg, skal de to membraner samles vandtæt og være forenelige, også over lang tid.
3.2.4 Gulvafløb
Gulvafløb til indstøbning bør være VA-godkendte til indstøbning i beton. Der bør om muligt anvendes afløb med lodret udløbstud, idet trækning af rør i etageadskillelser bør undgås for at sikre godt fald på afløbsrøret og undgå svækkelser af etageadskillelsen.
Gulvafløb indstøbes, så de er omgivet af mindst 60 mm beton til alle sider og normalt mindst 120 mm i højden.
Skal der være vandtæt membran på udstøbningen, bør gulvafløbet være VA-godkendt til indstøbning i beton med vandtæt lag, se figur 51 i afsnit 3.4.2, Bæreevne af konstruktion. Flangen bør i så fald være mindst 40 mm bred for at sikre tæt samling mellem afløb og membran.
3.2.5 Belægning
Gulve på tunge dæk udføres som regel med fliser, terrazzo, PVC eller lignende.
Gulvfliser bør være mindst 5 mm tykke, medmindre der er tale om mosaikstifter. Fliser bør ikke have større vandoptagelse end 10 %, se DS/EN ISO 10545-3:1997, Keramiske fliser. Del 3: Bestemmelse af vandabsorption, åben porøsitet, synlig relativ densitet og volumendensitet (Dansk Standard, 1997).
Til gulve med gulvvarme bør der anvendes hårdtbrændte fliser med en vandoptagelse på højst 6 %.
Ved anvendelse af almindelige gulvafløb bør fliser normalt ikke være større end ca. 200 × 200 mm, fordi det ellers kan være vanskelligt at udføre fald, medmindre fliserne skæres efter faldlinjerne til et såkaldt kuvertfald. Desuden er der ved store fliser risiko for større spring mellem fliserne, især hvor de går ind over faldlinjerne, se afsnit 6.2, Vandtætte flisesystemer og beklædningssystemer.
3.3 Gulve med undergulv af plademateriale på træbjælkelag
3.3.1 Opbygning
I vådrum kan lette dækkonstruktioner med træbjælkelag udføres med undergulv af plademateriale. Det kræver dog, at underliggende rum er tilgængelige og har en fri højde på mindst 0,6 m, se figur 26 i afsnit 3.1.1, Anvendelsesområder.
Udformning
Lette konstruktioner skal udformes, så skadelige deformationer undgås, fordi deformationer kan skade uelastiske belægninger, fx flisebelægninger. Da lette dækkonstruktioner med træbjælkelag er fugtfølsomme, skal de beskyttes effektivt mod fugt med en vandtæt gulvbelægning, som kan være:
- Et vandtæt flisesystem, bestående af et vandtæt lag, fx en membran påført i flydende form, hvorpå der udlægges fliser. Det vandtætte lag er nødvendigt, fordi flisebelægninger ikke er vandtætte i sig selv.
- En vandtæt, elastisk gulvbelægning, fx PVC.
Gulve med undergulv af træbaseret plademateriale i periodisk opvarmede bygninger, fx sommerhuse, bør udføres med plader valgt iht. TRÆ 60, Træplader (Adelhøj, Munch-Andersen & Lund Johansen, 2012).
Kun ét vandtæt lag!
Selvom et gulv med undergulv er korrekt udført med vandtæt lag eller belægning, vil der altid være risiko for, at det bliver utæt. For at hindre råd- og svampeskader i bjælkelag og undergulv må der normalt kun være ét vandtæt lag, og det skal være anbragt oven på undergulvet. Det forhindrer, at vand ophobes i konstruktionen. Eventuelle utætheder vil hurtigt vise sig på undersiden af træbjælkelaget, så reparation kan iværksættes.
To vandtætte lag
To vandtætte lag i en konstruktion kan dog anvendes, hvis der er sikkerhed for, at der ikke kan ophobes fugt mellem dem. Eksempelvis kan en vandtæt belægning anvendes direkte oven på et vandtæt plademateriale eller en vandtæt membran, fx PVC-gulvbelægning udlagt på en rustfri stålmembran, som igen er udlagt på en spånplade. Tilsvarende vil en dobbeltkonstruktion, fx som vist i figur 52 og figur 53 i afsnit 3.5, Lette dobbeltgulve, kunne anvendes, forudsat at materialerne mellem de to vandtætte lag kan tåle permanent opfugtning.
3.3.2 Træbjælkelag og undergulv
Styrke og stivhed af træbjælkelag
For træbjælkelag i vådrum gælder de samme krav til styrke og stivhed som i beboelsesrum. Anvendes uelastiske gulvbelægninger som fliser, kræver det dog, at bjælke- og strøafstande mindskes for at opnå tilstrækkelig stivhed. Bjælke- og strøafstande bør derfor ikke være større end angivet i tabel 4. Etableres baderum i eksisterende ejendomme, skal de gamle gulvbrædder fjernes, så bjælkelaget kan inspiceres, og det kan vurderes, om der skal ske forstærkning, udveksling mv.
Pladematerialer til undergulve
Træplader, der skal anvendes som undergulv i vådrum, skal være CE-mærkede træplader til konstruktionsbrug iht. EN 13986 af enten krydsfiner eller spånplade. Krydsfinerplader skal mindst være kvalitet EN 636-S2 mærket Flooring og spånplader mindst kvalitet EN 312-P5 eller P7 mærket Flooring, se TRÆ 60, Træplader (Adelhøj, Munch-Andersen & Lund Johansen, 2012).
Krydsfiner eller spånplader udlægges, enten oven på bjælker eller på veksler mellem de eksisterende bjælker. Hvor plader udlægges direkte på bjælker med bjælkeafstand større end 600 mm, skal pladerne være tykkere end angivet i tabel 4, se fx TRÆ 60, Træplader (Adelhøj, Munch-Andersen & Lund Johansen, 2012).
Undergulve for fliser eller andre uelastiske materialer skal udføres af krydsfiner, der har mindre fugtbetingede bevægelser end spånplader. Herved mindskes risikoen for revner i den uelastiske belægning.
Vandtætte plader
Vandtætte plader er betegnelsen for plader, som kan have forskellig sammensætning, men som har det tilfælles, at de inklusive samlinger mv. er vandtætte i sig selv. Plader af denne type skal have en MK-godkendelse, hvoraf det fremgår, under hvilke betingelser de kan bruges. Vandtætte plader beskyttes med et vandtæt flisesystem eller en PVC-beklædning på samme måde som andre plader. For tiden er kun plader på basis af polystyren godkendte. De kræver alle et bærende underlag, fx krydsfiner, og en fulddækkende vandtætningsmembran. Denne pladetype bør kun bruges i ét lag og i ringe tykkelse, fx 12 mm, for at undgå deformationer og dermed risiko for løse fliser. Desuden bør der af hensyn til fordeling af lasten ikke anvendes fliser mindre end 100 × 100 mm.
