5 Renovering af eksisterende badeværelser
Dette afsnit gør rede for renovering af eksisterende vådrum, især badeværelser, som kan være af vidt forskellig alder. Andre vådrum kan behandles efter de samme retningslinjer. Afsnittet forklarer også, hvordan ældre konstruktioner kan gøres tidssvarende.
Konstruktioner i ældre badeværelser adskiller sig ofte fra konstruktioner i nye badeværelser. De anvendte materialer og den konstruktive opbygning afhænger af udførelsestidspunktet og de dagældende regler. Her skelnes mellem badeværelser etableret sammen med bygningen og badeværelser indbygget senere.
Yderligere informationer om ældre konstruktioner kan findes på www.danskbyggeskik.dk.
5.1 Principper for renovering af badeværelser
I eksisterende vådrum vil konstruktioner, som er opført lovligt efter de dagældende regler og anbefalinger, som udgangspunkt også være lovlige på et senere tidspunkt.
Ved renoveringsarbejder er det vigtigt at vurdere, om det er et større eller mindre indgreb, der er tale om, da dette er afgørende for, om nugældende regler skal følges eller ej.
- Ved større indgreb i eksisterende badeværelser, fx hvor gulvkonstruktionen ændres fra terrazzo til fliser, eller hvor der opbygges nye vægge, skal de nugældende regler følges. Nye vægge skal fx opfylde nugældende krav til konstruktionsopbygning og vandtætning, og der skal udføres vandtæt membran og eventuelt støbes nyt betonlag for at opnå den korrekte tykkelse på badeværelsesgulve i etageejendomme, hvor gulvkonstruktionen ændres fra terrazzo til fliser.
- Mindre ændringer kan derimod foretages, uden at nugældende regler skal opfyldes. Fx kan fliser på et gulv eller en væg udskiftes, uden at der stilles krav om udlægning af en vandtæt membran. Ligeledes vil udskiftning af sanitet eller faldstammer ikke medføre krav om opfyldelse af nugældende krav, men vandtætheden skal bibeholdes.
Ved renovering skal man være opmærksom på, at der med tiden er sket ændringer i den måde, badeværelser anvendes på – der bades hyppigere og længere end tidligere. Konstruktioner, som tidligere blev betragtet som vandtætte, er derfor ikke nødvendigvis vandtætte med dagens brug af badeværelset. Det anbefales derfor, at vandtætheden så vidt muligt altid forbedres i forbindelse med renovering af ældre badeværelser, fx bør der etableres en vandtæt membran i forbindelse med udskiftning af fliser.
5.2 Vurdering af renoveringens omfang
Forud for renovering af badeværelser må det undersøges, hvordan de eksisterende konstruktioner og installationer er udformet, fx på baggrund af beskrivelser eller tegninger. Oplysninger er ikke altid tilgængelige, men kan i nogle tilfælde skaffes fra kommunens byggesagsarkiv. Dette kan i nogle tilfælde tilgås fra www.weblager.dk.
Renovering af badeværelser dækker også badeværelser af forholdsvis ny dato, fx lette gulvkonstruktioner som er udført i forbindelse med etablering af badeværelse i ældre etageejendomme. Ved større indgreb i sådanne konstruktioner, vil det ofte være nødvendigt at ændre konstruktionsopbygningen til et støbt dæk på træbjælkelaget, fordi de anvendte lette konstruktioner ikke er tilladt efter nugældende regler, medmindre de er udført som angivet i tabel 3.
Ved renoveringsarbejder kan der være behov for at vurdere:
- Konstruktionernes styrke og stivhed
- Installationernes tilstand
- Hvordan konstruktionerne kan bygges sammen
- Sammenbyggelighed mellem konstruktion og installation
- Delrenoveringer
- Overfladebeklædninger.
Konstruktionernes styrke og stivhed
Er der større krav til styrke og stivhed af konstruktionerne efter renovering? Fx er der større krav til stivheden af et flisegulv end til et PVC-gulv, og derfor kan ændring af belægningstype medføre, at det også er nødvendigt at ændre opbygningen af konstruktionen.
Installationernes tilstand
Ved mange renoveringsopgaver er installationerne (vand, afløb, varme, ventilation og el) af ældre dato. Det bør derfor overvejes, om installationerne bør udskiftes og eventuelt samtidig flyttes i forbindelse med renovering, så det sikres, at de lever op til nutidig standard, hvorved efterfølgende kostbare reparationer på grund af nedslidning kan undgås.
