4 Vægge

Vægge i vådrum kan opdeles i følgende tre hovedtyper:

Tunge vægge på uorganisk underlag, fx beton, letbeton eller tegl, se afsnit 4.2
Skeletvægge på underlag af pladematerialer, se afsnit 4.3
Renovering af eksisterende vægge, se afsnit 4.4.

Afsnittet beskriver disse hovedtyper, hvordan væg- og vandtætningssystemer kan kombineres, samt hvilke belastningsklasser konstruktionerne kan anvendes i.

4.1 Anvendelsesområder og vandtætningssystemer

4.1.1 Anvendelsesområder

Vægge i vådrum skal i højere grad være sikret mod deformationer og revnedannelser end vægge i tørre rum. Det betyder, at de skal være stivere end vægge i tørre rum, og at nye vægge skal understøttes stabilt. Desuden skal utilsigtet belastning af ikke-bærende vægge undgås. Skråvægge skal altid regnes som vægge.

Der skelnes mellem tunge og lette vægge:

Tunge vægge bruges som betegnelse for vægge udført af uorganiske materialer, fx betonvægge, letbetonvægge eller murede vægge. Tunge vægge kan anvendes under alle forhold.
Lette vægge bruges som betegnelse for skeletvægge, fx stålskelet med pladebeklædning. Opfugtning af lette vægkonstruktioner kan medføre alvorlige følgeskader, og eventuelle utætheder skal derfor meldes hurtigt, så omfanget af følgeskader kan begrænses mest muligt. Fugt må ikke kunne ophobes i konstruktioner, der indeholder fugtfølsomme materialer. Vægge må ikke udføres som skeletvægge i belastningsklasse H, dvs. hvor vandpåvirkningen må forventes at blive større eller hyppigere end normalt i boliger, eller hvor der forventes større mekaniske belastninger. Se dog afsnit 4.1.2, Kombinationer af vægkonstruktioner og vandtætningssystemer.

4.1.2 Kombinationer af vægkonstruktioner og vandtætningssystemer

Valg af vandtætningssystem og overfladebehandling på vådrumsvægge afhænger af den anvendte konstruktionsopbygning. Der er størst frihed mht. valg af vandtætningssystem, hvis konstruktionen er udført af uorganiske materialer og dermed anses for fugtsikker i sig selv. Kombinationsmulighederne for vægkonstruktioner og vandtætningssystemer fremgår af tabel 6 og tabel 7.

Vælges en kombination af vægkonstruktion og vandtætningssystem, der hører til en lavere belastningsklasse, end vådrummet er klassificeret til, anses konstruktionen for at have større risiko for at få fugtskader, se Bekendtgørelse om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri (Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, 2013). Vælges det alligevel at benytte en sådan konstruktion, skal der redegøres for, hvilke tiltag der tages for at reducere risikoen, fx skærpet tilsyn under udførelsen eller øget eftersyn og vedligehold.

Tabel 6. Vægge i vådzone. Kombinationer af vægopbygning og vandtætningssystem. Der er for hver kombination angivet, i hvilken belastningsklasse en given kombination kan benyttes, fx kan en skeletvæg med gipsplader og PVC-beklædning anvendes i belastningsklasse L og M. Belastningsklasserne er forklaret nærmere i afsnit 1.6, Belastningsklasser. Kombinationer med grøn og gul farvemarkering kan anvendes, gul dog kun under nærmere angivne betingelser.

Vandtætning Vægkonstruktion	MK-godkendt flisesystem med membran	PVC	Mindst 0,20 mm PE-folie eller 1 mm vådrumsmembran som underlag for pladebeklædning eller brædder	Flisesystem uden membran/male- behandling. Kravene for at opnå MK-god- kendelse skal være opfyldt og kunne dokumenteres ¹⁾	Ingen, dvs. en vandafvisende overflade af flisebeklædning /malebehandling eller lignende ²⁾
Beton in situ				³⁾	³⁾
Beton/letbeton- elementer/blokke				³⁾	³⁾
Tegl etc.		⁴⁾		³⁾	³⁾
Skeletvæg med ‘vandtætte’ plader ⁵⁾
Skeletvæg med kalciumsilikatplader
Skeletvæg med ce- mentbaserede plader
Skeletvæg med vådrumsgipsplader
Skeletvæg med fibergipsplader
Skeletvæg med krydsfiner/spånplader
Skeletvæg med laminatplader ⁶⁾
Skeletvæg med bræddebeklædning
Slaggepladevæg, Monierskillevæg
Bræddeskillevæg, Bindingsværksvæg

Vægkonstruktioner under dobbeltstregen findes ofte ved renoveringsopgaver. De kan ikke umiddelbart anvendes i vådzone ved etablering af nye badeværelser.

Kolonnen gælder for flisesystemer uden membran, se definition af flisesystemer i afsnit 6.1 og malebehandlinger/vådrumsmalesystemer i afsnit 6.3.
Vægge af tegl og letbeton kan ved opfugtning transportere fugt til tilstødende rum. Kolonnen gælder for beklædning af fliser opsat i almindelig fliseklæber, som yder mindre sikkerhed mod vandgennemtrængning end løsninger, hvor der er anvendt et vandtætningssystem. Derfor bør væggene vandtætnes, inden fliserne opsættes.
Fliser kan anvendes. Malebehandling på uorganisk underlag bør så vidt muligt undgås – eller i hvert fald kun benyttes i belastningsklasse L – fordi malebehandling i vådzone indebærer et stort vedligeholdelsesbehov, der stiger med belastningen.
Det er mht. vandtæthed muligt at udføre PVC-beklædning på pudsede teglvægge, men det er vanskeligt/umuligt at udføre æstetisk tilfredsstillende, fordi alle ujævnheder bliver synlige gennem belægningen.
Ved ‘vandtætte’ plader forstås MK-godkendte plader, som er forsynet med en overflade eller belægning, der gør dem vandtætte i sig selv, fx en plastbelægning. De skal herudover forsynes med en vandtæt belægning eller opsættes på et vandtæt underlag.
Laminatplader omfatter både massive laminatplader og laminatbeklædte plader.

Tabel 7. Vægge i fugtig zone. Kombinationer af vægopbygning og vandtætningssystem. Der er for hver kombination angivet, i hvilken belastningsklasse en given kombination kan benyttes, fx kan en skeletvæg med gipsplader og PVC-beklædning anvendes i belastningsklasse L og M. Belastningsklasse er forklaret nærmere i afsnit 1.6, Belastningsklasser. Kombinationer med grøn og gul farvemarkering kan anvendes, gul dog kun under nærmere angivne betingelser.