Tabel 4. Vådrumsgulve med undergulv af træplader på træbjælkelag. Plademateriale med tykkelser samt understøtnings- og skrueafstande for elastiske og uelastiske gulvbelægninger. Se også figur 27.
Gulvbelægning | PVC-banevarer eller andre elastiske belægninger | Fliser eller andre uelastiske belægninger | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|
Plademateriale CE-mærkede iht. DS/EN 13986 (Dansk Standard, 2004) | Spånplader DS/EN 312 – del 6 eller 7 (Dansk Standard, 2010) | Krydsfiner DS/EN 636 – del 1, 2 eller 3 (Dansk Standard, 2012) | Krydsfiner DS/EN 636 – del 1, 2 eller 3 (Dansk Standard, 2012) | |||
Tykkelse af plade maks. bjælke- og strøafstand [mm] | ≥ 22 mm 600 | ≥16 mm1) 300 | ≥ 18 mm 600 | ≥ 15 mm 1) 400 | ≥ 18 mm 300 | ≥15 mm 1) 200 |
Maks. skrueafstand i plader, mm - langs pladekanter - i mellemunderstøtninger | 150 300 | 150 200 | 150 300 | 150 300 | 150 300 | 150 300 |
Skruetype | 4,5 × 60 | 4,0 × 45 | 4,5 × 45 | 4,0 × 40 | 4,5 × 45 | 4,0 × 40 |
- 16 mm spånplader og 15 mm krydsfiner må kun benyttes ved opkiling af gulve for opnåelse af fald.
Figur 27. Eksempel på vandtæt gulv med undergulv af træplader på nyt træbjælkelag med bjælkeafstand på højst 0,3 m. Undergulvet er udført af 18 mm konstruktionskrydsfiner. Pladerne er limet og skruet på bjælkerne og med limet fer og not i ikke-understøttede samlinger. Krydsfineren er dækket af en vandtæt membran, fx fra et MK-godkendt flisesystem. Gulvet er udført med flisebelægning klæbet på tyndt afretningslag. Tykke afretningslag (≥ 60 mm) udlægges på et glidelag, fx 2 lag PE-folie, oven på den vandtætte membran. Faldet er udført i afretningslaget.
Gulv |    |
Figur 28. Eksempel på vandtæt gulv med undergulv af træplader på ældre træbjælkelag med en bjælkeafstand på højst 1,0 m. Bræddegulvet er fjernet og indskudsler er erstattet med mineraluld, eventuelt suppleret med gipsplader af hensyn til lydforhold. Mellem bjælkerne er der anbragt trempler med en indbyrdes afstand på 0,3 m. Tremplerne er fastgjort til bjælkerne med sømbeslag. Undergulvet er udført af 18 mm konstruktionskrydsfiner. Pladerne er limet og skruet på bjælkerne, og samlinger på tværs af bjælker – uden understøtning – er med limet fer og not. Krydsfineren er dækket af en vandtæt membran, fx fra et MK-godkendt flisesystem. Gulvet er udført med flisebelægning klæbet på et tyndt afretningslag. Tykke afretningslag (≥ 60 mm) udlægges på et glidelag, fx 2 lag PE-folie, oven på den vandtætte membran. Faldet er udført i afretningslaget.
Gulv |    |
Figur 29. Eksempel på vandtæt gulv med undergulv af spånplader på nyt træbjælkelag med bjælkeafstand højst 0,6 m. Undergulvet er udført af 22 mm gulvspånplader, der er limet og skruet på lægter. Samlinger på tværs af bjælker – uden understøtning – er med limet fer og not. Lægterne er kileskårne for at opnå fald. Lægterne er limet og skruet til bjælkerne. Gulvet er udført med vandtæt PVC-belægning, som er klæbet til spånpladerne.
Gulv |    |
Figur 30. Eksempel på vandtæt gulv med undergulv af træplader på ældre bjælkelag med bjælkeafstand højst 1,0 m. Bræddegulvet er fjernet og erstattet med 25 mm konstruktionskrydsfiner eller eventuelt tyndere krydsfiner, hvis der indlægges understøtninger eller veksler i bjælkelaget. På krydsfineren er der udlagt lægter med en lægteafstand på højst 0,3 m. Lægterne er kileskårne for at opnå fald, og de er limet og skruet til krydsfineren. 16 mm gulvspånplade er limet og skruet på lægterne, og samlinger uden understøtning er med limet fer og not. Gulvbelægningen er PVC-banevare.
Gulv |    |
Udførelse af undergulv
Undergulve lægges, efter at bygningen er lukket og opvarmning er sat i gang. Fugtindholdet i bjælkelag og træplader må i gennemsnit højst være 13 %, og ingen målt enkeltværdi bør være over 15 %. Oversiden af bjælkerne skal eventuelt afrettes, så der opnås et plant underlag. Det kan fx ske ved påforing af mindst 45 mm tykke planker på bjælkesiderne.
Pladesamlinger på tværs af bjælker eller strøer kan udføres uden understøtning, mens andre samlinger skal understøttes. Alle samlinger, som ikke er understøttede, skal udføres med limet fer og not eller med limede sløjfer, dvs. en løs fer der anvendes, hvor pladerne er notede på alle sider. Alle frie kanter langs vægge skal understøttes.
Pladerne limes på bjælker eller strøer og fastgøres derudover med selvskærende skruer med dimensioner og afstande som angivet i tabel 4. Der benyttes en fugtbestandig lim af klasse D3 iht. DS/EN 204 og DS/EN 205 (Dansk Standard, 2001; 2003). Skruerne skal have delgevind, dvs. at den del af skruen, der går gennem den fastholdte plade, skal være gevindfri. Skruerne skal forsænkes 1-2 mm. Hvis gulvet skal udføres med PVC-gulvbelægning, må der ikke spartles over skruerne, idet de i så fald vil kunne aftegne sig i belægningen, hvis pladerne svinder. Eksempler på gulvkonstruktioner er vist i figur 27-30.
Variationer i luftfugtigheden kan bevirke, at pladerne udvider sig, og derfor skal pladerne have fri afstand til vægge og rørgennemføringer. Den nødvendige fri afstand er 1 mm for krydsfiner og 2 mm for spånplader pr. m gulvbredde og gulvlængde. Afstanden bør dog højst være 5 mm, se figur 31.
