6 Vandtætte belægninger, beklædninger og malebehandlinger
Afsnittet beskriver, hvordan vandtætte belægninger, beklædninger og malebehandlinger udføres. Betegnelsen beklædninger er i afsnittet anvendt om både vægbeklædninger og gulvbelægninger.
Vandtætte belægninger, beklædninger og malerbehandlinger skal beskytte bagvedliggende bygningsdele mod fugt, se afsnit 2.2.2, Vandtæthed.
Tabel 3 i afsnit 3.1.4 samt tabel 6 og tabel 7 i afsnit 4.1.2 giver en oversigt over, hvor der kræves vandtætte belægninger, beklædninger og malebehandlinger på henholdsvis gulve og vægge.
6.1 Beklædningstyper
En konstruktion kan gøres vandtæt med:
- Vandtæt flisesystem/beklædningssystem, dvs. en vandtætningsmembran, fx påført i flydende form, beskyttet mod mekanisk påvirkning af fliser eller anden færdig overfladebeklædning
- Vandtæt beklædning, fx en PVC-gulvbelægning med vandtætte samlinger
- Vådrumsmalesystem, dvs. et samlet system af maleprodukter, fx primer, klæber, glasfibervæv og maling, som tilsammen udgør en vandtæt overflade.
Leverandørens monteringsvejledning skal altid følges, bl.a. ved udførelse af samlinger og gennemføringer. Materialer fra forskellige leverandører eller systemer må ikke kombineres, da der ikke er dokumentation for, hvordan sådanne kombinationer virker.
6.2 Vandtætte flisesystemer og beklædningssystemer
6.2.1 Opbygning
Vandtætte flisesystemer er betegnelsen for vandtætningssystemer, som typisk består af:
- primer, vandtætningsmembran med tilhørende armeringsbånd, manchetter etc., fliseklæber, fliser, fugemørtel og eventuelt fugemasse
- en præfabrikeret vandtæt membran med tilhørende klæber og andre hjælpematerialer.
Flisebeklædningen skal beskytte vandtætningsmembranen mod mekanisk overlast.
Vandtætte flisesystemer til brug på organiske underlag, skeletvægge mv., skal opfylde betingelserne for at opnå en ETA eller en MK-godkendelse, se Appendiks E. Mærkning og godkendelser. Kravene omfatter bl.a. vandtæthed, vanddamptæthed, vedhæftning, lagsammenhæng samt modstandsevne mod stød og slag. Kravene til vandtætte flisesystemer er beskrevet i MK 7.00/012, Vægbeklædninger til vådrum. MK prøvnings- og godkendelsesbetingelser (ETA-Danmark, 2014b).
Figur 75. Eksempel på typiske arbejdsoperationer ved skeletvæg og gulv, der anvendes som underlag for et vandtæt flisesystem, hvor membranen påføres i flydende form. Gulv- og vægoverflader skal være stabile, rene og med tilstrækkelig styrke til at bære den efterfølgende vandtætningsmembran og flisebeklædning. Alle pladesamlinger på væggene og overgangene mellem gulvet og væggene strimles med armeringsvæv. Der monteres (afhængigt af system) manchetter omkring gulvafløb og rørgennemføringer. Til sidst påføres vandtætningsmembran, og der monteres fliser.
Underlaget klargøres normalt ved, at pladesamlinger, hjørnesamlinger, tilslutninger, overgange gulv-væg, rørgennemføringer mv. inddækkes, armeres med væv eller forsynes med specielle armeringsbånd og tætningsmanchetter.
6.2.2 Opsætning og lægning af fliser
Ved opsætning og lægning af fliser benyttes i dag næsten udelukkende fliseklæber, men det er stadig acceptabelt at opsætte eller lægge fliser med mørtel. Mørtel kan dog ikke anvendes sammen med godkendte flisesystemer, som alle er baserede på anvendelse af fliseklæbere.
