Periode | Tidstypiske konstruktioner | Eksempler på opmærksomhedspunkter |
|---|---|---|
-1920 | Badeværelser blev primært udført som rum med badekar – man tørrede op efter brug. | Findes næppe mere i sin oprindelige form, men i den ældre bygningsmasse forekommer den jævnligt i 'skjult' form. Fx kan gulvafløbet nu være skjult af et nyere indmuret badekar. |
1920- | Dæk og vægge udført af uorganiske materialer. Etageadskillelse ofte af 'murermesterbeton' på og imellem jerndragere med terrazzobelægning. Vægge kan være murværk, slaggeplader, monierpuds eller krydslagte brædder med puds på begge sider. | Terrazzo anses for vandtæt i sig selv – så længe den ikke er revnet, hvad den dog er i rigtig mange tilfælde. Tætheden kan ødelægges ved udskiftning af rør, som er ført gennem belægningen. Overfladebehandling på vægge kan være flisebeklædning eller oliemaling op til ca. 1,7 m |
1940-1970 | Almindelig praksis, at der ved nybyggeri blev anvendt uorganiske materialer, dvs. beton, letbeton og murværk. Der blev dog også udført et stort antal badeværelser i forbindelse med renovering af ældre ejendomme, som oprindelig var udført uden bad. I disse var der ofte organiske materialer, fx træbjælkelag og bræddeskillevægge. | Samlinger mellem gulv og vægge er sårbare områder. Vandtætheden kan ødelægges ved udskiftning af rør, som er ført gennem belægningen. Ved udskiftning af terrazzo til fliser skal afløbet som hovedregel skiftes. |
1971 | Den første SBI-anvisning (nr. 89 – udgået), som tillod anvendelse af PVC-banevarer til vandtætte gulvbelægninger på organisk undergulv. | Vandtætheden afhænger af svejsefugerne, som derfor skal være tætte. |
1972 | Med Bygningsreglement 1972 (BR 72) blev det tilladt at anvende træ, krydsfiner og spånplader i dæk, gulve og vægge i vådrum under forudsætning af, at materialerne var imprægnerede mod råd og svamp, og at gulve blev udført med vandtætte og fugtbestandige belægninger og vægge med vandtætte beklædninger eller vandtætte behandlinger godkendt af Boligministeriet. Eksisterende vægge i ældre ejendomme kunne tillades bibeholdt, forudsat at de blev vandtætnet efter gældende regler. | Overholdelse af kravene til overflader, især på skeletvægge og organisk underlag. Vandtætheden af PVC-belægninger afhænger af svejsefugerne, som derfor skal være tætte. |
Periode | Tidstypiske konstruktioner | Eksempler på opmærksomhedspunkter |
|---|---|---|
1977 | Med Bygningsreglement 1977 (BR 77) blev det tilladt også at anvende træmaterialer, der ikke var imprægneret mod råd og svamp, forudsat at konstruktionerne blev effektivt beskyttet mod indtrængende vand og vanddamp. Gulvbelægninger og vægbeklædninger skulle desuden være godkendt af Boligministeriet (MK-godkendt) eller udført efter anvisninger godkendt af Boligministeriet. I SBI-anvisning 109, 1. udgave (udgået), blev der redegjort for gulve med belægninger af PVC-banevarer eller keramiske fliser på vandtæt lag og for lette vægge med skelet af træ eller stål og med beklædninger af gipsplader, kalciumsilikatplader, krydsfiner eller spånplader. Desuden blev der angivet krav til vandtætte vægbeklædninger med PVC-banevarer, til fliser i vandtæt klæbemasse og til vandtætte malebehandlinger. | Overholdelse af kravene til overflader, især på skeletvægge og organisk underlag. Gulve på træbjælkelag må kun anvendes over tilgængelige rum, fx på kælderdæk eller krybekælderdæk, når kryberummet er mindst 0,6 m højt. Vandtætheden af PVC-belægninger afhænger af svejsefugerne, som derfor skal være tætte. |