Vandtætning Vægkonstruktion	MK-godkendt flisesystem med membran	PVC	Mindst 0,20 mm PE-folie eller 1 mm vådrumsmembran som underlag for pladebeklædning eller brædder	Flisesystem uden membran/male- behandling. Kravene for at opnå MK-god- kendelse skal være opfyldt og kunne dokumenteres ¹⁾	Ingen, dvs. en vandafvisende overflade af flisebeklædning /malebehandling eller lignende
Beton in situ				⁵⁾
Beton/letbeton- elementer/blokke				⁵⁾
Tegl etc.		⁶⁾		⁵⁾
Skeletvæg med ‘vandtætte’ plader ²⁾
Skeletvæg med kalciumsilikatplader
Skeletvæg med ce- mentbaserede plader
Skeletvæg med vådrumsgipsplader
Skeletvæg med fibergipsplader
Skeletvæg med krydsfiner/spånplader
Skeletvæg med laminatplader ³⁾
Skeletvæg med bræddebeklædning
Slaggepladevæg, Monierskillevæg	⁴⁾
Bræddeskillevæg, Bindingsværksvæg

Vægkonstruktioner under dobbeltstregen anvendes ofte ved renoveringsopgaver. Alle vægtyper bør som minimum gøres plane og påmonteres plader, inden der opsættes fliser eller PVC-beklædning. Alternativt kan der opføres en forsatsvæg foran den gamle væg, se afsnit 4.4, Anvendelse af eksisterende indervægge. Bræddeskillevægge og bindingsværksvægge må kun benyttes, hvis de forsynes med en pladebeklædning, som efterfølgende vandtætnes.

Kolonnen gælder for flisesystemer uden membran, se definition af flisesystemer i afsnit 6.1 og malebehandlinger/vådrumsmalesystemer i afsnit 6.3.
Ved ‘vandtætte’ plader forstås MK-godkendte plader, som er forsynet med en overflade eller belægning, der gør dem vandtætte i sig selv, fx en plastbelægning.
Laminatplader omfatter både massive laminatplader og laminatbeklædte plader.
Vedhæftningen skal kunne dokumenteres.
Fliser kan anvendes. Brug af malebehandling på uorganisk underlag bør indskrænkes til klasse L og M, fordi der i belastningsklasse H også i fugtig zone må forudses et stort vedligeholdelsesbehov.
Det er mht. vandtæthed muligt at udføre PVC-beklædning på pudsede teglvægge, men det er vanskeligt/umuligt at udføre æstetisk tilfredsstillende, fordi alle ujævnheder bliver synlige gennem belægningen.

4.2 Tunge vægge

4.2.1 Opbygning

Tunge vægge består oftest af betonelementer, murværk af tegl, letbetonelementer eller -blokke. Traditionelt anses uorganiske konstruktioner for at være vandtætte i sig selv, hvilket normalt er korrekt for almindeligt anvendte betonkvaliteter, hvis fuger og støbeskel er tætte. Derimod kan vægge af tegl eller letbeton ved opfugtning transportere fugt til tilstødende rum eller bygningsdele, fx til træbjælkelag. Disse konstruktioner bør derfor altid vandtætnes, før der opsættes fliser, fx med et vandtæt flisesystem med en ETA eller en MK-godkendelse.

Klargøring af vægoverflade

Før opsætning af vægbeklædning skal vægoverfladen klargøres. Alle elementsamlinger og samlinger mellem væggene indbyrdes skal tætnes og evt. armeres. Især skal der udvises agtpågivenhed ved samlinger mellem nye og gamle vægge og mellem ydervægge og indervægge. Vægge af murværk skal pudses, så der opnås en plan flade med tilstrækkelig styrke til at bære den efterfølgende beklædning. Overgange mellem gulv og væg skal inddækkes vandtæt mindst 100 mm ud på gulv og mindst 100 mm op ad væggen, målt fra færdig gulvoverflade.

Materialer til vægbeklædning

På tunge uorganiske vægge anvendes især fliser som vægbeklædning. Vandtæt PVC-beklædning kan dog også anvendes, men det er ikke så sædvanligt, da selv små overfladeujævnheder vil være synlige gennem beklædningen.

Opsætning af fliser

Fliser opsættes med fleksibel fliseklæber, så mindre bevægelser fra restsvind og fugt- og varmepåvirkning kan optages. Er væggen tætnet med en membran fra et godkendt flisesystem, opklæbes fliserne som beskrevet i leverandørens vejledning, herunder med den fliseklæber, som hører til det godkendte flisesystem.

Tidligere blev fliser ofte opsat direkte i en opsætningsmørtel af bastardmørtel (svarende til en KC-mørtel 35/65/650). Metoden er stadig anvendelig på uorganiske vægge, hvor der ikke skal anvendes vandtætningsmembran. Den er især velegnet, hvis man vil bruge fliser med varierende tykkelse eller med ujævn bagside.

Den traditionelle metode, hvor fliserne blev opsat direkte på en rå teglstensvæg med en mørtelpude bag på hver flise, er ikke længere anvendelig i vådrum. Det skyldes, at man efterlader hulrum bag fliserne, som under uheldige omstændigheder kan være med til at lede vand ind i murværk mv. Desuden kan der i hulrummene udvikles mikroorganismer, fx skimmelsvampe.

Flisevægge fuges med fugemørtel. Fuger mellem gulv og vægge mv. kan udføres som fleksible mørtelfuger, hvor der kun forventes små bevægelser, hvilket normalt er tilfældet i veludførte vådrum, hvor vægge og gulve er samlet forsvarligt. Hvor der forventes større bevægelser, hvor der skal tages hensyn til lydforhold, eller hvor mindre revner i fugen er uacceptable af hygiejniske årsager, fuges med elastisk fugemasse, dvs. silikonefugemasse egnet til brug i vådrum, se også afsnit 7.1, Fuger.

4.2.2 Betonvægge

Samlinger skal udformes, så de forbliver vandtætte. Det gælder både mellem betonkomponenter indbyrdes, og mellem betonvægge og øvrige vægge, gulve og lofter. Tætning kan fx ske med armeringsvæv og påføring af flydende vandtætningsmembran eller ved at anvende særlige fugebånd.

Før en vandafvisende overfladebehandling udføres, skal formolie eller anden forurening fjernes for at sikre tilstrækkelig vedhæftning.

Betonvægge, der ikke er tilstrækkeligt afhærdede, bør ikke beklædes med fliser over større arealer, idet svind kan forårsage skader, fx revner i fliserne. Hærdningstiden afhænger af betonsammensætning, tykkelse, temperatur og fugtforhold. Der bør som regel gå mindst 2-3 måneder fra udstøbning af beton til flisebeklædning.

4.2.3 Letbetonvægge

Letbetonvægge kan bestå af porebeton eller letklinkerbeton.