Gulvbelægning af fliser udlægges normalt på et underlag, som har det korrekte fald mod afløbet, idet der kun kan foretages beskedne opretninger af faldet i fliseklæberen. Underlagets fald kan udføres på forskellig måde, afhængigt af forholdene, se afsnit 3, Gulvkonstruktioner.
Følgende krav skal opfyldes ved opsætning og lægning af fliser:
- Overfladerne skal være rengjorte og uden støv.
- Fliseklæber skal påføres i den mængde, leverandøren foreskriver. Mængden afhænger af flisetype, herunder geometrien af flisens bagside, der kan være glat eller med præget profil.
- Fliseklæberen skal påføres på den fulde flade. Normalt sker påføring med tandspartel med tandstørrelse afpasset efter den mængde klæber, der skal bruges.
- Fliserne monteres, så hele flisens bagside dækkes, fx ved at flisen ’vrides’ på plads. Der bør ’slagtes’ en flise en gang imellem for at kontrollere, at flisens bagside er helt dækket af fliseklæber.
- Er fliserne store, kan det være nødvendigt at anvende klæber både på underlag og flise for at opnå fuld dækning af klæberen.
Ved montering af fliser vil der normalt skulle ske tilpasning af beklædningen ved hjælp af tilskårne fliser. Det er normalt pænest, at de tilskårne fliser i siderne er ensartede og ikke for små. Derfor udlægges fliser normalt ud fra rummets midte, så bredden af de tilskårne fliser bliver ens i begge sider. Ved prøveudlægning sikres det, at alle tilskårne fliser bliver større end en halv flise, se figur 76. Der kan være andre hensyn, fx tilpasninger omkring døre og vinduer, som kan medføre, at fliserne ønskes udlagt anderledes. I sådanne tilfælde kan der også tilskæres fliser for at tilpasse fliserne omkring vinduer eller døre.
Figur 76. Udlægning af fliser. Fliser afskæres, så de tilskårne fliser er større end en halv flise. Hvis udlægning fra rummets midte ikke giver tilskårne fliser som er > ½ flise, forskydes fliserne med en ½ flise i forhold til rummets midte.
Hvis der anvendes samme format fliser på gulv og vægge, bør fugerne så vidt muligt flugte i overgangene.
Store fliser er vanskelige at få til at ligge helt jævnt. Det skyldes, at små ujævnheder, fx krumninger i flisen, tolerancer på flisetykkelsen og små drejninger af flisen i forbindelse med lægningen vil resultere i forholdsvis store spring ved flisekanter. Desuden er det vanskeligt at lave fald mod traditionelle gulvafløb. Derfor bør fliser ikke være større end ca. 200 × 200 mm, medmindre de udlægges med kuvertfald, dvs. skæres efter faldlinjerne. Alternativt kan der anvendes rende- eller hjørneafløb, hvor gulvfladen kan udføres plan, men med hældning mod afløb overalt.
Selvom det tilstræbes at lægge fliserne, så de er klæbede i fuld flade, kan der undertiden optræde ’skrukke’ fliser, dvs. med hulrum under dele af flisen. Skrukke fliser har ingen betydning for vandtætheden, idet vandtætheden ikke ligger i flisebeklædningen. Det er dog en forudsætning, at fliserne sidder fast.
Gulvfliser bør være mindst 5 mm tykke. Fliser bør ikke have større vandoptagelse end 10 % i henhold til DS/EN ISO 10545-3:1997 (Dansk Standard, 1997). Til gulve med gulvvarme anvendes hårdtbrændte fliser med en vandoptagelse på højst 6 %.
Yderligere oplysning om fliser findes i publikationerne Fliser på gulv og vægge (Brandt, 2006), Fliser og klinker (Hansen, Andreasen & Hansen, 2009) og BYG-ERFA erfaringsbladene Fliser på vægge og gulv – underlag, fliseklæber og fliser, (42) 05 04 11, Misfarvning af fuger i vådrum – årsager, forebyggelse og udbedring og (43) 01 03 01, Keramiske fliser og klinker – lægning af gulve i cementmørtel (Byg-Erfa, 2014; 2011; 2001).