Figur 31. Fri afstand ved vægge. Undergulve af træplader skal af hensyn til fugtbetingede bevægelser have en fri afstand til vægge på 1-5 mm.
3.3.3 Opbygning af fald
Undergulvets fald kan udføres på forskellig måde afhængigt af forholdene, herunder især typen af vandtætningsmembran. Der anvendes en af følgende opbygninger:
- Opbygning af fald med krydsfiner- eller spånplader, opdelt i trekantede stykker, se figur 32.
- Opbygning af fald med krydsfiner- eller spånplader, der presses mod kileskårne lægter, se figur 33.
- Opbygning af fald i afretningslag oven på vandtætningsmembran, se fx figur 27.
De to sidstnævnte metoder anvendes især under vandtætte flisesystemer med ETA eller MK-godkendelse og PVC-belægninger. Bemærk, at MK-godkendte flisesystemer normalt kun gælder for vandtætningsmembraner påført direkte på krydsfineren. Det er derfor kun tilladt at spartle faldet op, før vandtætningsmembranen påføres, såfremt denne fremgangsmåde er dokumenteret og indgår som en del af godkendelsen.
Metode A: Opbygning af fald med plader, opdelt i trekantede stykker
Kileskårne lægter udlægges fra hvert hjørne med retning og fald mod gulvafløb. Der indlægges lægter eller tværstrøer som mellemunderstøtninger. De skal være afpasset i højden efter deres placering og eventuelt med smigskårne oversider. De maksimale understøtningsafstande/lægteafstande fremgår af tabel 4. De kileskårne lægter suppleres af kantlægter langs alle begrænsende vægge. Alle lægter skal understøttes på underlag af bjælker, veksler eller trempler, se figur 32. Lægterne fastgøres til bjælker, veksler eller trempler med lim og skruer. Gulvfladen består af mindst 15 mm tyk krydsfiner eller mindst 16 mm tyk spånplade, der er opdelt i trekantede stykker, svarende til de trekanter, der dannes af lægterne fra hjørnerne til afløbet. Pladerne limes og skrues fast til alle lægter.
Figur 32. Nyt bjælkelag med bjælkeafstand ca. 0,4 m. Gulvet er udført med såkaldt kuvertfald, hvor gulvet er opdelt i fem trekantede, plane flader, hver med fald mod afløbet. Strøerne med retning mod afløbet er kileskårne, og de mellemliggende tværstrøer er afpasset i højde herefter. Kantstrøen ved gulvafløbet er delt ud for afløbet. Hver halvdel af strøen er kileskåret og med smigskåret overside. Afstanden mellem strøerne er højst 0,6 m. Under de strøer, der ikke er tilstrækkeligt understøttede af bjælkerne, er der monteret trempler mellem bjælkerne. Kantstrøer kan placeres forskudt og kan derved indgå som fodrem i skillevægge. Strøerne er fastgjort til bjælker, veksler eller trempler med lim og skruer. Undergulvet er af 22 mm spånplader og beregnet til PVC-belægning, se tabel 4. Spånpladerne er limet med fer og not i alle samlinger uden understøtning, og de er limet og skruet til strøerne.
Figur 33. Ældre bjælkelag med bjælkeafstand ca. 1,0 m, hvorpå der er udlagt 25 mm krydsfiner. Krydsfineren kan være tyndere, hvis der indlægges understøtninger eller veksler i bjælkelaget. Oven på krydsfineren ligger et underlag af kileskårne lægter, som ligger med retning mod afløbet og med en afstand på højst 0,40 m for krydsfiner og 0,30 m for spånplader. Langs alle kanter er der udlagt kantlægter. Kantlægten bag gulvafløbet er både kileskåret og med smigskåret overside. Undergulvet er udført af 15 mm konstruktionskrydsfiner eller 16 mm gulvspånplader, der danner en flade i form af en flad kegle. Pladerne er med limet fer og not i alle samlinger uden understøtning. Pladerne tvinges ned og limes og skrues fast til lægterne.
Metode B: Opbygning af fald med plader, der presses mod kileskårne lægter
Faldet opbygges oven på et vandret underlag, fx udført af konstruktionskrydsfiner. Er bjælkeafstanden stor eller krydsfineren tynd, må der indlægges veksler i bjælkelaget, så underlaget bliver så stift som et almindeligt trægulv, se TRÆ 64, Trægulve – lægning, (Brandt, Slott & Lund Johansen, 2010). På underlaget udlægges kileskårne lægter med retning og fald mod gulvafløb, se figur 33. De kileskårne lægter suppleres af kantlægter langs alle begrænsende vægge. De maksimale understøtningsafstande/lægteafstande fremgår af tabel 4. Alle lægter skal understøttes på det vandrette underlag eller direkte på bjælker, veksler eller trempler, se figur 33.
Gulvfladen udføres af mindst 15 mm tyk krydsfiner eller mindst 16 mm tyk spånplade, der limes og skrues fast til de kileskårne lægter.
Metode C: Opbygning af fald i afretningslag oven på vandtætningsmembran
Afretningslaget skal udføres af et fugtbestandigt materiale. Tykkelsen afhænger af det valgte produkt og bør normalt udføres i forholdsvis tynde lag, se figur 27. Afretningslag udført af et traditionelt cementbaseret produkt vil normalt være mindst 30 mm, mens afretningslag udført med specialspartelmasse kan komme ned på nogle få mm.
Er afretningslaget tykkere end ca. 60 mm, kan der over det vandtætte lag på undergulvet udlægges et glidelag, fx bestående af to lag mindst 0,15 mm polyethylenfolie. Hvis der skal anvendes gulvvarme i en gulvkonstruktion med træplader, bør der anvendes en løsning med glidelag, så fugtbevægelser i træpladerne ikke direkte overføres til fliselaget. Det bør dog overvejes, om det i så fald i stedet er muligt at lave en egentlig betonudstøbning, se afsnit 3.4, Gulve på betonudstøbning på træbjælkelag. Tykke afretningslag bør armeres med et tyndt armeringsnet med udligningsforbindelse (jordforbindes).
Afretningslaget skal være tilstrækkeligt hærdnet og udtørret inden påklæbning af fliser, da svind under senere hærdning og udtørring ellers kan bevirke, at fliserne løsner sig eller revner. Hærdningssvind er beskrevet i afsnit 3.2.2, Hærdningssvind.
