INDLEDNING

Denne anvisning beskriver, hvordan gulve og vægge i vådrum kan udføres, så kravene i Bygningsreglement 2010 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010) vedrørende vandtæthed og sikkerhed mod fugt- og vandskader er opfyldt.

Baggrund

Vådrum hører til de mest kritiske rum i en bygning, både på grund af den direkte vandpåvirkning og på grund af den høje relative luftfugtighed, der ofte forekommer i længere perioder. Desuden kan eventuelle utætheder resultere i alvorlige følgeskader på omgivende konstruktioner. De materialer og konstruktioner, der er vist i anvisningen, fungerer erfaringsmæssigt. Det betyder, at konstruktioner udført efter retningslinjerne i anvisningen kan forventes at opfylde bygningsreglementets krav til vådrum – især krav om vandtæthed – og have tilfredsstillende levetid. Yderligere dokumentation kræves derfor ikke.

Gyldighedsområde

Anvisningen gælder både ved nybyggeri, ved etablering af nye vådrum i eksisterende huse og ved renovering af eksisterende vådrum.

Ved vådrum forstås rum påvirket af vand eller høj relativ luftfugtighed, fx badeværelser, bryggers, vaskerum og storkøkkener. Rum med gulvafløb betragtes altid som vådrum, fordi det må forudses, at gulvafløbet kan blive anvendt, og gulvet derfor vil blive påvirket af vand. Køkkener i boliger betragtes ikke som vådrum.

Anvisningen omhandler primært vådrum udført på stedet. Krav til vådrum udført som hele badekabiner eller samlet af præfabrikerede elementer er dog også behandlet. Desuden omtales en række forhold, der bør foreligge dokumentation for, inden præfabrikerede elementer eller kabiner vælges og tages i brug.

Æstetik, udseende og pris behandles ikke i anvisningen, men det anbefales at anlægge totaløkonomiske betragtninger, dvs. både tage hensyn til anlægsudgifterne og de fremtidige driftsudgifter.

Der skelnes mellem vådrum med:

vandpåvirkning af både gulv og væg, fx badeværelser og storkøkkener.
lejlighedsvis vandpåvirkning af gulvet, fx wc-rum, bryggers og laboratorierum.

I boliger regnes alle rum med bruser eller badekar som badeværelser og altså som vådrum. Undtaget herfra er kun præfabrikerede brusekabiner, der er opsat som midlertidig nødløsning i ældre boliger uden badefaciliteter, fx i køkkener eller soveværelser. Hvis en brusekabine opsættes som permanent løsning i et særskilt rum, fx sammen med wc og håndvask, betragtes rummet som et vådrum, og skal derfor opfylde kravene hertil.

Vægge i wc-rum, bryggers, laboratorierum mv. uden direkte vandpåvirkning eller stor fugtpåvirkning regnes ikke som vådrumsvægge. Bryggers og wc-rum uden gulvafløb betragtes ikke som vådrum, men af hygiejniske grunde bør gulve i wc-rum alligevel udføres som vådrumsgulve, dvs. så de er tætte og nemme at holde rene, se tabel 2 i afsnit 1.9, Planlægning, projektering og udførelse.

Anvisningens brug

Når der i anvisningen bruges ordet skal, er der tale om et krav, der skal overholdes. Bruges ordet bør, er der tale om en anbefaling, der evt. kan fraviges. I givet fald skal man grundigt overveje konsekvenserne af at fravige anbefalingen, herunder om der er tilstrækkelig dokumentation for den ønskede løsning, og om skærpet tilsyn/kontrol er nødvendig for at undgå fejl og mangler.

Henviser man i en aktuel byggesag til beskrivelser og tegninger fra anvisningen, bør de tilrettes og specificeres til den aktuelle brug.

Anvisningens anbefalinger kan anvendes på følgende måde ved projektering og udførelse af vådrum:

Læs afsnit 1 og 2 grundigt igennem. Afsnit 1 beskriver de grundlæggende krav og anbefalinger, mens afsnit 2 handler om de gennerelle forhold ved valg af materialer og konstruktioner. I første omgang er det tilstrækkeligt at skaffe sig et overblik over de forskellige typer af konstruktioner, der er beskrevet i resten af anvisningen.
Bestem vådrummets belastningsklasse med udgangspunkt i det byggeri, som vådrummet indgår i, og den forventede brug, se afsnit 1.6, Belastningsklasser.
Tag udgangspunkt i afsnit 1.9, Planlægning, projektering og udførelse, der behandler projektering, placering og disponering af vådrum samt særlige hensyn til bevægelseshæmmede. Disse forhold skal der altid tages hensyn til, uanset vådrummets brug. Fastlæg også grænserne for vådzone og fugtig zone, se afsnit 1.5, Zoner i vådrum.
Vælg konstruktionerne efter belastningsklasse, så kravene til konstruktionernes ydeevne er tilgodeset, se afsnit 2, Valg af materialer og konstruktioner – generelle forhold. Vælg gulvkonstruktion ud fra tabel 3 i afsnit 3.1.4, Kombinationer af gulvkonstruktioner og vandtætningssystemer, og vælg vægkonstruktion ud fra tabel 6 og tabel 7 i afsnit 4.1.2, Kombinationer af vægkonstruktioner og vandtætningssystemer. Projekteringen af konstruktionerne kan ske på baggrund af anvisningens mere detaljerede omtale af de enkelte konstruktioner.
Vælg overfladebeklædning og/eller -behandling ud fra de valgte konstruktioner og belastningsklasse. Overfladebeklædningen kan eventuelt vælges først, så antallet af mulige gulv- og vægkonstruktioner indskrænkes.
Færdigprojektér gulve og vægge, når gulv- og vægbeklædning er valgt. Det væsentlige er, at konstruktion og overflade passer sammen, og at den samlede konstruktion kan anvendes i den aktuelle belastningsklasse. Herudover skal de generelle forhold for henholdsvis gulve og vægge tilgodeses, se afsnit 3, Gulvkonstruktioner, og afsnit 4, Vægge.
Udfør lofter, fuger og installationer i overensstemmelse med anvisningerne i afsnit 7, Fuger og lofter, og afsnit 8, Installationer.

En række af anvisningens figurer og tabeller angiver, i hvilke belastningsklasser løsningerne kan anvendes, se tabel 1. Belastningsklasserne gælder for henholdsvis gulve og vægge i vådzone og vægge i fugtig zone.

Løsninger, som er markeret med grøn og gul, kan anvendes. Løsninger markeret med gul kan dog kun anvendes, såfremt betingelserne i figur- eller tabelteksten er opfyldt. Rød farvemarkering angiver, at løsningen ikke kan anvendes i den pågældende klasse.

Tabel 1. Anvisningens farvemarkering af belastningsklasser.
L: Lav, M: Middel og H: Høj.

Belastningsklasser	Betydning
	Må ikke anvendes
	Løsninger markeret med gult kan anvendes i belastningsklasse L og M, når betingelserne i figur- eller tabelteksten er opfyldt
	Kan kun anvendes i belastningsklasse L
	Kan kun anvendes i belastningsklasse L og M
	Kan anvendes i alle belastningsklasser

Såvel projektering som arbejdets udførelse bør være omfattet af kvalitetssikring, se Appendiks A. Tjeklister for projektering og udførelse. Der bør desuden udarbejdes en vejledning om daglig brug og vedligehold, se Appendiks B. Daglig brug, vedligehold, eftersyn og reparation.

Appendiks C. Terminologi, forklarer en række af de anvendte fagudtryk.