6.2.3 Flisebelægning og -beklædning i vådzone
I vådzonen skal der på skeletvægge og gulv- og vægkonstruktioner, der indeholder organiske materialer, anvendes flisesystemer med en ETA eller MK-godkendelse til brug på det pågældende underlagsmateriale, se tabel 3 i afsnit 3.1.4 og tabel 6 i afsnit 4.1.2.
Flisesystemet skal indeholde et egentligt vandtæt lag i form af en membran. Membraner, som påføres i flydende form, skal have en tykkelse på mindst 1,0 mm. Præfabrikerede membraner kan eventuelt være tyndere end 1,0 mm, men de skal være så robuste, at de kan modstå mindre stød og slag i forbindelse med byggeprocessen. Der skal anvendes de primere, armeringsbånd, manchetter, vandtætningsmembraner, klæbere, fliseklæbere, fugemørtler mv., som hører til det pågældende vandtætte flisesystem, fordi godkendelsen omfatter hele systemet.
De materialemængder, hærdningstider mv., som er angivet i godkendelsen, skal overholdes. Herunder skal de flydende membraner påføres i den korrekte mængde, så der opnås den krævede lagtykkelse på 1,0 mm i tør tilstand. Flisesystemets godkendelse gælder kun for de underlag, som er omtalt i godkendelsen.
6.2.4 Flisebeklædning i fugtig zone
I fugtig zone er det muligt at anvende alle de flisesystemer, som er godkendt til brug i vådzone. Desuden kan andre systemer anvendes, fx systemer hvor primer og klæber tilsammen udgør væggens vandtætte lag, men hvor der ikke er en egentlig membran.
Flisesystemer til brug i fugtig zone kan opnå en ETA eller MK-godkendelse, fx et flisesystem med tyndere membran eller helt uden membran, men godkendelse kræves ikke. Leverandøren skal dog altid kunne dokumentere, at kravene for at opnå en godkendelse er opfyldt, se MK 7.00/012, Vægbeklædninger til vådrum. MK prøvnings- og godkendelsesbetingelser (ETA-Danmark, 2014b).
Et flisesystem uden godkendelse må kun anvendes på skeletvægge med underlag af vådrumsgips-, fibergips eller kalciumsilikatplader, udført enten som omtalt i afsnit 4, Vægge, eller på vægge, som er udført i henhold til en særskilt ETA eller MK-godkendelse. De primere, fliseklæbere, fugemørtler mv., som af leverandøren er specificerede i det anvendte system, skal anvendes. Det samme gælder de materialemængder og hærdningstider mv., der er angivet i monteringsanvisningen eller godkendelsen.
Figur 77. Eksempel på samling mellem skeletvæg med to lag plader med vandtæt, godkendt flisesystem med membran, og undergulv af krydsfiner med PVC-belægning. Væggens vandtætningsmembran overlapper den opbøjede PVC-gulvbelægning med 50 mm. Væggen er spartlet over den opbøjede belægning for at opnå en jævn overgang, og belægningen er primet. Over udspartlingen og i overdækningen er der armeret med væv for at opnå god vedhæftning mellem flisesystemets vandtætningsmembran og gulvbelægningen. Flisebeklædningen er afsluttet 100 mm over gulv for at beskytte flisekanten mod opsprøjt og mod stød og slag.
Gulv |    |
Væg i vådzone |    |
Væg i fugtig zone |    |
Figur 78. Eksempel på samling mellem skeletvæg med to lag plader med vandtæt, godkendt flisesystem med membran, og undergulv af krydsfiner med præfabrikeret vandtæt membran. Væggens vandtætningsmembran overlapper gulvets vandtætte, præfabrikerede membran med 50 mm. Membranen i gulvet er afsluttet 100 mm over færdigt gulv. Væggen er spartlet over den opbøjede, vandtætte membran for at opnå en jævn overgang. Over udspartlingen og i overdækningen er der armeret med væv for at opnå god vedhæftning mellem flisebeklædningens vandtætte membran og den vandtætte membran i gulvet. På gulvet er fliserne klæbet til afretningslaget. I overgangen mellem gulv og vægge er der fleksibel mørtelfuge.