På letklinkerbeton bør fliser først opsættes, når fugtindholdet er faldet til 4-8 vægtprocent, afhængigt af densiteten. Udtørringen vil normalt tage mellem 3 uger og 2 måneder i lukket, opvarmet hus afhængigt af udtørringsmetode. Restfugtindholdet bør bestemmes, inden fliseopsætning påbegyndes. Oplysninger om udtørringsforløb og måling af restfugtindhold kan fås hos leverandørerne af letklinkerbeton.

Porebeton udtørrer normalt på omkring 3 uger i lukket hus opvarmet til 20 grader eller mere.

Da letbeton svinder under hærdning, skal samlinger udformes, så de kan forblive vandtætte. Det gælder både mellem betonkomponenter indbyrdes, og mellem letbetonvægge og øvrige vægge, gulve og lofter. Tætning kan fx ske med armeringsvæv og påføring af flydende vandtætningsmembran eller ved anvendelse af særlige fugebånd.

Efter udtørring og inden væggen beklædes, skal letbetonvægge forbehandles, fx ved to gange fuldspartling med en cementbaseret spartelmasse. Desuden bør væggene – især i vådzonen – vandtætnes, før der opsættes fliser. Det kan fx ske ved at anvende et ETA- eller MK-godkendt vandtæt flisesystem med mindst 1,0 mm tyk vandtætningsmembran. Godkendelsen gælder ofte for brug på skeletvægge med pladebeklædning. Det skal sikres, at systemet kan benyttes på underlag af letbeton.

4.2.4 Teglstensvægge

Inden fliseopsætning skal murede vægge pudses, så de får en jævn, glat overflade. Især i vådzonen bør væggene vandtætnes, før fliserne sættes op. Det kan fx ske ved at anvende et ETA- eller MK-godkendt vandtæt flisesystem med en mindst 1,0 mm tyk vandtætningsmembran. Godkendelsen gælder ofte for brug på skeletvægge med pladebeklædning. Det skal sikres, at systemet kan benyttes på underlag af tegl/puds.

4.3 Skeletvægge

4.3.1 Anvendelsesområde

Anvendelsesområdet for skeletvægge afhænger af væggens opbygning, dvs. stolpeafstand, antal pladelag, pladetykkelse mv., og af det vandtætningsprincip, som anvendes, se tabel 6 og tabel 7 i afsnit 4.1.2, Kombinationer af vægkonstruktioner og vandtætningssystemer. Væggene skal være vandtætte fra gulv til loft – eller mindst til almindelig lofthøjde, dvs. 2,3 m over færdigt gulv.

Vandtæthed af skeletvægge kan opnås ved hjælp af en af følgende løsninger:

En vandtæt beklædning, fx en 1,0 mm tyk vandtætningsmembran, der hører til et flisesystem med ETAG eller MK-godkendelse, eller en mindst 1,5 mm tyk PVC-beklædning.
En vandtæt malebehandling.
Et vandtæt lag af folie under en beklædning af fugtbestandige plader eller brædder.

En vandtæt beklædning eller malebehandling skal udføres som beskrevet i afsnit 6, Vandtætte belægninger, beklædninger og malebehandlinger.

Et vandtæt lag af folie, der udføres som en del af vægopbygningen, skal være udført med en polyethylenfolie (PE-folie) med en tykkelse på mindst 0,20 mm, eller en anden folie af god kvalitet og med dokumenteret lang levetid. Kvaliteten af folier af plast-, gummi- eller bitumenbaseret materiale kan fx sikres ved at kræve, at folien overholder kravene til fugtspærre i SPCR 128 (SP, 2004) og SP-metode 1380 (SP, 2005).

Folier af genbrugsplast kan ikke altid forventes at have lang levetid.

Kun ét vandtæt lag – ingen dampspærre i ydervæg

I skeletvægge i vådrum må der kun være ét vandtæt lag. Derved sikres det, at vand fra evt. utætheder kan slippe væk, så der ikke sker fugtophobning og deraf følgende skader i væggen. I ydervægge udført som skeletvægge anbringes der normalt en dampspærre på isoleringens varme side, fx mellem skelet og indvendig beklædning. I vådrum med ydervægge opbygget som skeletvægge vil den vandtætte beklædning eller malebehandling også fungere som dampspærre. For at undgå, at der ophobes fugt mellem dampspærren og væggens vandtætte lag, skal den normale dampspærre udelades, se figur 56.

Figur 56. Den vandtætte vægbeklædning fungerer i vådrum også som dampspærre. Der må derfor ikke anbringes yderligere dampspærrende lag bag fugtfølsomme pladebeklædninger, fx gips- eller træbaserede plader, da dette vil medføre risiko for fugtophobning i pladematerialet. For ydervægge betyder dette, at dampspærren bag pladebeklædninger skal udelades, eller at der skal anvendes plader, som kan tåle opfugtning.

Vandtætte flisebeklædninger og malebehandlinger kan anses for at opfylde bygningsreglementets krav om fugtbeskyttelse af ydervægge med skeletkonstruktion, når beklædningen eller behandlingen har en Z-værdi på mindst 100 GPa s m²/kg. Der bør altid foretages en fugtteknisk vurdering af hele vægkonstruktionen for at sikre, at der ikke indbygges lag i væggen, som kan forårsage kondensdannelse, fx en tæt vindspærre.

To vandtætte lag i en konstruktion kan dog anvendes, hvis:

der er sikkerhed for, at der ikke kan ophobes fugt mellem de to vandtætte lag, fx kan en vandtæt PVC-beklædning anvendes direkte oven på et plademateriale med vandtæt overflade.
det materiale, der lukkes inde mellem de to vandtætte lag, er vandfast. Vand må ikke trænge ind til den bagvedliggende konstruktion. Eksempelvis kan kalciumsilikatplader monteres på en dampspærre af 0,20 mm PE-folie og efterfølgende forsynes med en vandtæt flisebeklædning. Plademateriale, der anvendes mellem to membraner, skal være modstandsdygtigt mod skimmelvækst.

4.3.2 Opbygning af skeletvægge

Stivhed af skeletvæg

I vådrum kræves større stivhed af skeletvægge end i tørre rum for at modvirke skadelige deformationer og brud i vandtætte lag. Større stivhed kan tilvejebringes ved at anvende en kombination af mindre stolpeafstande, kraftigere stolper, to lag plader og større pladetykkelse. Kravene afhænger af den ønskede vægbeklædning eller -behandling.

Plader opsættes normalt på et skelet af stål eller træ. Alle pladekanter skal være understøttede. Skeletvægge skal udføres med stolpeafstande, pladetykkelser og skrueafstande som angivet i afsnit 4.3.3 og 4.3.4.

Forstærkninger for ophæng og gennemføringer

Ved ophængning af installationsgenstande, inventar mv., der udsætter vægge for store belastninger, skal der tages forholdsregler, så belastningerne kan optages uden risiko for brud i det vandtætte lag.