Sammenbyggelighed mellem konstruktioner
Det skal undersøges, hvordan nye og gamle konstruktioner kan sammenbygges. Løsningerne bør beskrives/tegnes af hensyn til de udførende.
Sammenbyggelighed mellem konstruktion og installation
Ændring af konstruktionerne kan have indflydelse på installationerne – og omvendt. Eksempelvis kan der opstå problemer ved tilslutning af en ny belægning til et eksisterende rør eller et bestående gulvafløb.
Ændres en gulvbelægning af terrazzo eller PVC til en flisebelægning, er det nødvendigt at udskifte gulvafløbet til en type beregnet til fliser, idet de eksisterende gulvafløb ikke kan ændres til brug med fliser.
Inddækninger omkring rør mv. skal kunne udføres efter retningslinjerne for nybyggeri, se afsnit 8, Installationer. Hvis dette ikke er muligt, skal der udføres en rørkasse eller installationsskakt, som kan inddækkes forsvarligt mod gulvet. Er der samlinger, målere eller lignende på vandrør, skal de være tilgængelige gennem en inspektionslem.
Delrenoveringer
Når en renovering kun omfatter dele af vådrummet, skal det sikres, at samlinger med tilstødende bygningsdele bliver udført vandtæt. Det kan betyde, at det er nødvendigt at lave mindre indgreb i tilstødende bygningsdele, at rør skal flyttes, eller at der skal etableres rørkasser.
Ændres vådrumsgulvet alene, skal de vandtætte inddækninger mod væggene og gennemføringerne udføres efter retningslinjerne for nye vådrum. For flisebeklædte vægge er det normalt nødvendigt at fjerne den nederste række fliser på væggen, så der kan etableres en vandtæt inddækning, herunder vandtæt samling med eksisterende vægge. Inddækninger skal også ved delrenovering have en rimelig størrelse, som ikke bør være mindre end 60 mm op ad væggene og 60 mm ud på gulvet, og gerne 100 mm som ved nybyggeri.
Rørgennemføringer i gulvet vandtætnes med manchetter og/eller vandtætningsmembran. Rørgennemføringer, som er placeret tæt ved vægge, kan være vanskelige eller umulige at udføre vandtætte. De bør i stedet dækkes med en rørkasse eller flyttes.
Overfladebeklædninger
Som hovedregel fjernes eksisterende overfladebeklædninger, fx fliser. På vægge kan man dog lade de eksisterende fliser sidde og montere nye fliser ovenpå, men man skal være opmærksom på forhold omkring eldåser, dørindfatninger mv. Fjernes fliser fra gipsplader, skal man regne med at gipspladerne går i stykker og skal udskiftes.
Gulvet er mere kritisk, fordi gulvafløbet skal ende ved gulvoverfladen. Der må derfor ikke lægges fliser oven på en eksisterende flisebelægning omkring et eksisterende gulvafløb, fordi gulvafløbet så ikke længere slutter ved gulvoverfladen. I så fald skal gulvafløbet udskiftes.
5.3 Gulvkonstruktioner
5.3.1 Badeværelser fra bygningens opførelse
Hvor der har været badeværelser fra bygningens opførelse, vil dækkonstruktionerne som hovedregel være udført af uorganiske materialer, dvs. beton eller letbeton. I ældre konstruktioner kan dækkene være udført som jernbjælkelag, hvor der mellem jernbjælkerne er udstøbt med beton, se figur 71. Ældre dækkonstruktioner omfatter også huldæk af tegl mv.
På sådanne uorganiske dæk kan renovering udføres efter de retningslinjer, der gælder for nye vådrum med tunge dækkonstruktioner. Det eksisterende dæks tilstand skal dog vurderes inden renovering. Bæreevnen kan være reduceret for jernbjælkelag med betonudstøbning, hvis jernbjælkerne er korroderede. Det er især tilfældet, hvor de gamle gulve har været utætte, fx på grund af revnet terrazzo. Beton over og imellem jernbjælker er endvidere ofte af dårlig kvalitet, og dæklag over jernbjælkerne er ofte beskedent. Det kan derfor være nødvendigt at udbedre konstruktionen i forbindelse med renovering.
Skal et terrazzogulv udskiftes til et gulv med fliser, skal gulvafløbet skiftes til en type, der passer til den nye gulvbelægning. I etageejendomme, som klassificeres i belastningsklasse M, skal der i forbindelse med renoveringen etableres vandtætningsmembran. Terrazzogulve kan ikke udføres med vandtætningsmembran. Ved nyetablering af terrazzo forudsættes det i stedet, at den underliggende beton er vandtæt.