Gulv |    |
Væg i vådzone |    |
Væg i fugtig zone |    |
Figur 79. Eksempel på samling mellem skeletvæg med to lag plader og gulv af krydsfiner. Både gulv og vægge er med vandtæt, godkendt flisesystem med membran. Samlingen mellem gulvet og væggene er påført vandtætningsmembran og er armeret med væv eller armeringsbånd som anvist i den aktuelle lægningsvejledning. Den vandtætte membran i flisesystemet dækker alle vægflader og hele gulvfladen. Lagtykkelsen af membranen er overalt mindst 1,0 mm. Gulvets fald er opbygget i undergulvet. I overgangen mellem gulv og vægge er der fleksibel mørtelfuge.
Gulv |    |
Væg i vådzone |    |
Væg i fugtig zone |    |
6.3 PVC-belægning og -beklædning
6.3.1 Forudsætninger for anvendelse af PVC
PVC-gulvbelægninger og -vægbeklædninger (herefter kort betegnet PVC-beklædninger) er vandtætte i sig selv, hvis de rigtige materialer anvendes, og arbejdet udføres korrekt. PVC-beklædninger til brug i vådrum skal være banevarer, der er homogene eller laminerede af homogene lag. De skal opfylde kvalitetskravene i tabel 10 og må af hensyn til svejsbarheden højst indeholde 50 % fyldstof i hvert lag. PVC-beklædninger, der opfylder DS/EN ISO 10581 (Dansk Standard, 2013), har et fyldstofindhold på højst 45 %, og opfylder derfor krav til fyldstofindhold.
Beklædningerne må ingen steder være tyndere end 2,0 mm på gulve og 1,5 mm på vægge. De skal af hensyn til klæbning have plan bagside.
Figur 80. Svejsefuger i elastiske gulvbelægninger. Svejsefuger udføres ved såvel ind- som udadgående hjørner med skråsnit i den opbøjede belægning. Ved rørgennemføringer forkrøppes fugen, så trådsvejsning af fugen ikke hindres af gennemføringen. Afstanden mellem rør og væg skal være mindst 30 mm, og gennemføringen skal udføres med en vandtæt bøsning, der er beregnet til PVC-belægning.
Rørgennemføringer udføres vandtætte med bøsninger. Ved afløbsrør af støbejern og ved renoveringsopgaver, hvor rør ikke kan flyttes, benyttes vandtætte kraver, der svejses til gulvbelægning. Anvendes PVC, skal følgende være opfyldt:
- Der må ikke være samlinger over pladestød i gulv eller vægge.
- Alle pladesamlinger planslibes og der primes på det slebne område for at reducere sugeevnen.
- Beklædningen skal fuldklæbes til gulv og/eller vægge.
- Gulv og/eller vægge skal beklædes i hele deres udstrækning.
- Alle samlinger i beklædningen skal trådsvejses.
- Der skal være så få samlinger og rørgennemføringer i beklædningen som muligt.
PVC-vægbeklædning kan samles vandtæt til PVC-gulvbelægning ved sammensvejsning, se figur 80, alternativt kan der udføres overlapssamling.
6.3.2 Kontrol af udførelse
Arbejde med PVC-beklædninger bør udføres under skærpet kontrol af udførelse og af håndværkere med svejsecertifikat. Certifikatet dokumenterer, at de har gennemgået et kursus og bestået en prøve i udførelse af vådrum med PVC, herunder udførelse af undergulv med fald og trådsvejsning af beklædninger.
Bygherren bør forlange dokumentation for, at arbejdet er kontrolleret ved udførelse og aflevering, herunder at der er udført slutkontrol af alle udfaldskrav, især vandtæthed af svejsefuger.