Gulve med fald, der etableres på eksisterende træbjælkelag, vil normalt ligge højere end gulve i tilstødende rum. Det skyldes, at gulvet normalt opbygges oven på bjælkelaget. Det er kun tilladt at skære i bjælker for at opnå fald på gulvet, såfremt det ved beregning er vist, at bjælkernes dimensioner er tilstrækkelige hertil. Hvis to modstående vægge under vådrummets vægge er bærende, kan niveauforskellen undgås ved at etablere et nyt bjælkelag med lavere og tættere liggende bjælker i vådrummet end i de øvrige rum, se figur 34.
Figur 34. Gulv med fald, der ligger i samme niveau som gulvene i de øvrige rum.
3.3.4 Gulvbelægninger
Gulvbelægninger kan udføres som flise- eller PVC-belægning.
Fliser – uelastiske gulvbelægninger
Fliser må kun anvendes på undergulve af krydsfiner eller på gulve med træbaserede plader, som har en ETA eller en MK-godkendelse. Selv om en gulvkonstruktion udføres med træbaserede plader, som har en godkendelse, må den kun benyttes i belastningsklasse M (middel), i lighed med andre træbaserede pladegulve.
Flisebelægninger er ikke vandtætte, og må derfor kun anvendes, hvis undergulvet er beskyttet med et egnet vandtæt lag, se figur 75 i afsnit 6.1, Vandtætte flisesystemer. Som vandtæt lag under fliser på undergulve af krydsfiner kan anvendes:
- Mindst 1,0 mm tyk vandtætningsmembran hørende til et flisesystem med ETA eller MK-godkendelse til brug som gulvbelægning i vådrum, se afsnit 6.1, Vandtætte flisesystemer.
- PVC-banevarer, der opfylder kravene i afsnit 6.2.1, Forudsætninger for anvendelse af PVC.
- Tagdug af EPDM, butyl eller PVC med en tykkelse på mindst 1,0 mm, en brudtøjning på mindst 200 % og en brudstyrke på mindst 8 N/mm2.
- Præfabrikerede vandtætningsmembraner hørende til et flisesystem med ETA eller MK-godkendelse til brug som gulvbelægning i vådrum.
Det vandtætte lag udlægges på undergulvet af krydsfiner og føres op ad og fastklæbes holdbart til vægge i en højde på mindst 100 mm over det færdige gulvs overflade. Det samles vandtæt med eller overlappes af vandtæt vægbeklædning eller malebehandling, se afsnit 2.2.2, Vandtæthed.
Vandtætningsmembranen skal lægges iht. leverandørens vejledning. Flydende membraner kan afhængigt af typen påføres med pensel, rulle eller tandspartel.
Tagdug og PVC anvendt som underlag for flisebelægning, skal være tilstrækkeligt robust til at modstå påvirkninger fra færdsel og efterfølgende arbejder. Der anvendes store banebredder for at få så få samlinger som muligt i det vandtætte lag.
Til lægning af fliser benyttes såkaldt fleksibel fliseklæber, så små dimensionsændringer kan optages. Anvendes et vandtæt flisesystem med ETA eller MK-godkendelse, kan fliserne klæbes direkte på det vandtætte lag som beskrevet i leverandørens vejledning.
PVC – elastiske gulvbelægninger
Til undergulve for PVC kan der anvendes såvel krydsfiner som spånplader.
PVC-gulvbelægninger er elastiske og stiller derfor ikke særlige krav til stivheden af undergulvet. Faldet af det færdige PVC-gulv vil være det samme som faldet på underlaget, og der må derfor ikke være lunker i undergulvet mellem understøtningerne. Et vandtæt lag udført som PVC-gulvbelægning skal opfylde de krav til kvalitet og udførelse, der er omtalt i afsnit 6.2, PVC-belægning og -beklædning.
3.3.5 Gulvafløb og installationer
Installationer skal udføres i overensstemmelse med anvisningerne i afsnit 8, Installationer. Afløbsrør fra gulvafløb og andre installationer bør normalt ikke trækkes i bjælkelag, men under bjælker, eventuelt over nedhængte lofter, der skal være demonterbare eller have lemme for inspektion og reparation.
For at sikre tilstrækkelig plads ved rørgennemføringer skal den fri afstand mellem rør indbyrdes være mindst 60 mm og mellem rør og vægge være mindst 30 mm, se figur 110 i afsnit 8.3, Afløbsinstallationer. Ved renoveringsarbejde kan overholdelse af disse mål medføre, at rør må flyttes, eventuelt til en rørskakt med lem, hvorfra der er adgang til inspektion, reparation eller udskiftning.
Figur 35 og figur 36 viser eksempler på gulvafløb monteret i gulve med fliser på vandtæt lag på undergulve af træplader. Gulvafløb skal være med flanger, der fastskrues til undergulvet, og som evt. nedfræses, så flangen kommer i plan med undergulvets overside. Gulvets vandtætte lag forbindes vandtæt til flangen, der bør være mindst 40 mm bred for at sikre tætheden. Der fuges mellem flisebelægningen og gulvafløbet.
Figur 35. Afløb i gulv med fliser klæbet på afretningslag. Undergulvet er udført af 18 mm krydsfiner, der er udlagt på ældre træbjælkelag (ikke vist). Gulvets vandtætte lag/vådrumsmembran er klæbet til flangen på afløbet. Inden klæbningen er afløbets flange affedtet og evt. primet. Alternativt kan der anvendes gulvafløb, hvor det vandtætte lag, fx en manchet, nedklæbes i afløbet og fastspændes med en klemring som vist i figur 36. Der er valgt et gulvafløb, hvis overdel kan forskydes i højden efter tykkelsen af afretningslaget.
Gulv |    |
Figur 36. Eksempel på afløb i gulv med godkendt flisesystem. Undergulvet er af 18 mm krydsfiner, der er lagt med fald mod gulvafløbet på et nyt træbjælkelag (ikke vist). Omkring afløbet er anvendt en tætningsmanchet (hørende til vandtætningssystemet). Manchetten er klæbet til den 40 mm brede flange på gulvafløbet og yderligere fastholdt i afløbet med en klemring. Vandtætningsmembranen er påført hele manchetten sammen med det øvrige gulv. Fliserne er klæbet direkte på den vandtætte membran, som foreskrevet i vejledningen for det pågældende godkendte flisesystem.