Et væghængt wc eller en væghængt håndvask skal opsættes på montagestel, der er fastboltet til dækket eller undergulvet. Montagestellene bør udføres med udragende bolte, som er så lange, at sanitetsgenstandene kan monteres uden på pladebeklædningen efter påføring af vandtætningssystemet.

Hvor der planlægges særlige belastninger, fx opsætning af armstøtter, opsættes forstærkninger, fx løsholter eller montageplader af stål, der fastgøres forsvarligt, fx mellem 2 stolper. Det kan evt. være nødvendigt at opsætte forstærkningsstolper.

Placering af brusestang, armaturer mv. bør planlægges inden pladebeklædningen opsættes, så der kan anbringes en forstærkning bag pladerne, fx en løsholt eller en montageplade, som er fastgjort til stolperne i skelettet.

Hvis last overføres til skeletvægge fra omgivende bygningsdele, kan det medføre, at væggene deformeres, så der opstår risiko for utætheder i de vandtætte lag. Tilslutninger skal derfor udføres, så bevægelser kan optages uden risiko for brud i vandtætte lag, beklædninger og malebehandlinger. Ved loftet kan særlige loftskinner benyttes til at optage nedbøjninger fra dæk, og mellem vægge indbyrdes kan der udføres fuger, som kan optage bevægelser i materialer og konstruktioner. Alternativt kan væggene dimensioneres for belastningerne.

Figur 57. Placering af stolper og løsholter skal planlægges, så indbygning af montagestel til toilet og håndvask samt fremføring af vand- og afløbsledninger kan ske, uden at skeletvæggene svækkes, fx på grund af at lægter skæres over. Montagestel for væghængte toiletter skal forankres til dæk eller undergulv.

4.3.3 Plader til vandtæt beklædning

Som plader til efterfølgende vandtæt beklædning kan benyttes:

vådrumsgipsplader
fibergipsplader
kalciumsilikatplader
cementbaserede plader
krydsfiner eller spånplader.

Tabel 8 angiver sammenhørende pladetykkelser, stolpeafstande og skrueafstande.

Tabel 8. Skeletvægge med plader til efterfølgende vandtæt beklædning. Oversigt over pladetykkelser, stolpeafstande og skrueafstande.

Beklædning	Vådrums- eller fibergipsplader	Cementbaserede plader	Kalciumsilikat-plader ¹⁾	Krydsfiner eller spånplader ²⁾	Krydsfiner eller spånplader ²⁾
Min. tykkelse [mm]	2 × 12,5 15	2 × 12,5	2 × 12	15 (krydsfiner) 16 (spånplade)	12
Maks. stolpeafstand i skelet [mm]	450 300	450	450	600	400
Maks. skrueafstand i skelet langs kanter [mm]	200 250	200	200	150	120
Maks. skrueafstand i skelet i mellem- understøtninger [mm]	300 250	300	300	150	120

Evt. kan den bageste plade være vådrumsgips.
Krydsfiner iht. EN 636 – del 1, 2 eller 3 (Dansk Standard, 2012), Spånplader iht. EN 312 – del 1, 5, 6 eller 7 (Dansk Standard, 2010).

Vådrumsgipsplader

Vådrumsgipsplader er betegnelsen for specielle gipskartonplader med silikoneimprægneret kerne og højere densitet end normale gipskartonplader. Der skal anvendes to lag plader i hele rummet. Pladerne skal være mærket R og D iht. DS/EN 520 (Dansk Standard, 2009a).

Vådrumsgipsplader skal opfylde følgende krav:

Pladetykkelse: ≥ 12,5 mm
Densitet: > 800 kg/m³
Bøjningsstyrke: > 8,1 MPa på forsiden og 3,4 MPa på bagsiden
Elasticitetsmodul: > 4000 MPa
Længdeudvidelse: < 0,04 % ved ændring fra 50 % RF til 90 % RF

Opsætning:

Pladerne opsættes på et skelet af forzinket stål eller træ med en stolpeafstand fra midte til midte på højst 450 mm.
Der skal benyttes 70 mm stålprofiler eller træskelet med en stolpedimension på mindst 45 × 70 mm. For at undgå fuge på fuge i de to lag plader skal de forskydes en stolpeafstand for hinanden, se figur 58.
Plader fastgøres med rustbeskyttede gipspladeskruer.
Skrueafstande i det yderste lag plader må højst være 200 mm langs kanter og højst 300 mm i mellemunderstøtninger. Der skrues i alle stolper.

Figur 58. Montering af vådrumsgipsplader på stålskelet. Der skal anvendes to lag plader i hele rummet. Pladerne opsættes med forskudte samlinger. Montering på træskelet sker på samme måde.

Fibergipsplader

Fibergipsplader er betegnelsen for gipsplader med fiberarmering og uden kartonoverflade. Der skal enten anvendes to lag 12,5 mm tykke plader i hele rummet eller et lag 15 mm tykke plader med reduceret stolpeafstand.

Fibergipsplader til skeletvægge i vådrum skal opfylde følgende krav:

Pladetykkelse: ≥ 12,5 mm (15 mm for anvendelse i ét lag)
Densitet: > 1100 kg/m³
Bøjningsstyrke: > 4 MPa
Længdeudvidelse: < 0,04 % ved ændring fra 65 % RF til 85 % RF iht. DS/EN 15283-2, Gypsum boards with fibrous reinforcement – Definitions, requirements and test methods - Part 2: Gypsum fibre boards (includes Amendment A1:2009).

Opsætning:

Pladerne opsættes på et skelet af forzinket stål eller træ. Der skal benyttes 70 mm stålprofiler eller træskelet med en stolpedimension på mindst 45 × 70 mm.
Anvendes to lag plader, må stolpeafstanden fra midte til midte højst være 450 mm. For at undgå fuge på fuge i de to pladelag skal de forskydes en stolpeafstand for hinanden, se figur 58.
Anvendes kun ét lag plader, skal stolpeafstanden reduceres til højst 300 mm fra midte til midte.
Pladerne fastgøres med rustbeskyttede fibergipsskruer. Langs kanter og i mellemunderstøtninger må skrueafstande højst være 250 mm. Der skrues i alle stolper.

Kalciumsilikatplader

Kalciumsilikatplader er betegnelsen for fiberarmerede plader fremstillet af cement, siliciumoxyd, hydratkalk mv.

Kalciumsilikatplader kan i modsætning til træ- og gipsplader tåle opfugtning. De er derfor velegnede til at indgå i vægkonstruktioner i vådrum. Pladerne er normalt armeret med ca. 5 % fibre, fx cellulosefibre.

Kalciumsilikatplader skal opfylde følgende krav:

Pladetykkelse: ≥ 12 mm

Densitet: > 850 kg/m³

Bøjningsstyrke: > 6 MPa

Længdeudvidelse: < 0,1 % ved ændring fra 50 % RF til 90 % RF.