Entreprenøren bør være tilsluttet en anerkendt, ekstern kontrolordning, som jævnligt udtager stikprøver af udført arbejde, fx Gulvbranchens Vådrumskontrol (GVK). Bygherren bør forlange kopi af entreprenørens anmeldelse til kontrolordningen. Anmeldelsen dokumenterer, at der er udført stikprøvekontrol, herunder prøvning af svejsefugers tæthed.
PVC-beklædninger leveret eller udført af firmaer, der er tilsluttet Gulvbranchens Vådrumskontrol (GVK), kan påregnes at opfylde kvalitetskravene anført i tabel 10.
For entreprenørfirmaer, der er tilsluttet GVK-ordningen, kan det påregnes, at arbejdet udføres af gulvlæggere med svejsecertifikat. Arbejdet indgår endvidere i en ekstern kvalitetsstyringsordning, som indebærer, at der jævnligt udtages stikprøver af udført arbejde. Oplysninger om Gulvbranchens bestemmelser for levering, udførelse og ekstern kontrol af PVC-beklædninger i vådrum fås på www.gulvbranchen.dk.
Tabel 10. Kvalitetskrav til PVC-banevarer, der anvendes som gulvbelægning eller vægbeklædning i vådrum. Leverandøren skal kunne dokumentere, at produktet opfylder de anførte krav, og anvise hvilke materialer, der skal anvendes sammen med dem, fx primere, klæbestoffer, svejsetråd og fugemasser.
Egenskab | Prøvningsmetode 1) | Værdi |
|---|---|---|
Tykkelse af svejsbart lag | DS/EN 428 (Dansk Standard, 1993b) | ≥ 2,0 mm til gulv ≥ 1,5 mm til væg |
Vandtæthed | DS/EN 13553 (Dansk Standard, 2002) | Tæt |
Varmestabilitet | DS/EN 434 (Dansk Standard, 1994) | Dimensionsændring ≤ 0,3 % |
Mærker ved punktbelastning | DS/EN 433/IS24343-1 (Dansk Standard, 2012) | Dybde af mærke ≤ 0,8 mm |
Trækstyrke af belægning med svejsefuge | DS/EN 684 (Dansk Standard, 1996) | ≥ 8,0 N/mm |
Brudtøjning af svejsefuge | DS/EN 684 (Dansk Standard, 1996) | ≥ 15 % |
- Se Litteratur.
Eksempler på samlinger mellem PVC-beklædning på vægge og PVC-belægning på gulv er vist i figur 81 til figur 84.
Figur 81. Eksempel på PVC-vægbeklædning på skeletvæg og PVC-gulvbelægning på undergulv af plademateriale, begge med spånplade som underlag. Gulvbelægningen er i det viste eksempel ført 60 mm op ad væggene (svarende til minimumskravet) og er samlet med PVC-beklædningen på væggene ved trådsvejsning.
Gulv |    |
Væg i vådzone |    |
Væg i fugtig zone |    |
Figur 82. Eksempel på PVC-vægbeklædning på skeletvæg med gipsplader og PVC-gulvbelægning på undergulv af spånplade. Vægbeklædningen overlapper gulvbelægningen med 50 mm. Samlingen er klæbet. Gulvbelægningen er her ført 150 mm op ad vægge, så samlingen kommer til at ligge 100 mm over færdigt gulv. Herved beskyttes den klæbede samling mod opsprøjt. Inden montering af vægbeklædning er der udspartlet mellem gulvbelægning og væg for at opnå en jævn overgang.
Gulv |    |
Væg i vådzone |    |
Væg i fugtig zone |    |
Figur 83. Eksempel på gulv med PVC-belægning på undergulv af spånplade på træbjælkelag. Der er påforet kiler på bjælkelaget for at opnå fald på gulvet. Belægningen er i det viste eksempel ført 60 mm op ad væggene (svarende til minimumskravet) og er samlet med PVC-beklædningen på væggene ved trådsvejsning.