Gulv |    |
Eksempler på gulvafløb for gulve med PVC-gulvbelægninger på undergulv af træplade er vist i figur 37 og figur 38. Gulvafløb skal være med flanger, der nedfræses i plan med undergulvets overside. Gulvafløbet skal skrues fast til undergulvet. Gulvbelægningen føres efter opvarmning ned i gulvafløbet og forbindes vandtæt til dette ved at klæbe belægningen til flangen og ved at fastspænde den med en klemring i afløbet. Klemringen kan enten være konisk eller fleksibel. Er det en fleksibel klemring, skal den afpasses til gulvbelægningens tykkelse.
Figur 37. Afløb med klemring i gulv med PVC-belægning. Undergulvet er udført af 16 mm spånplade på kileskårne lægter (ikke vist). Gulvbelægningen er ført ned i afløbet og er fastholdt ved hjælp af en klemring.
Gulv |    |
Figur 38. Afløb med klemring i gulv med PVC-belægning. Undergulvet er udført af 18 mm krydsfiner udlagt på strøer med fald mod gulvafløb på et nyt træbjælkelag (ikke vist). Gulvbelægningen er ført ned i afløbet og er fastholdt ved hjælp af en konisk klemring, som skrues fast.
Gulv |    |
3.4 Gulve på betonudstøbning på træbjælkelag
3.4.1 Anvendelsesområde og vurdering af eksisterende konstruktion
Betonudstøbning på træbjælkelag kan anvendes såvel på nye træbjælkelag som på træbjælkelag i ældre ejendomme. Sådanne udstøbninger kan anses for vandtætte i sig selv, hvis de udføres som beskrevet i dette afsnit. Supplerende vandtætning anbefales dog, fx ved påføring af en vandtæt membran i de mest vandpåvirkede områder, fx i bruseniche. I belastningsklasse Middel skal der anvendes vandtætningsmembran på gulvet.
Vådrum på betonudstøbning på træbjælkelag må ikke anvendes på træbjælkelag over terrændæk, utilgængelige rum, fx lave krybekældre under 0,6 m højde, eller i hårdt belastede vådrum, se figur 26, afsnit 3.1.1, Anvendelsesområder.
3.4.2 Bæreevne af konstruktion
Ved udstøbning af beton på træbjælkelag skal såvel træbjælkelagets som betonudstøbningens bæreevne eftervises. Betonudstøbningens bæreevne samt bæreevne af nye træbjælkelag eftervises i henhold til DS/EN 1992, Eurocode 2: Betonkonstruktioner – Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner (Dansk Standard, 2008) henholdsvis DS/EN 1995, Eurocode 5: Trækonstruktioner – Del 1-1: Generelt – Almindelige regler samt regler for bygningskonstruktioner (Dansk standard, 2007a).
For eksisterende bjælkelag skal eftervisning baseres på inspektion af bjælkelaget. Gulvbrædder skal fjernes, før inspektionen finder sted. Eftervisning af bæreevnen baseres på en eller flere af følgende:
- visuel inspektion af træbjælkelagets tilstand, hvor det vurderes, om tilstanden er god, dvs. uden større svindrevner og deformationer og uden tegn på nedbrydning af trædele eller forbindelsesmidler
- registrering af træbjælkelagets udformning og virkemåde og vurdering af, om dette er i overensstemmelse med regler og praksis på udførelsestidspunktet
- beregning af træbjælkelagets bæreevne efter nugældende konstruktionsnormer.
Ved registrering af udformning ses efter:
- dimensioner og afstande mellem træbjælker
- kvalitet af træbjælker og udførelse, fx om der er uforholdsmæssigt mange bomkanter (max 1/3 af kantlængden), svækkelser ved noter eller utilstrækkelige understøtninger på mure
- ændringer af konstruktionen siden opførelse, som kan have betydning for bæreevnen.
Ved registreringen bør det vurderes, om virkemåde og stivhed er som forventet. Bjælkelagets tilstand bør dokumenteres, fx med fotos.
På ældre træbjælkelag i etageejendomme fra ca. 1850-1940, hvor der ved inspektion ikke konstateres afvigelser fra det forventede, kan beton dog udstøbes uden beregningsmæssig eftervisning af bjælkernes bæreevne og stivhed. Det forudsætter, at bjælkelaget er udformet som et normalt træbjælkelag, jævnfør SBI-rapport 142, Københavnsk etageboligbyggeri 1850-1900 (Engelmark, 1983), dvs. med en c-c bjælkeafstand på højst 900 mm eller som et træbjælkelag med tilsvarende bæreevne. Endvidere forudsættes, at den maksimale fri spændvidde er som angivet i tabel 5, idet:
- træbjælkerne skal være uden væsentlige bomkanter eller andre fejl, der kan reducere bæreevne eller stivhed
- træbjælkerne skal mindst have 100 mm vederlag på murværket
- indskudsler skal fjernes helt ved renoveringen, og erstattes af et let isoleringsmateriale
- den gennemsnitlige tykkelse af betonlaget højst må være 80 mm.
Tabel 5. Maksimal fri spændvidde af træbjælkelag til udstøbning afhængig af bjælkedimension.
Bjælkedimension [mm] | 150 × 150 | 163 × 163 | 175 × 175 | 188 × 188 | 200 × 200 |
|---|---|---|---|---|---|
Maksimal fri spændvidde [m] | 3,0 | 3,4 | 3,8 | 4,2 | 4,6 |
For de anførte maksimale spændvidder kan vådrummet udfylde træbjælkernes fulde spændvidde. Såfremt vådrummet ikke udstrækker sig i træbjælkernes fulde spændvidde, kan den maksimale spændvidde forøges baseret på beregning af styrke og stivhed.
Hvis bjælkerne vurderes at være for svage til at bære den øgede belastning fra den påtænkte betonudstøbning og vandtæt gulv, skal deres styrke og stivhed beregnes, og bjælkerne forstærkes i nødvendigt omfang, jf. SBi-anvisning 251, Vurdering af eksisterende konstruktioners bæreevne (Pedersen, 2015). Det er ofte nødvendigt at indskyde veksler og /eller trempler, for at sikre en stabil understøtning af både betonplade og eventuelle nye vægge.
Træværk angrebet af råd og svamp skal fjernes og erstattes af nyt; alternativt må bjælkelaget udskiftes.
3.4.3 Opbygning
Underlag og niveauforskel
Som underlag for betonudstøbning kan anvendes:
- Trykfast mineraluld udlagt på bestående indskudsbrædder, se figur 41
- Krydsfiner anbragt mellem bjælker på lister skruet på bjælkesiderne, se figur 42
- Krydsfiner lagt gennemgående oven på bjælker, se figur 43
- Korrugeret stålplade med en ETA eller MK-godkendelse, der dokumenterer, at de kan anvendes til formålet. De korrugerede stålplader lægges gennemgående oven på bjælker, se figur 44.