Opsætning:

Pladerne opsættes på et skelet af træ eller forzinket stål.
Der skal benyttes 70 mm stålprofiler eller træskelet med en stolpedimension på mindst 45 × 70 mm.
Stolpeafstand fra midte til midte må højst være 450 mm.
Kalciumsilikatplader opsættes i 2 lag, eller der kan eventuelt anvendes et afsluttende lag af kalciumsilikatplader opsat på et første pladelag af 12,5 mm vådrums- eller fibergipsplader.
Pladerne fastgøres til underlaget med rustbeskyttede spunskruer. Der skrues i alle stolper. Den kalciumsilikatplade, der fungerer som underlag for fliser eller maling, fastgøres med selvskærende skruer med en skrueafstand på højst 200 mm langs kanter og højst 300 mm i mellemunderstøtninger.

Cementbaserede plader

Cementbaserede plader (ud over kalciumsilikatplader) er betegnelsen for armerede plader fremstillet af cement med (let) mineralsk tilslag mv. Armeringen kan fx være jævnt fordelte fibre eller armeringsnet anbragt på pladernes yderside.

Cementbaserede plader kan – ligesom kalciumsilikatplader – tåle opfugtning uden at blive nedbrudt.

Cementbaserede plader skal opfylde følgende krav:

Pladetykkelse: ≥ 12,5 mm

Densitet: > 850 kg/m³

Bøjningsstyrke: > 6 MPa

Længdeudvidelse: < 0,1 % ved ændring fra 50 % RF til 90 % RF.

Opsætning:

Pladerne opsættes på et skelet af træ eller forzinket stål.
Der skal benyttes 70 mm stålprofiler eller træskelet med en stolpedimension på mindst 45 × 70 mm.
Stolpeafstand fra midte til midte må højst være 450 mm.
Cementbaserede plader opsættes i 2 lag, eller der kan eventuelt anvendes et afsluttende lag af cementbaserede plader opsat på et første pladelag af 12,5 mm vådrums- eller fibergipsplader.
Pladerne fastgøres til underlaget med rustbeskyttede spunskruer. Der skrues i alle stolper. De cementbaserede plader, der fungerer som underlag for fliser eller maling, fastgøres med selvskærende skruer med en skrueafstand på højst 200 mm langs kanter og højst 300 mm i mellemunderstøtninger.

Krydsfiner eller spånplader

Træplader – krydsfiner i 12 eller 15 mm tykkelse, og spånplader i 12 eller 16 mm tykkelse – kan anvendes i ét lag til skeletvægge i vådrum. Pladerne skal være CE-mærkede i henhold til DS/EN 13986 (Dansk Standard, 2004) og beregnede til bærende formål i de kvalitetsklasser, som fremgår af tabel 8. Træplader kan kun anvendes som underlag for PVC.

Opsætning:

Pladerne opsættes på skelet af træ eller forzinket stål. Der skal benyttes træskelet med en stolpedimension på mindst 45 × 70 mm eller 70 mm stålprofiler. Stolpeafstanden må højst være 400 mm ved 12 mm plader og 600 mm ved 16mm spånplader eller 15 mm krydsfiner.
Træpladerne fastgøres med spunskruer med skrueafstand på højst 10 gange pladetykkelsen.
Alle pladekanter skal være understøttede.

Træplader har større fugtbevægelser end øvrige pladematerialer, der kan anvendes til vådrumsvægge. Pladekanter holdes derfor ca. 2 mm fri i indadgående hjørner, så udvidelser i pladerne efter opsætning kan optages, se figur 59.

Figur 59. Fri afstand ved hjørner. Træplader må ikke opsættes med knasfuge i hjørner, men skal normalt have en fri afstand til tilstødende bygningsdele på mindst 2 mm.

4.3.4 Pladebeklædning på vandtæt lag

Som vandtæt lag kan anvendes:

mindst 0,20 mm tyk PE-folie
anden membran af god kvalitet med dokumenteret lang holdbarhed
en mindst 1,0 mm tyk vandtætningsmembran fra et ETA- eller MK-godkendt flisesystem.

Som beklædning på det vandtætte lag kan benyttes:

Kalciumsilikatplader
Kalciumsilikatplader med plastlaminat
Spånplader med plastlaminat
Brædder.

Tabel 9 angiver sammenhørende pladetykkelser, stolpeafstande og skrueafstande for skeletvægge med vandtæt lag af PE-folie. Til pladebeklædning på et vandtæt lag anvendes skruer af rustfrit stål.

Tabel 9. Skeletvægge med vandtæt lag af PE-folie. Pladetykkelser, stolpeafstande og skrueafstande.

Beklædning ¹⁾	Kalciumsilikatplader	Kalciumsilikat- plader med plastlaminat	Spånplader med plastlaminat	Uventileret	Ventileret
Beklædning ¹⁾	Kalciumsilikatplader	Kalciumsilikat- plader med plastlaminat	Spånplader med plastlaminat	Bræddebeklædning
Min. tykkelse [mm]	2 × 12	12	10	15	21
Maks. stolpeafstand i stål- eller træskelet [mm]	450	450	300	600	600
Maks. skrueafstand i skelet langs kanter [mm]	200	400	200	²⁾	²⁾
Maks. skrueafstand i skelet i mellem understøtninger [mm]	300	400	200	²⁾	²⁾

Evt. kombineret med gipsplader.
Brædder skrues i løsholter eller bærelister pr. 600 mm (evt. sømmes).

Kalciumsilikatplader

Kalciumsilikatplader er fugtbestandige, og de kan derfor benyttes som beklædningsplade på en vandtæt membran, fx mindst 0,20 mm vandtæt folie opsat på en skeletvæg med et underlag af 12 mm kalciumsilikatplader eller 12,5 mm vådrums- eller fibergipsplader.

Opsætning:

Vægskelettet skal være af træ eller forzinket stål med en stolpeafstand på højst 450 mm.
Der skal benyttes 70 mm stålprofiler eller træ med en stolpedimension på mindst 45 × 70 mm.
Det første pladelag fastgøres til underlaget med spunskruer. Der skrues i alle stolper.
På underlagspladerne opsættes en vandtæt membran, fx af mindst 0,20 mm PE-folie. Væggene skal dækkes helt af membranen. Samlinger i folien skal udføres over stolper med mindst 100 mm klemte overlæg, som også klæbes eller tapes.
Ved gulv skal folien overlappe gulvets vandtætte lag eller belægning med mindst 50 mm, således at eventuelt vand på folien ledes ud oven på gulvets vandtætte lag, og så samlingen bliver klemt af det sidste pladelag, se figur 60.
Kalciumsilikatplader, der fungerer som underlag for fliser eller maling, fastgøres med rustfri spunskruer med skrueafstand på højst 200 mm langs kanter og højst 300 mm i mellemunderstøtninger.