Gulv |    |
Figur 84. Gulv med PVC-belægning på undergulv af krydsfiner på træbjælkelag. Der er påforet kiler på bjælkelaget for at opnå fald på gulvet. Belægningen er i det viste eksempel ført 100 mm op ad væggene. Væggene er med PVC-beklædning som overlapper opføringen med 40 mm. Med den viste højde af opføringen opnås der en sokkelhøjde på 60 mm.
Gulv |    |
Anvendelsesområdet for PVC på vægge afhænger af underlaget, se tabel 6 og tabel 7 i afsnit 4.1.2, Kombinationer af vægkonstruktioner og vandtætningssystemer.
6.3.3 Lægning af PVC
PVC-gulvbelægning udlægges på et undergulv. Såvel undergulv som gulvbelægning bør udføres af faguddannede håndværkere med svejsecertifikat, dvs. gulvlæggere med specialuddannelse i denne type arbejde, se afsnit 6.2.1, Forudsætninger for anvendelse af PVC.
Undergulvets fald kan udføres på forskellig måde, afhængigt af forholdene. Normalt anvendes enten metode A eller B som beskrevet i afsnit 3.3.3, Opbygning af fald.
I rum mindre end 2 m2 eller i afgrænsede områder, fx brusenicher, kan der i nødstilfælde udføres fald ved spartling af vandrette undergulve med en egnet fiberspartelmasse, eventuelt med tilhørende primer, der under hærdning opnår fast forbindelse med gulvene. Spartelmassen skal have en tykkelse på mindst 3 mm, hvilket betyder, at gulvafløbet må hæves lidt over den eksisterende gulvflade.
Følgende krav skal opfyldes ved pålægning af PVC-gulvbelægning:
- Belægningen skal fuldklæbes til undergulvet.
- Alle samlinger i belægningen skal trådsvejses.
- Der må ikke være banesamlinger i brusenicher.
- Der skal være så få samlinger og rørgennemføringer i belægningen som muligt.
- Der må ikke være samlinger over pladestød i undergulvet.
- Samlinger ved lodrette hjørner skal udføres som skråsnit, se figur 80 i afsnit 6.2.1.
- Der må ikke være samlinger nærmere gulvafløb end 200 mm.
PVC-gulvbelægningen skal føres op ad væggen og fastklæbes til denne. Samlingen mellem gulv og væg skal være vandtæt. Det kan ske ved at sammensvejse gulvbelægningen med PVC-beklædningen på væg, eller ved at lade en vandtæt vægbeklædning eller malebehandling overlappe gulvbelægningen. Se også figur 80 i afsnit 6.2.1 og BYG-ERFA erfaringsblad (43) 96 06 25, Svejsefuger i vådrums PVC-beklædninger og belægninger (Byg-Erfa, 1996).
6.4 Vandtætte malebehandlinger/vådrumsmalesystemer
6.4.1 Godkendelse af malebehandlinger
Vandtætte malebehandlinger til brug i fugtig zone kan opnå en ETA eller MK-godkendelse, men godkendelse kræves ikke. Leverandøren skal dog altid kunne dokumentere, at kravene for at opnå en ETA eller MK-godkendelse er opfyldt. Kravene omfatter bl.a. vandtæthed, vanddamptæthed, vedhæftning, lagsammenhæng samt modstandsevne mod stød og slag. Kravene til malingssystemer er beskrevet i MK 7.00/012, Vægbeklædninger til vådrum. MK prøvnings- og godkendelsesbetingelser (ETA-Danmark, 2014b).
6.4.2 Anvendelse af vandtætte malebehandlinger
I vådrum med skeletvægge med beklædning af gips- eller kalciumsilikatplader eller andre vægge, der indeholder organisk materiale, fx træ, må vandtætte malebehandlinger kun benyttes i fugtig zone.
Vandtætte malebehandlinger beregnet til brug i fugtig zone på skeletvægge i vådrum er systemer, dvs. bestående af flere komponenter. Typisk består et vådrumsmalesystem af primer, vandtætningsmembran, glasfilt (eller glasvæv) med tilhørende klæber, fugtstabil vævfylder og maling til færdigstrygning, se figur 85. Ofte udgøres membranen i et vådrumsmalesystem af glasfilt eller glasvæv opsat med specialklæber.