Figur 71. Snit i gulvkonstruktion i badeværelse i ældre ejendom udført med jernbjælkelag. I eksemplet er gulvet vist med en side, som ikke er understøttet af en bærende væg. Der er udstøbt med beton mellem bjælkerne og etableret et afretningslag med mørtel. Gulvkonstruktionen er afsluttet med et vandtæt slidlag, fx terrazzo.
5.3.2 Badeværelser etableret efter bygningens opførelse
Mange ældre bygninger har ikke oprindelig haft badeværelser, og badeværelser er derfor ofte etableret på et senere tidspunkt.
En typisk ældre gulvkonstruktion er udstøbning på træbjælkelag. Oprindelig blev udstøbningen foretaget på et vandtæt lag af tagpap, der var udlagt på indskudsbrædderne, som var forstærket med langsgående brædder. Tagpaplaget blev ført op over træbjælkerne.
Mellem og over bjælkerne blev der udstøbt armeret beton i en tykkelse på mindst 80 mm og med en højde på mindst 50 mm over bjælkeoversiderne. Gulvafløbet var indstøbt med en afstand på mindst 100 mm til omliggende bjælker eller veksler. Der blev afsluttet med et afretningslag og en gulvbelægning, se figur 72.
Figur 72. Snit i gulvkonstruktion i ældre badeværelse udført som betonudstøbning på eksisterende træbjælkelag. Der er udlagt et forstærkningslag af langsgående brædder over indskudsbrædderne. Over brædder og bjælker er lagt et vandtæt lag af tagpap, hvorefter der er udstøbt med armeret beton. Tykkelsen af betonlaget skulle være mindst 80 mm og over bjælkerne mindst 50 mm. På betonen er der etableret et afretningslag med mørtel og endelig en gulvbelægning, som ved væggene er afsluttet med hulkehl.
Gulve med udstøbning på træbjælkelag ses også udført på anden vis, se fx SBI-anvisning 169 (Brandt & Woetmann Nielsen, 1991). I givet fald kan udførelsesåret give oplysninger om, hvordan konstruktionen er eller burde være udført.
Ældre, tunge konstruktioner med udstøbning af beton på træbjælkelag kan renoveres efter de nugældende retningslinjer for gulve på betonudstøbning, forudsat at der ikke laves større ændringer.
Der blev også tidligere udført badeværelser med fugefri belægning direkte på det eksisterende trægulv. Belægningen skulle have en tykkelse på mindst 32 mm og gulvafløb skulle indstøbes, se figur 73. Gulvet blev eftersømmet, og derpå blev der islået søm med store hoveder med en indbyrdes afstand på ca. 50 mm. Endelig blev belægningen udlagt i en tykkelse på mindst 25 mm. Ved renovering af en sådan konstruktion, vil det altid være nødvendigt at ændre konstruktionen, så den opfylder gældende krav.
Figur 73. Snit i gulvkonstruktion i ældre badeværelse udført som fugefrit gulv udlagt på ældre gulvbrædder på træbjælkelag. Gulvafløbet er indstøbt, og betonindstøbningens vægt overføres til bjælkerne med to vinkeljern fastgjort mellem bjælker.
Lette gulve af nyere dato kan have meget forskellig opbygning. Oplysninger om disse gulve kan fås i tidligere SBI-anvisninger, som kan tilgås på www.anvisninger.dk eller www.danskbyggeskik.dk. Såfremt der ikke sker indgreb i selve konstruktionen, kan renovering af gulve på lette konstruktioner som hovedregel ske efter retningslinjerne for udførelse af gulve på nye lette gulvkonstruktioner.
Som udgangspunkt kan en ny gulvbelægning lægges oven på en eksisterende, hvis den nye gulvbelægning kan sluttes korrekt til afløbet. Dette er dog sjældent muligt, og som regel vil det være nødvendigt at udskifte afløbet og placere det, så det slutter i niveau med den nye gulvoverflade. I henhold til DS 432, Norm for afløbsinstallationer (Dansk Standard, 2009b), er det ikke tilladt at forhøje et eksisterende, ældre gulvafløb. Se også afsnit 8, Installationer, og BYG-ERFA erfaringsblad (50) 10 11 30, Vådrum – gulvafløb og afløbsledninger (Byg-Erfa, 2010).
5.4 Vægkonstruktioner
5.4.1 Badeværelser fra bygningens opførelse
I badeværelser etableret ved bygningens opførelse er vægkonstruktionerne som regel udført af uorganiske materialer. I nyere bygninger kan væggene dog også være udført som skeletvægge, herunder vægge med skelet af træ. Ved renovering kan vægge af murværk, beton, letbeton eller skeletvægge renoveres efter retningslinjerne for nye vægge af samme type.