Niveauforskellen mellem gulvene i og uden for vådrummet bliver mindst mulig, når støbeunderlaget ligger i plan med oversiden af bjælkerne. Dette er en fordel af hensyn til tilgængelighed for dårligt gående, da trinnet ind til vådrummet derved bliver lavest muligt.
En anden mulighed for at reducere trinhøjden er at anvende specialbetoner med ETA eller MK-godkendelse. Specialbetoner kan udlægges i tyndere lag over bjælkerne end almindelig beton. De nugældende godkendelser tillader lagtykkelser på ca. 45 mm. Der skal altid tætnes med en vandtætningsmembran ovenpå betonen.
Udstøbning af gulv
Støbevand og betonslam skal hindres i at trænge ned i indskud og loftpuds, fx ved at udlægge en geotekstil på støbeunderlaget. Geotekstilen skal være åben, dvs. ikke vandtæt, så vand fra eventuelle utætheder i gulvet ikke ophobes i konstruktionen, men hurtigt trænger igennem til bjælkelagets underside og herved bliver synligt, så reparation i givet fald hurtigt kan igangsættes.
Betonarbejdet udføres efter retningslinjerne beskrevet i afsnit 3.2 Tunge dækkonstruktioner.
Udstøbningen udføres med en beton med en styrke på mindst 20 MPa (beton C20/25 iht. DS 2426 – EN 206-1 (Dansk Standard, 2011). Betonen skal have en tykkelse på mindst 60 mm. Betonen skal revnearmeres med 6 mm rundstål pr. 100 mm i begge retninger eller tilsvarende armeringsnet placeret i midten af betonlaget. Armeringen føres op i eventuelle sokler for vægge og skal forbindes til udligningsforbindelse (jordforbindes) i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen (Erhvervs- og Vækstministeriet, 2001). Der skal tages hensyn til svind som beskrevet i afsnit 3.2.2, Hærdningssvind.
Gulvbelægning
Flise- eller PVC-belægning på betonudstøbning udføres som beskrevet i henholdsvis afsnit 6.1, Vandtætte flisesystemer og 6.2, PVC-belægning og -beklædning.
Understøtninger for vægge
Nye vægge på gamle træbjælkelag skal understøttes af bjælker eller udvekslinger, der er anbragt på tværs mellem bjælkerne. Ønskes en væg placeret på langs mellem bjælker, skal den understøttes af trempler eller et fodbræt over udvekslingsbjælkerne.
Figur 39. Udveksling i ældre træbjælkelag med veksel eller trempel for at etablere understøtning for gulvplader eller nye vægge.
Figur 40. Eksempel på understøtning af en ny væg med et fodbræt over udvekslingsbjælker.
For at modvirke revner mellem gulve og vægge anbefales det, at der for nye vægge støbes sokler med en højde på mindst 100 mm over færdigt gulv, under døre dog reduceret til 20 mm over færdigt gulv. Soklerne støbes i samme arbejdsoperation som betondækket, så sammenhængen og dermed tætheden i hjørnet sikres. Svindarmeringen skal føres med op i soklen. Det sikrer, at den kritiske samling flyttes op på væggen, hvor vandbelastningen er mindre.
Vægge skal forankres til sokler, fx med indstøbte bolte. Når udstøbningen støder op mod eksisterende murede vægge, kan betonudstøbningen forankres til væggen med bolte, som fastgøres i væggen og indstøbes i betonen.
Figur 41. Eksempel på betonudstøbning på ældre træbjælkelag. Bræddegulvet er fjernet, og indskudsleret er udskiftet med trykfast isolering, eventuelt suppleret med gipsplader for at forbedre lyd- og brandisolering. Isoleringen er anbragt, så oversiden er i plan med bjælkernes overside. Der er udlagt diffusionsåbent støbeunderlag over isoleringen for at hindre støbevand i at trænge ned i de underliggende lag.
Gulv |    |
Løsningen kan anvendes i belastningsklasse M, hvis der er vandtæt membran over betonen.
Figur 42. Eksempel på betonudstøbning på ældre træbjælkelag. Bræddegulv er fjernet, og indskudsleret er erstattet med isolering, eventuelt suppleret med gipsplader for at forbedre lyd- og brandisolering. 22 mm krydsfiner er anbragt mellem bjælkerne på lister sømmet på bjælkesiderne. Der er udlagt diffusionsåbent støbeunderlag over krydsfineren og bjælkerne for at hindre støbevand i at trænge ned i de underliggende lag.
Gulv |    |
Løsningen kan anvendes i belastningsklasse M, hvis der er vandtæt membran over betonen.
Figur 43. Eksempel på betonudstøbning på ældre træbjælkelag. Bræddegulvet er fjernet, og indskudsleret er erstattet med isolering, eventuelt suppleret med gipsplader (ikke vist) for at forbedre lyd- og brandisolering. 22 mm krydsfiner er sømmet på bjælkerne. Diffusionsåben geotekstil (ikke vist) er anbragt over samlinger mellem gulv og vægge for at hindre støbevand i at trænge ned i de underliggende lag.
Gulv |    |
Løsningen kan anvendes i belastningsklasse M, hvis der er vandtæt membran over betonen.
Figur 44. Eksempel på betonudstøbning på ældre træbjælkelag. Bræddegulvet er fjernet, og indskudsleret er erstattet med isolering, eventuelt suppleret med gipsplader (ikke vist) for at forbedre lyd- og brandisolering. Betonpladen er udført som en svømmende konstruktion for at forbedre lydisoleringen. I dette eksempel er den svømmende konstruktion udført ved at udlægge trinlyddæmpende underlag før støbeunderlaget, som her er korrugerede stålplader.
Gulv |    |
Løsningen kan anvendes i belastningsklasse M, hvis der er vandtæt membran over betonen.
Figur 45. Eksempel på vandtæt inddækning af samlingen mellem betonudstøbning og væg. Inddækningen er udført med armeringsstrimmel og efterfølgende påføring af membran. Inddækningen skal gå mindst 100 mm ud på gulvet og mindst 100 mm op ad væggen over færdigt gulv. Gulvfliserne er her klæbet på afretningslaget på betonudstøbningen. Vægfliserne er klæbet på eksisterende vægpuds. Det anbefales, at der anvendes vandtætningsmembran på både gulv og væg – vist med grøn farve og punkteret streg. For at mindske risikoen for revner mellem gulv og vægge kan betonudstøbningen forankres til væggene med indstøbte bolte. Støbeunderlaget er vist som trykfast mineraluld udlagt på indskudsbrædder. Anvendelsesområdet for flisebeklædning på uorganiske vægge afhænger af flisesystemet, se tabel 6 og tabel 7 i afsnit 4.1.2, Kombinationer af vægkonstruktioner og vandtætningssystemer.