Vandtætte malebehandlinger kan også anvendes på murede vægge og betonvægge, såfremt leverandøren kan dokumentere, at behandlingerne er anvendelige på disse underlag, se afsnit 4, Vægge.
Leverandører af vandtætte malebehandlinger skal oplyse, hvordan vandtætte samlinger mellem malebehandlingen og andre materialer i vådrummet udføres. Leverandørerne bør også oplyse vedligeholdsintervaller og -metoder.
6.4.3 Tæthed
I ydervægge i vådrum udgør vådrumsmalesystemet væggenes dampspærre. For at forhindre fugtophobning i skeletvægge med vandtæt malebehandling må der derfor ikke opsættes dampspærre bag gipspladerne. Ydervægge med skeletkonstruktion opfylder bygningsreglementets krav om fugtbeskyttelse, når den vandtætte malebehandling på gipsplader har en Z-værdi på mindst 100 GPa s m2/kg. Z-værdien angiver tætheden mod vanddampdiffusion. Oplysninger om malebehandlingens Z-værdi skal være tilgængelig hos leverandøren. Påføres malebehandlingen – herunder klæberlag og vævfylder – i for lille lagtykkelse, er der risiko for, at vand og vanddamp kan trænge gennem malebehandlingen.
6.4.4 Arbejdsudførelse
Leverandørens vejledninger om bl.a. udførelse af samlinger, gennemføringer mv. skal altid følges, herunder skal de angivne materialer, mængder, og behandlingsfrister mv. overholdes. Materialer fra forskellige systemer må ikke kombineres, ligesom et vådrumsmalesystem ikke skal kombineres med vandtætningsmembraner, der anvendes ved fliseløsninger.
Vandtætte lag skal påføres inden eller i forbindelse med, at glasvæv eller -filt opsættes på væggen. Armeringen med glasvæv eller -filt skal have en minimumsvægt på 100 g/m2. Det vandtætte lag føres mindst 30 mm – gerne mere – ned over gulvets vandtætte lag eller belægning. Der må ikke være porer, huller eller revner i den færdige overflade, da disse kan give anledning til kvældning og blæredannelse efter ibrugtagning.
Tykkelsen af de enkelte lag i behandlingen bør løbende kontrolleres under udførelsen. Lagtykkelsen af et vådt malinglag måles nemt og hurtigt med en såkaldt kam-måler. Der kan dog opstå problemer ved måling på armeret væv, da det har en struktureret overflade. Lagtykkelser kan også kontrolleres ved at sammenholde det opmålte vægareal med den nødvendige mængde afvejet eller afmålt vandtætningsmembran og maling.
For at beskytte malebehandlingen mod opsprøjt fra gulvet, skal den afsluttes mindst 60 mm over gulv. Det anbefales dog, at sokkelhøjden øges til 100 mm, og gulvets vandtætte lag eller vandtætte belægning føres derfor mindst 130 mm op ad vægge, for at der kan opnås 30 mm overdækning med malebehandlingen, se figur 86 og figur 87.
6.4.5 Malebehandling af overvægge
Tidligere var det almindeligt at opsætte fliser på uorganiske vægge til 1,8 eller 2,0 m’s højde og male overvæggene. Dette er ikke tilladt i vådzonen på skeletvægge og vægge, der indeholder organiske materialer, dvs. der må ikke udføres malebehandling af overvægge i brusenicher og over badekar. Der kan dog udføres vandtæt malebehandling på den del af væggene, der er over almindelig rumhøjde, dvs. mere end 2,3 m over færdigt gulv.
Figur 85. Eksempel på typiske arbejdsoperationer når pladeunderlag mv. påføres vandtæt malebehandling.
1: Spartling og afslibning.
2: Primning.