1980 | I SBI-anvisning 109, 2. udgave (udgået), blev kravene til undergulve for gulvbelægning af keramiske fliser skærpet, idet understøtningsafstanden for krydsfiner, af hensyn til den uelastiske og stive belægning, blev halveret i forhold til gængs bjælke- og strøafstand. Desuden blev butyl- og PVC-folie i brede baner tilladt som vandtæt lag på undergulve. Anvisningen blev suppleret med et afsnit om gulve på betonudstøbning på træbjælkelag i ældre boliger. | Overholdelse af kravene til overflader, især på skeletvægge og organisk underlag. Gulve på træbjælkelag må kun anvendes over tilgængelige rum, fx på kælderdæk eller krybekælderdæk, når kryberummet er mindst 0,6 m højt. Vandtætheden af PVC-belægninger afhænger af svejsefugerne, som derfor skal være tætte. |
1984 | I SBI-anvisning 109, 3. udgave (udgået), blev kravet til tykkelsen af PVC-banevarer som gulvbelægning øget til mindst 2 mm. Endvidere blev der stillet krav om, at vandtætte malebehandlingssystemer til vægge skulle være MK-godkendte. | |
1991 | I SBI-anvisning 169 (udgået), udgik glasfiberarmeret, umættet polyester som vandtæt lag under keramiske fliser af arbejdsmiljømæssige årsager. Nyt var også, at krydsfiner og spånplader til undergulve på træbjælkelag og til pladebeklædning på vægge skulle være godkendt som konstruktionskrydsfiner, henholdsvis mærket som gulvspånplader. Fra den 1. marts 1991 skulle PVC-banevarer til vægbeklædning have en tykkelse på mindst 1,5 mm. | Overholdelse af kravene til overflader, især på skeletvægge og organisk underlag. Vandtætheden af PVC-belægninger afhænger af svejsefugerne, som derfor skal være tætte. |
1994 | I SBI-anvisning 180 (udgået) blev der givet eksempler på planlægning, projektering og udførelse af badeværelser i nye og gamle boliger. Anvisningen var et supplement til SBI-anvisning 169. De eksempler, der blev behandlet, var udarbejdet for at give en høj grad af fugt- og vandtæthed. | |
1995 | Med Bygningsreglement 1995 (BR 95) skete der en række stramninger af kravene til vådrum, som beskrevet i Vådrum. Hvad er muligt? hvad er lovligt? (Særtryk af Byggeindustrien 1, 1995). Fra 1995 blev det almindeligt med vådrumsmembraner. | |
Periode | Tidstypiske konstruktioner | Eksempler på opmærksomhedspunkter |
2001-2013 | I By og Byg Anvisning 200, Vådrum (udgået) blev begreberne vådzone og fugtig zone indført. Rørgennemføring i gulv måtte herefter ikke udføres nærmere bruseniche mv. end 500 mm. Gipsplader til brug på skeletvægge skal være såkaldte ‘vådrumsgipsplader’, og stolpeskelettet skal være kraftigere end tidligere. Anvisningen indeholder også krav til udformning og overfladebeskyttelse af uorganiske konstruktioner. Spånplader og krydsfinerplader som underlag for MK-godkendte flisesystemer på vægge er udgået. Spånplader som underlag for MK-godkendte flisesystemer på gulve er udgået. I vådzonen skal MK-godkendte flisesystemer på skeletvægge have et egentligt vandtæt lag med en tykkelse på mindst 1,0 mm. | Overholdelse af kravene til overflader, især på skeletvægge og organisk underlag, herunder igen især hvad angår krav i vådzone og fugtig zone. |
2008 - | Med Bygningsreglement 2008 (BR 08) og videreført i uændret form i Bygningsreglement 2010 (BR10) skete der en stramning for så vidt angår gulvafløb, så der nu skal være mulighed for at aflede vand fra hele gulvet i badeværelser. Kravene til skeletvægge og konstruktioner, der indeholder organisk materiale, fx træ, er ændret, så der nu er krav om, at der "anvendes et egnet vandtætningssystem" (ud over vandtætningssystemer omtalt i denne anvisning og systemer med MK-godkendelse kan der nu anvendes systemer med en ETA (European Technical Approval). | Tilgængelighed for personer med fysisk funktionsnedsættelse – maks. 20 mm 'dørtrin' – og fri afstand på 1,1 m ud for wc og håndvask Vand skal i badeværelser kunne afledes fra hele gulvet, dvs. der skal altid være mindst ét gulvafløb. |
2015 | SBi-anvisning 252, Vådrum. |