Gulv |    |
Løsningen kan anvendes i belastningsklasse M, hvis der er vandtæt membran over betonen.
Væg i vådzone |    |
Væg i fugtig zone |    |
Vægløsningen kan anvendes i belastningsklasse H, hvis der er vandtæt membran på væggen.
Figur 46. Eksempel på vandtæt inddækning af samlingen mellem betonudstøbning og væg. Det anbefales, at der anvendes en vandtætningsmembran på væggen – vist med grøn farve og punkteret streg. På betonudstøbningen er der udført terrazzogulv med sokkel og hulkehl. Der er ikke anvendt membran under terrazzoen, da det kan ødelægge vedhæftningen mellem beton og terrazzo. For at mindske risikoen for revner mellem gulv og vægge kan betonudstøbningen forankres til de eksisterende vægge med indstøbte bolte. Støbeunderlaget er vist som 22 mm krydsfiner monteret mellem bjælkerne. Anvendelsesområdet for flisebeklædning på uorganiske vægge afhænger af flisesystemet, se tabel 6 og tabel 7 i afsnit 4.1.2, Kombinationer af vægkonstruktioner og vandtætningssystemer.
Gulv |    |
Væg i vådzone |    |
Væg i fugtig zone |    |
Vægløsningen kan anvendes i belastningsklasse H, hvis der er vandtæt membran på væggen.
Figur 47. Eksempel på vandtæt inddækning, gulvbelægning og vægbeklædning. Det anbefales, at der anvendes vandtætningsmembran på både gulv og væg – vist med grøn farve og punkteret streg. Støbeunderlaget er vist som 22 mm krydsfiner udlagt oven på bjælkerne. Anvendelsesområdet for flisebeklædning på uorganiske vægge afhænger af flisesystemet, se tabel 6 og tabel 7 i afsnit 4.1.2, Kombinationer af vægkonstruktioner og vandtætningssystemer.
Gulv |    |
Løsningen kan anvendes i belastningsklasse M, hvis der er vandtæt membran over betonen.
Væg i vådzone |    |
Væg i fugtig zone |    |
Vægløsningen kan anvendes i belastningsklasse H, hvis der er vandtæt membran på væggen.
Figur 48. Eksempel på vandtæt gulvbelægning på betonudstøbning og vægbeklædning på nye skeletvægge udført med MK-godkendt flisesystem med vandtæt membran. For at mindske risikoen for revner mellem gulv og vægge er skeletvæggene forankrede i støbte sokler, der er støbt samtidig med betondækket. Skeletvæggene er beklædt med vådrumsgipsplader. Samlingerne mellem skeletvæggene og soklerne er armeret med fiberstrimler eller elastiske armeringsbånd. Væggene er i fuld højde tætnet med membranen fra det MK-godkendte flisesystem. Membranen er ført ubrudt ned over de støbte sokler og dækker hele gulvet. Gulvfliser er klæbet på afretningslaget, som er udlagt på membranen på betonpladen, og vægfliser er klæbet på det vandtætte lag. Støbeunderlaget er trykfast mineraluld på indskudsbrædder.
Gulv |    |
Løsningen kan anvendes i belastningsklasse M, hvis der er vandtæt membran over betonen.
Væg i vådzone |    |
Væg i fugtig zone |    |
Figur 49. Detalje af hjørnesamling mellem gulv og væg. Samlingen mellem gulv og vægge er inddækket for at sikre, at den er vandtæt. Inddækningen er udført med armeringsstrimmel og efterfølgende påføring af membran. Inddækningen skal gå mindst 100 mm ud på gulvet og mindst 100 mm op ad væggen over færdigt gulv. Gulvfliserne er her klæbet på afretningslaget på betonudstøbningen. Vægfliserne er opsat uden vandtætningsmembran på en væg af uorganisk materiale, fx beton, der betragtes som vandtæt i sig selv.
Gulv |    |
Løsningen kan anvendes i belastningsklasse M, hvis der er vandtæt membran over betonen.
Væg i vådzone |    |
Væg i fugtig zone |    |
Vægge i vådzone bør vandtætnes inden opsætning af fliser.
3.4.4 Gulvafløb
Gulvafløb til indstøbning skal anbringes mindst 60 mm fra træbjælker og bør være VA-godkendte til indstøbning i beton. Der bør om muligt anvendes afløb med lodret udløbstud, idet trækning af rør i etageadskillelser bør undgås.
Gulvafløb indstøbes, så de er omgivet af mindst 60 mm beton til alle sider og normalt mindst 120 mm i højden. Vægten af betonudstøbningen omkring gulvafløbet skal overføres til bjælkerne, fx ved hjælp af to vinkeljern på 60 × 60 × 6 mm. Vinkeljernene anbringes på tværs mellem bjælkerne, se figur 50 og figur 51.
Skal der være vandtæt membran på udstøbningen, bør gulvafløbet være VA-godkendt til indstøbning i beton med vandtæt lag, se figur 51. Flangen bør i så fald være mindst 40 mm bred for at sikre tæt samling mellem afløb og membran.
For at sikre tilstrækkelig plads omkring rørgennemføringer skal den fri afstand mellem rør indbyrdes være mindst 60 mm, mens den fri afstand mellem rør og vægge skal være mindst 30 mm, se figur 110 i afsnit 8.3, Afløbsinstallationer. Overholdelse af disse mål kan ved renoveringsarbejde medføre, at rør må flyttes, eventuelt til en rørskakt med en adgangslem, der gør det muligt at inspicere, reparere og udskifte rør.
Figur 50. Placering af gulvafløb i træbjælkelag.
Figur 51. Gulvafløb indstøbt i beton i ældre træbjælkelag. Gulvafløb, der indstøbes i beton på træbjælkelag, bør have lodret udløb og ikke sideindløb, da afløbsrør ikke bør trækkes i betonudstøbning eller bjælkelag.
Gulvafløb skal placeres mindst 60 mm fra bjælker for at sikre god indstøbning. Vægten af gulvafløb og betonudstøbning overføres til bjælkerne med vinkeljern på 60 × 60 × 6 mm.
Gulv |    |
Løsningen kan anvendes i belastningsklasse M, hvis der er vandtæt membran over betonen.