Da kalciumsilikatplader er fugtbestandige, kan der bruges en almindelig flisebeklædning eller malebehandling. Malebehandling bør dog kun anvendes i fugtig zone. Der kræves således ikke ETA- eller MK-godkendte flisesystemer eller malebehandlinger. I ydervægge virker den vandtætte PE-folie som dampspærre. ETA- eller MK-godkendte flisesystemer, der anvendes sammen med kalciumsilikatplader opsat på vandtæt folie, giver ekstra sikring af vandtæthed.

Kalciumsilikatplader med plastlaminat på vandtæt folie

Kalciumsilikatplader, der fra fabrik er forsynet med en færdig overflade af plastlaminat, kan anvendes som færdig vægbeklædning, når de opsættes på en vandtæt membran, fx mindst 0,20 mm PE-folie.

Opsætning:

Underlag og vandtæt lag skal udføres som beskrevet for kalciumsilikatplader.
Pladetykkelsen skal være mindst 12 mm.
Pladerne kan opsættes på underlag af 12,5 mm gipsplader eller 12 mm kalciumsilikatplader med vandtæt lag af mindst 0,20 mm PE-folie.
Pladerne fastgøres med rustfri skruer med skrueafstand på højst 400 mm langs pladekanter og i mellemunderstøtninger. Der skrues i alle stolper.

Skeletvægge med kalciumsilikatplader på vandtæt folie er vist i figur 60 og 61.

Figur 60. Eksempel på flisegulv på vandtæt membran på undergulv af krydsfiner, der er monteret på ældre træbjælkelag. Gulvets vandtætte lag er ført op til en højde af 100 mm over færdigt gulv. Der er først opsat en vådrumsgipsplade og på denne en 0,20 mm PE-folie. PE-folien er ført 50 mm ned over gulvets vandtætte membran og er klemt ved påskruning af kalciumsilikatpladerne. Fald mod gulvafløbet er etableret i et afretningslag, der er udlagt oven på den vandtætte membran.

Gulv

Væg i vådzone

Væg i fugtig zone

Figur 61. Eksempel på flisegulv på betonudstøbning med støbt sokkel for væg. Gulvets vandtætte lag er ført op til overkanten af soklen, som er udført med en højde på 100 mm over færdigt gulv. Kaliciumsilikatplader er opsat på stålskelet, så forsiden af første pladelag flugter med forsiden af soklen. Der er opsat 0,20 mm PE-folie som vandtæt lag på den første plade. PE-folien er ført mindst 50 mm ned over overkanten af soklen, og overdækningen klemmes ved påskruning af næste lag kalciumsilikatplader. Fald mod gulvafløbet er etableret i et afretningslag, der er udlagt før den vandtætte membran. Fuger mellem vægge og gulv og mellem væggene indbyrdes er fuget med fleksibel fugemørtel.

Gulv

Væg i vådzone

Væg i fugtig zone

Spånplader med plastlaminat på vandtæt folie

Spånplader, der fra fabrik er forsynet med en færdig overflade af plastlaminat, kan anvendes som færdig vægbeklædning, når de opsættes på et vandtæt lag af folie. Pladetykkelsen skal være mindst 10 mm, og leverandøren skal kunne dokumentere, at plastlaminatet mindst svarer til type 2 i DS/EN 438 (Dansk Standard, 2005a, 2005b).

For at undgå krumninger skal pladerne være kontralaminerede. Da spånplader er fugtfølsomme, skal alle pladekanter være forseglede. Især ved gulvet er det vigtigt, at der ikke kan trænge vand ind i pladerne.

Opsætning:

Opsæt pladerne på et underlag af 12,5 mm gipsplader eller 12 mm kalciumsilikatplader med et vandtæt lag af mindst 0,20 mm PE-folie.
Kontrollér stolpeafstanden i skeletvægge med underlag af plader. Den må højst være 300 mm.
Kontrollér bredden af de plastlaminerede plader. Den må på grund af pladernes fugtbetingede bevægelser højst være 600 mm.
Udfør underlag og vandtæt lag som beskrevet for kalciumsilikatplader.
Fastgør pladerne med rustfri skruer med en skrueafstand på højst 200 mm langs alle kanter. Eventuelt kan fastgørelse i stedet foretages med metalskinner.

Opsætningen skal ske efter pladeleverandørens vejledning.

I vådzone bør der i stedet for plastlaminerede spånplader anvendes plader af massiv plastlaminat opsat i metalskinner med tætningsprofiler.

4.3.5 Bræddebeklædning på vandtæt lag

Bræddebeklædning kan anvendes som færdig vægbeklædning i fugtig zone, når de opsættes på et vandtæt underlag. Underlaget kan være:

Pladebeklædning forsynet med en vandtætningsmembran, der hører til et ETA- eller MK-godkendt flisesystem.
PE-folie eller anden membran i dokumenteret god kvalitet og med lang levetid.

Brædderne skal være med fer og not og kan enten opsættes direkte på underlag, eller med ventileret hulrum på bagsiden.

Opsættes brædderne vandret skal fersiden vende nedad for at mindske risikoen for fugtophobning i beklædningen.

For at beskytte brædderne mod opsprøjt fra gulvet, anbefales det, at beklædningen slutter mindst 100 mm over gulvet. Gulvets vandtætte lag eller belægning skal i så fald føres mindst 150 mm op ad vægge, for at der kan opnås et overlap på mindst 50 mm med væggens vandtætte lag, se figur 63.

Bræddebeklædningen kan evt. beskyttes med en egnet overfladebehandling, som gør den mere modstandsdygtig over for vand, og som gør rengøring lettere.

Bræddebeklædning direkte på underlag

Brædder der opsættes direkte på underlag skal være mindst 15 mm tykke.

Brædderne opsættes på et skelet efter følgende retningslinjer:

Vægskelettet skal være af træ eller forzinket stål med en stolpeafstand fra midte til midte på højst 600 mm.
Der skal benyttes træ med en stolpedimension på mindst 45 × 70 mm eller 70 mm stålprofiler.
For at forbedre lydforholdene anbefales det at opsætte et pladelag, fx en 13 mm vådrumsgips, før beklædning med brædder og at udfylde hulrummet med mineraluld. Hvis der ikke benyttes pladebeklædning, skal skelettet udfyldes helt med mineraluld.
På underlaget opsættes en vandtæt membran, fx af mindst 0,20 mm PE-folie. På underlag af plader kan det vandtætte lag udføres som en mindst 1,0 mm tyk vandtætningsmembran hørende til en ETA eller et MK-godkendt flisesystem. Væggene skal dækkes helt af membranen.
Samlinger i folielag skal udføres over stolper med mindst 100 mm klemte overlæg, som også klæbes eller tapes.
Ved gulv skal vandtætningslaget overlappe gulvets vandtætte lag eller belægning med mindst 50 mm, således at eventuelt vand på folien ledes ud oven på gulvets vandtætte lag, og så samlingen bliver klemt af det sidste pladelag, se figur 63.
Ved lodrette bræddebeklædninger indsættes der løsholter i skelettet med højst 600 mm afstand fra midte til midte.
Nederste bræt kan med fordel skæres skråt af, så der opnås en veldefineret drypkant.