3 og 4: Opklæbning af glasfibervæv med specialklæber og eventuel mætning af vævet, fx med supplerende specialklæber.
5: Eventuel efterspartling eller påføring af vævfylder.
6, 7 og 8: Færdigstrygning med maling ad en eller flere omgange.
Figur 86 og figur 87 viser eksempler på samlinger mellem gulv og vægge med vandtætte malebehandlinger, dvs. malebehandlinger, som opfylder kravene for at opnå en ETA eller MK-godkendelse.
Figur 86. Eksempel på samling mellem skeletvæg med malebehandling og gulv med PVC-belægning på undergulv af spånplade. Den vandtætte malebehandling overlapper PVC-gulvbelægningen med 30 mm. Samlingen er spartlet for at opnå en jævn overgang til belægningen. Over udspartlingen og i overdækningen er der armeret med væv for at opnå god vedhæftning mellem den vandtætte malebehandling og den vandtætte membran i gulvet. Gulvbelægningen er her ført 130 mm op ad væggene, så malebehandlingen afsluttes 100 mm over gulvet. Malebehandling må på skeletvægge og vægge, som indeholder organisk materiale, kun anvendes i fugtig zone.
Gulv |    |
Væg i vådzone |    |
Væg i fugtig zone |    |
Figur 87. Eksempel på samling mellem skeletvæg med malebehandling og gulv med flisebelægning på undergulv af konstruktionskrydsfiner. Vandtætningsmembranen fra gulvet er i eksemplet ført 130 mm op ad væggene. Den vandtætte malebehandling er afsluttet på oversiden af sokkelfliserne og overlapper flisegulvets vandtætte lag med mindst 30 mm. Samlingen mellem sokkel og malebehandling afsluttes som regel med en akrylfuge eller lignende. Samlingen mellem vådrumsmembran og pladebeklædning er spartlet for at opnå en jævn overgang. På skeletvægge og vægge, som indeholder organisk materiale, må malebehandling kun anvendes i fugtig zone.
Gulv |    |
Væg i vådzone |    |
Væg i fugtig zone |    |
Figur 88. Eksempel på gulv med PVC-belægning på afretningslag på betondæk. I det viste eksempel er PVC-gulvbelægningen ført 130 mm op ad væggene, og malebehandlingen overlapper opføringen med 30 mm. På den måde opnås en sokkelhøjde på 100 mm, hvilket beskytter overlapsamlingen mod opsprøjt.
Gulv |    |
Væg i vådzone |    |
Væg i fugtig zone |    |
Malede vægge bør aht. vedligehold undgås i vådzone
På skeletvægge og vægge, som indeholder organisk materiale, må malebehandling kun anvendes i fugtig zone. Også på uorganisk underlag bør brug af malebehandling undgås i vådzonen – eller i hvert fald kun benyttes i belastningsklasse L.
Figur 89. Eksempel på flisebelægning klæbet på afretningslag på vandtæt betondæk. Samlingen mellem gulv og vægge skal udføres med vandtæt inddækning som vist. Inddækningen går derfor mindst 100 mm ud på betondækket og mindst 100 mm op ad væggene. I det viste eksempel er inddækningen dog ført 150 mm op ad væggene. Når malebehandlingen overlapper opføringen med 50 mm, opnås en sokkelhøjde på 100 mm, hvilket beskytter malebehandlingen mod opsprøjt.
Gulv |    |
Væg i vådzone |    |
Væg i fugtig zone |    |
Malede vægge bør aht. vedligehold undgås i vådzone
6.4.6 Vedligehold
Malebehandlede vådrum bør efterses jævnligt. Vedligeholdsintervallet vil typisk være 4-8 år ved almindelig brug i boliger.
Malede overflader bør holdes rene og tørre. Bliver den malede overflade våd, bør den derfor aftørres, og den bør rengøres jævnligt, men skånsomt. Overfladerne skal males på ny, inden der opstår utætheder i overfladen. Leverandøren skal oplyse om vedligeholdsmetoder.