3.5 Lette dobbeltgulve
Undertiden er det ved renoveringsopgaver i etageejendomme ikke muligt at udføre vådrum ved udstøbning af beton, fx hvor fundamentet eller bjælkelaget ikke kan optage den ekstra last fra betonen. Her kan anvendes lette betongulve, som består af to lette gulve adskilt af et vandfast støbelag. Vand ledes til afløb fra begge lag. Det betyder, at såfremt det øverste vandtætte lag/gulv skulle blive utæt, er der endnu et lag, som kan sikre vandtætheden af den samlede konstruktion.
Den nederste del af konstruktionen opbygges typisk som en let gulvkonstruktion, som beskrevet i afsnit 3.3, Gulve med undergulv af plademateriale på træbjælkelag. Gulvet afsluttes på normal vis med en vandtæt membran, fx en mindst 1,0 mm tyk vandtætningsmembran fra et MK-godkendt flisesystem eller en PVC-belægning, der kan være ned til 1,5 mm tyk.
Konstruktionen forsynes med gulvafløb, som membranen sluttes vandtæt til. Eventuelle rørgennemføringer forsynes som normalt med manchetter eller kraver.
Det nederste vandtætte lag inkl. manchetter og kraver føres mindst 50 mm op over den færdige gulvoverflade.
På det nederste vandtætningslag udlægges et glidelag, fx af geotekstil, der føres op ad alle vægge og helt frem til åbningen i gulvafløbet. Herefter monteres en ny overdel i gulvafløbet, som tillader, at der stadig kan afledes vand fra vandtætningslaget. Når den øverste del af afløbet er monteret, støbes et 20-30 mm tykt lag af vandfast støbemasse, fx fiberbeton eller beton med let tilslag, for at reducere vægten, se figur 52.
Når støbemassen er hærdet, monteres en vandtæt gulvbelægning, fx et MK-godkendt flisesystem med mindst 1,0 mm tyk vandtætningsmembran.
Figur 52 og figur 53 viser eksempler på opbygning af lette dobbeltgulve.
Figur 52. Eksempel på let dobbeltgulv. Opbygningen består her af et gulv udført med krydsfiner lagt oven på eksisterende træbjælkelag. Det nederste vandtætte lag er en 1,0 mm tyk membran, der hører til et MK-godkendt flisesystem. Membranen er udført med manchetter omkring eventuelle rørgennemføringer og med tilslutning til gulvafløbet. Det vandtætte lag inklusive manchetter er ført mindst 50 mm op over den færdige gulvoverflade. Over det nederste vandtætte lag er der lagt et glidelag bestående af to lag geotekstil (ikke vist), hvorpå der er støbt et ca. 30 mm tykt lag af en vandfast støbemasse med let tilslag. Konstruktionen er afsluttet med et godkendt flisesystem med samme membran, som er anvendt til det nederste vandtætte lag.
Gulv |    |
Figur 53. Eksempel på let dobbeltgulv. Opbygningen er den samme som i figur 52, blot består det nederste vandtætte lag her af en speciel 1,5 mm tyk PVC-belægning. Rørgennemføringer er udført med kraver af PVC, og nederste del af afløbet er med klemring, der passer til tykkelsen af PVC’en.
Gulv |    |
3.6 Gulvvarme
Gulvvarmeanlæg anvendes ofte i vådrum, dels for at opnå bedre komfort, dels for at undgå radiatorer. En radiator kan dog være nødvendig i vådrum i eksisterende ejendomme med dårlig isolering, selvom der bliver installeret gulvvarme.
Under faste skabe og gulvmonterede wc’er skal der ikke være gulvvarme. Inden udlægning af varmeslanger eller varmekabler bør plads til skabe og gulvmonteret wc derfor afmærkes, så der ikke anbringes varmeslanger eller -kabler. Et gulvmonteret wc vil typisk have et areal på ca. 300 × 400 mm.
Af hensyn til komforten bør gulvtemperaturen i badeværelser, som bruges uden fodtøj, være 27-29 °C.
Gulvvarmeanlæg kan normalt anvendes uden problemer på tunge dækkonstruktioner. Ved indstøbning af varmerør eller -kabler i beton- eller afretningslag bør der være en betontykkelse på mindst 30-50 mm over rør eller kabler for at opnå en ensartet overfladetemperatur, se figur 54.
Udføres gulvvarmeanlægget med varmemåtter eller -folier kan overstøbningens tykkelse reduceres.
I gulve med undergulv af træbaserede plader må gulvvarmeanlæg ikke anbringes, så dimensionsændringer i pladematerialer som følge af udtørring af træpladerne kan skade vandtæt membran eller gulvbelægning. De bør derfor kun benyttes, hvis de kan indstøbes i et afretningslag udført på et glidelag, fx af to lag mindst 0,20 mm tyk PE-folie, der er udlagt oven på vandtætningsmembranen, se figur 55. Alternativt kan der anvendes et vådrumsgulv beregnet til gulvvarmeanlæg med en ETA eller MK-godkendelse, fx baseret på anvendelse af træbaserede plader med fræsede spor til udlægning af varmeslanger.
Gulvvarmeanlægget bør slukkes tre døgn før fliselægning og bør ikke tændes tidligere end tre uger efter fliselægning.
Der bør benyttes gulvvarmeanlæg forsynet med egen varmekreds og automatik for at begrænse temperaturen under gulvet.
Yderligere oplysninger om gulvvarme findes i BYG-ERFA erfaringsblad (43) 07 06 28, Gulvvarme og gulvtyper – isoleringsforhold, skader og gener (Byg-Erfa, 2007) og Gulvvarme (Buhl, 2013).
Figur 54. Eksempel på dækkonstruktion af beton med indstøbte varmerør. For at opnå en jævn varmefordeling skal der være et dæklag på 30-50 mm over rørene, afhængigt af deres dimension og deres indbyrdes afstand. Eksemplet er vist som et terrændæk i et énfamiliehus, dvs. gulvet er i belastningsklasse L, og der er derfor ikke krav om, at der skal være vandtætningsmembran på gulvet.
Figur 55. Eksempel på let dækkonstruktion af træbjælker med krydsfiner, der er vandtætnet med vandtætningsmembran. På krydsfineren er der udlagt to lag 0,20 mm PE-folie som glidelag, og herover er udført et afretningslag med indstøbte varmeslanger. For at opnå jævn varmefordeling skal der være et dæklag på 40-50 mm over rørene, afhængigt af deres dimension og deres indbyrdes afstand.