Figur 62. Eksempel på bræddebeklædning opsat direkte på underlag af skeletvæg med 2 lag vådrumsgipsplader og mindst 1,0 mm tyk vandtætningsmembran fra et vandtæt flisesystem. Gulvet er vist som krydsfinergulv med vandtæt membran. Membranen på væggen er den samme som membranen på gulvet, og de er påført i samme materiale og arbejdsgang. I den vandrette træbeklædning vender feren opad for at undgå opsamling af vand.

Gulv

Væg i vådzone

Væg i fugtig zone

Figur 63. Bræddebeklædning opsat direkte på underlag af skeletvæg med 2 lag vådrumsgips og 0,20 mm PE-folie. Gulvet er vist som spånpladegulv med PVC-belægning. PVC-belægningen er ført mindst 150 mm op ad vægge, med svejste skråsnit ved hjørnerne. PE-folien overlapper PVC-belægningen med mindst 50 mm.

Gulv

Væg i vådzone

Væg i fugtig zone

Bræddebeklædning med ventileret hulrum

Er der et ventileret hulrum bag bræddebeklædningen, skal brædderne være mindst 21 mm tykke.

Opsætning af bræddebeklædning:

Underlag inkl. folie skal udføres efter retningslinjerne for brædder opsat direkte på underlag. Overlapssamling klemmes af lodrette afstandslister, der skrues på hver stolpe. Til afstandslister bruges mindst 21 × 45 mm høvlet træ.

Vandret bræddebeklædning kan opsættes direkte på afstandslister, som er opsat med en indbyrdes afstand på højst 600 mm fra midte til midte.

Lodret bræddebeklædning skrues på vandrette bærelister, som er fastgjort til afstandslisterne med en indbyrdes afstand på højst 600 mm fra midte til midte. Til bærelister bruges mindst 33 × 43 mm høvlet træ. Bærelisterne skrues på afstandslisterne, fx med en rustfri skrue i hvert kryds. Brædder skrues eller sømmes på de vandrette bærelister. For at sikre luftcirkulation afsluttes beklædningen med ventileret hulrum ca. 30 mm under loft. Folien skal slutte tæt til loftbeklædningen og skal samles tæt med eventuel dampspærre i loft.

Figur 64. PVC-gulv på undergulv af spånplader lagt på kileskårne lægter på krydsfinerunderlag. Krydsfineren er lagt på lægter, der er skruet på siderne af de ældre bjælker, så krydsfineren er i niveau med oversiden af bjælkerne. PVC-gulvbelægningen er ført mindst 150 mm op ad vægge med svejste skråsnit ved hjørnerne. Væggen er opbygget med træskelet og et lag 15 mm fibergipsplader som underlag for 0,20 mm PE-folie. PE-folien overlapper PVC-soklen med 50 mm, og samlingen er klemt med en liste skruet fast i løsholtene. På stolperne i skeletvæggen er der anbragt lodrette 21 × 45 mm afstandslister for at skabe et ventileret hulrum bag beklædningen. Træbeklædningen er skruet på vandrette 33 × 43 mm bærelister pr. 600 mm.

Gulv

Væg i vådzone

Væg i fugtig zone

Figur 65. PVC-gulv på undergulv af spånplader lagt på kileskårne lægter på krydsfinerunderlag. Krydsfineren er lagt på lægter, der er skruet siderne af de ældre bjælker, så krydsfineren er i niveau med oversiden af bjælkerne. PVC-gulvbelægningen er ført mindst 150 mm op ad vægge med svejste skråsnit ved hjørnerne. Bræddebeklædningen på væggen er opsat på 0,20 mm PE-folie opsat på en skeletvæg, der er beklædt med 15 mm fibergips. Brædderne er skruet direkte på løsholter pr. 600 mm mellem stolperne. PE-folien overlapper PVC-soklen med 50 mm.

Gulv

Væg i vådzone

Væg i fugtig zone

Figur 66. Eksempel på flisegulv på betonudstøbning på træbjælkelag med mindst 100 mm høj støbt sokkel for væg. Sokkelhøjden svarer mindst til højden af sokkelfliserne. Skeletvæggen er beklædt med underlagsplader af et lag 15 mm fibergips i plan med soklen. På underlaget er monteret en PE-folie. Gulvets vandtætte lag eller den vandtætte inddækning er ført mindst 150 mm op ad væggene målt over færdigt gulv og overlappet af PE-folien med 50 mm. Overlapssamlingen er klemt af en liste skruet i væggens bundrem. Træbeklædningen er udført med ventileret hulrum som vist i figur 64.

Gulv

Væg i vådzone

Væg i fugtig zone

Figur 67. Eksempel på gulvbelægning af fliser på undergulv af krydsfiner på træbjælkelag. Da flisebelægningen ikke er vandtæt i sig selv, er undergulvet helt dækket med et vandtæt lag (membran). Membranen er ført 150 mm op ad væggene. Vægbeklædningen er brædder med et bagvedliggende vandtæt lag i form af 0,20 mm PE-folie. PE-folien overlapper gulvmembranen med 50 mm. Bræddebeklædningen er sluttet 100 mm over gulv, hvilket beskytter den mod opsprøjt.

Gulv

Væg i vådzone

Væg i fugtig zone

Figur 68. Eksempel på gulvbelægning med PVC på spånplade på træbjælkelag. Der er påforet kiler på bjælkelaget for at opnå fald på gulvet. PVC-belægningen er ført 150 mm op ad væggene. Vægbeklædningen er brædder med et bagvedliggende vandtæt lag af 0,20 mm PE-folie. PE-folien overlapper gulvmembranen med 50 mm. Bræddebeklædningen er sluttet 100 mm over gulv, hvilket beskytter den mod opsprøjt.

Gulv

Væg i vådzone

Væg i fugtig zone

4.3.6 Vandtætte plader

Vandtætte plader er betegnelsen for plader, der er vandtætte i sig selv, når de er opsat som vægbeklædning i vådrum. Pladerne kan være af forskellig type med hensyn til både materialer og sammensætning. De skal have en ETA eller MK-godkendelse, hvoraf det fremgår, under hvilke betingelser pladerne kan bruges.

Anvendes vandtætte plader i vådzone, skal de beskyttes med et MK-godkendt vandtæt flisesystem med membran eller en mindst 1,5 mm tyk PVC-beklædning på samme måde som andre pladebeklædninger. Hvis det fremgår af godkendelsen, kan pladerne i stedet opsættes på et vandtæt underlag af mindst 0,20 mm PE-folie.