Ud over de traditionelle konstruktioner som murværk, beton og letbeton kan væggene typisk være udført som slaggepladevægge eller som monierskillevægge.
Slaggepladevægge
Slaggepladevægge består af plader støbt af cement og knuste koksslagger. Pladerne er normalt 500 × 670 mm og 50 mm eller 60 mm tykke. De er forsynet med not på alle fire kanter og er sædvanligvis opmuret i en blandingsmørtel med ca. 1 cm tykke fuger. Der er 5 mm armeringsjern i de vandrette fuger. Væggene er normalt pudsede på begge sider. Hvis der er revner i pudslaget, kan det skyldes utilstrækkelig stivhed eller sætninger i væggene. Slaggepladevægge, som ikke er tilstrækkeligt stærke eller stive, må normalt erstattes af nye vægge. Slaggepladevægge må ikke svækkes ved indfræsning af rør mv.
Figur 74. Eksempler på ældre skillevægge, som er vandsugende, men som tidligere var almindeligt anvendt i badeværelser, er slaggepladevægge (koksvægge) og monierskillevægge (ikke vist). Oprindeligt var det blot et krav, at disse vægtyper var vandafvisende til en højde på 1,8 m over gulv. Ved renovering bør væggene vandtætnes – bedst med pladebeklædning og vandtæt beklædning.
Monierskillevægge
Monierskillevægge er støbt af cementmørtel eller beton og armeret med krydslagte armeringsjern. Væggene er pudsede på begge sider. De blev tidligere benyttet som vægge i baderum i tykkelserne 50-80 mm og med oliemaling eller fliser som overfladebehandling. Hvis der er revner i pudslaget, kan det skyldes utilstrækkelig stivhed eller sætninger i væggene. Monierskillevægge, som ikke er tilstrækkeligt stærke eller stive, må normalt forsynes med forsatsvægge eller erstattes af nye vægge.
Renovering og overfladebehandling af slaggeplade- og monierskillevægge
Vægge af slaggeplader eller monierskillevægge var oprindelig godkendt til brug i vådrum, blot de fik en vandafvisende overfladebehandling til en højde på 1,8 m over gulv. Disse vægge er imidlertid vandsugende og kan ved opfugtning transportere fugt til tilstødende rum og bygningsdele, fx træbjælkelag. Monierskillevægge og slaggepladevægge bør derfor renoveres efter samme retningslinjer som bræddeskillevægge og bindingsværksvægge, se afsnit 4.3.5, Anvendelse af eksisterende vægge.
Ved renoveringsopgaver kan gips- eller kalciumsilikatplader, der kan danne underlag for de vandtætte beklædninger, i visse tilfælde opsættes direkte på en eksisterende væg. Det forudsætter, at den er tilstrækkeligt plan og har den fornødne styrke og stivhed. Den eksisterende væg skal som udgangspunkt have samme styrke og stivhed som en skeletvæg, der kan benyttes som underlag for det pågældende plademateriale. Eksempelvis styrke og stivhed svarende til en skeletvæg med et lag vådrumsgips for vægge, der beklædes med vådrumsgips, se afsnit 4.4, Anvendelse af eksisterende indervægge.
Er væggenes styrke og stivhed vurderet og fundet i orden, skal de som minimum forsynes med en vandtæt belægning, fx et flisesystem med vandtætningsmembran ført til normal rumhøjde.
5.4.2 Badeværelser etableret efter bygningens opførelse
Mange ældre bygninger har ikke oprindeligt haft badeværelser, og der findes derfor mange bygninger, hvor badeværelset er etableret efter bygningens opførelse. Vægkonstruktionerne i sådanne badeværelser er typisk skeletvægge med pladebeklædning eller uorganiske vægge, fx letbetonvægge.
De uorganiske vægge renoveres efter retningslinjerne for tilsvarende nye vægge. Skeletvægge kan bibeholdes, hvis der under renoveringen ikke gribes ind i selve konstruktionen. Udskiftning af det sidste pladelag betragtes ikke som et væsentligt indgreb (pladelaget kan let blive ødelagt ved nedtagning af vægbeklædningen).
Som hovedregel kan der sættes en ny vægbeklædning oven på en eksisterende lovlig konstruktion/belægning, fx fliser oven på fliser. Det er dog en forudsætning, at gennemføringer, eludtag mv. kan flyttes og udføres korrekt.