Af det enkelte produkts ETA eller MK-godkendelse fremgår kravene til væggens konstruktive opbygning.

4.4 Anvendelse af eksisterende indervægge

4.4.1 Kriterier for anvendelse

I ældre beboelsesbygninger vil der ofte være bræddeskillevægge og bindingsværksvægge mv., som indeholder træ, eller som er vandsugende. Ved etablering af nye vådrum kan sådanne eksisterende indervægge bibeholdes, hvis væggenes styrke og stivhed er vurderet og fundet i orden. Stivheden er i orden, hvis den svarer til stivheden af en skeletvæg med ét lag vådrumsgipsplader. Væggene må erstattes af ny eller forsynes med en forsatsvæg, hvis de vurderes at være for svage eller har for store deformationer, fx fra sætninger.

Styrke og stivhed af eksisterende vægge må normalt vurderes ved undersøgelser af de eksisterende konstruktioner, som bl.a. kan besvare følgende spørgsmål:

Er konstruktionens tilstand god, uden revner eller deformationer?
Hvilket materiale er anvendt, og hvor tyk er væggen?
Er der tegn på nedbrydning af træ?
Er samlinger i god stand, og vurderes deres styrke at være tilstrækkelig?
Er der betydelige deformationer, hvis man skubber til væggen?

Er styrke og stivhed fundet i orden, kan væggene vandtætnes efter retningslinjerne i dette afsnit. Væggene skal altid vandtætnes i hele deres udstrækning.

4.4.2 Ændring til vådrumsvæg

Når ældre bræddeskillevægge, bindingsværksvægge, slaggepladevægge mv. skal ændres, skal der først etableres et stabilt underlag for den efterfølgende vandtætte beklædning. På underlaget opsættes en pladebeklædning, fx af gips- eller kalciumsilikatplader, der kan danne underlag for de vandtætte beklædninger og behandlinger, som er beskrevet i afsnit 6, Vandtætte belægninger, beklædninger og malebehandlinger. Udførelsen skal ske efter retningslinjerne i samme afsnit.

Et stabilt underlag kan udføres på en af følgende måder:

Er styrke og stivhed af den eksisterende væg fundet i orden, kan væggen klargøres ved opretning, fx ved påforing med brædder eller lægter og efterfølgende pladebeklædning.
Er styrke og stivhed af den eksisterende væg fundet i orden, og er væggene samtidig tilstrækkeligt plane, kan pladebeklædning opsættes direkte på den eksisterende væg.
Er væggens styrke eller stivhed vurderet at være for ringe, kan den øges ved, at der på eller op mod den eksisterende væg udføres en skeletkonstruktion for pladebeklædningen. Væggens lydisolering kan samtidig forbedres ved, at skeletkonstruktionen opsættes som selvstændig forsatsvæg i en afstand på ca. 30 mm fra den bestående væg, og med mellemrummet udfyldt med isoleringsmateriale.

4.4.3 Bræddeskillevægge

Bræddeskillevægge består af to eller tre lag brædder. En bræddeskillevæg med to lag brædder er typisk opbygget således:

Første lag: Lodrette brædder, 31 × 125 mm eller 150 mm (5/4 × 5" eller 6"). Brædderne er opsat med ca. 10 mm’s afstand, foroven sømmet til loftbrættet og forneden som regel til bjælke eller trempel.
Andet lag: Skråtstillede brædder, 19 × 100 mm (3/4 × 4"). Brædderne er opsat med ca. 10 mm’s afstand og sømmet til de lodrette brædder.

Bræddeskillevægge er som regel beklædt med rørvæv og pudset med kalkmørtel på begge sider. Væggene kan ikke tåle opfugtning, da pudslaget over brædderne vil revne, hvis træet opfugtes og derved udvider sig. Brædderne kan desuden angribes af råd og svamp (herunder skimmelsvamp), hvis fugtindholdet er højt.

Figur 69 og figur 70 viser eksempler på samlinger mellem vægge og gulve ved renovering af bræddeskillevægge.

4.4.4 Bindingsværksvægge

Bindingsværksvægge består af bindingsværk udmuret med tegl. Anvendes de som skillevægge, er de pudsede på begge sider. Væggene kan ikke tåle opfugtning, da pudslag over bindingsværk vil revne, hvis træet opfugtes og udvider sig. Træet i bindingsværket kan desuden angribes af råd og svamp (herunder skimmelsvamp), hvis fugtindholdet er højt.

Figur 69. Eksempel på etablering af badeværelse med brug af eksisterende træbjælkelag og eksisterende bræddeskillevægge. Flisegulv er udført på undergulv af krydsfiner med vandtæt membran påført i flydende form. Membranen er ført mindst 150 mm op ad væggene, og PE-folien på den eksisterende væg overlapper membranen mindst 50 mm. Samlingen klemmes ved påskruning af kalciumsilikatpladerne. Pladerne på væggene er beklædt med fliser, som kan opsættes med almindelig fliseklæber. På gulvet er fliserne klæbet på et afretningslag udlagt på et glidelag oven på den vandtætte membran. I væghjørner og mellem gulv og væg er der fuget mellem fliserne med elastisk fugemasse. Anvendes en præfabrikeret membran på gulvet, skal membranen bøjes op og foldes i hjørnerne. Det vil i så fald ofte være nødvendigt at fjerne noget af væggens pudslag i hjørnerne for at sikre, at væggen bliver plan efter overdækning med PE-folie og kalciumsilikatplader.

Gulv

Væg i vådzone

Væg i fugtig zone

Figur 70. Eksempel på etablering af badeværelse med brug af eksisterende træbjælkelag og eksisterende bræddeskillevægge, der forsynes med forsatsvæg. Flisegulv er udført med betonudstøbning på træbjælkelag. Betonudstøbningen er udført med sokkel for forsatsvæg (foran den eksisterende bræddeskillevæg). Fald mod afløbet er etableret i afretningslaget, der er udlagt på et glidelag oven på betonpladen. Gulvets vandtætte lag er udlagt på betonudstøbningen og er ført op til overkanten af soklen. Forsatsvæggen er udført med stålskelet med underlagsplader af 15 mm fibergips. Forsatsvæggen er placeret, så gipspladerne er i plan med den vandtætte membran på soklen. På fibergipspladerne er opsat en PE-folie, som går ned over soklen og overlapper gulvets vandtætte lag med mindst 50 mm. Samlingen bliver klemt, når kalciumsilikatpladerne påskrues. Pladerne på væggene er beklædt med fliser, som kan opsættes med almindelig fliseklæber. På gulvet er fliserne klæbet på afretningslaget. I væghjørnerne og mellem gulvet og væggene er der fuget med fleksibel fugemørtel.

Gulv

Væg i vådzone

Væg i fugtig zone