8 Installationer

Vand- og afløbsinstallationer til vådrum er beskrevet i dette afsnit. Beskrivelsen er generel og omfatter blandt andet installationernes funktion, rørføring og tilslutning. Indbygning af vand- og afløbsinstallationer i vådrum er behandlet i afsnit 3, Gulvkonstruktioner, og afsnit 4, Vægge.

Detaljeret information om vandinstallationer findes i SBi-anvisning 234, Vandinstallationer – funktion og tilrettelæggelse (Brandt, Buhl & Monrad, 2011a), SBi-anvisning 235, Vandinstallationer – dimensionering (Brandt, Buhl & Monrad, 2011b) og SBi-anvisning 236, Vandinstallationer – installationsdele og anlæg (Brandt, Buhl & Monrad, 2011c).

Afløbsinstallationer er udførligt behandlet i SBi-anvisning 255, Afløbsinstallationer – systemer og dimensionering (Brandt & Faldager, 2015a), SBi-anvisning 256, Afløbsinstallationer – anlæg og komponenter (Brandt & Faldager, 2015b) og SBi-anvisning 257, Afløbsinstallationer – installationsgenstande og udførelse (Brandt & Faldager, 2015c).

8.1 Generelle forhold

8.1.1 Regler, mærkning og godkendelse

Vand- og afløbsinstallationer skal udføres efter reglerne i Bygningsreglement 2010 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010), hvor der henvises til henholdsvis DS 439, Norm for vandinstallationer (Dansk Standard, 2009c), og DS 432, Norm for afløbsinstallationer (Dansk Standard 2009b). Elinstallationer skal udføres i overensstemmelse med Stærkstrømsbekendtgørelsen (Erhvervs- og Vækstministeriet, 2001).

Gulvafløb, armaturer mv. skal være CE-mærkede, såfremt de er omfattet af en harmoniseret produktstandard. Der er endnu ikke krav til CE-mærkning af gulvafløb. Det anbefales, at der til vand- og afløbs-installationer så vidt muligt anvendes VA-godkendte installationsgenstande, se Appendiks E. Mærkning og godkendelser, idet dette er den letteste måde at sikre, at danske krav er overholdt.

Vand- og afløbsinstallationer, herunder tilslutning af afløb, skal udføres af autoriserede VVS-installatører. Kloakarbejde skal udføres af autoriserede kloakmestre, og elinstallationer skal udføres af autoriserede elinstallatører.

8.1.2 Rørføring – installationsskakte

Rørføringer bør være så korte som muligt. Rør kan fx med fordel trækkes vandret over nedhængte lofter, så rørgennemføringer i gulve og de mest belastede dele af væggene undgås. Stående rør (lodret rørføring) udføres bedst i en installationsskakt.

Installationsskakten udføres:

så der er en vandtæt adskillelse mellem vådrummet og installationsskakten. I givet fald skal skaktens eller rørkassens ydersider behandles som en del af vådrummets vægge og skal altså vandtætnes og inddækkes vandtæt mod gulv.
så de egentlige væg- og gulvflader er gennemgående og vandtætte, også i skakten. I så fald kan skaktvæggene udføres af alle typer materialer, idet der så ikke er krav til dem. Der bør dog altid vælges materialer, der er modstandsdygtige over for vand og høj relativ luftfugtighed.

8.1.3 Melding af utætheder

Vand fra utætheder i installationer skal så vidt muligt hindres i at trænge ud i bygningskonstruktionen. Tomrørskonstruktioner skal udføres, så vand fra evt. utætheder føres ud, hvor det umiddelbart kan konstateres.

For installationsskakte skal eventuelle utætheder fra rør og komponenter i skakten meldes. Det kan fx ske ved hjælp af et melderør, som er ført fra en vandtæt og tilgængelig bund i installationsskakten til et sted, hvor vandet fra utætheden er umiddelbart synligt. Melding kan også ske ved at udføre skaktbunden, fx under badekarret eller cisternen, med hældning og etablere en åbning mod vådrummet, så vandet løber ud på gulvet i selve vådrummet, se figur 12, eller med en akustisk alarm.

8.1.4 Adgang til installationsskakte

Hvis der er rørsamlinger, vandmålere, elmålere mv. i skakten, skal de være tilgængelige, fx gennem en lem fra et tilstødende rum, eller ved at en side i en rørkasse kan aftages. Er det umuligt at skabe adgang til skakten fra andre rum end vådrummet, skal lemmen udføres, så den slutter tæt til omgivende vægge og er afskærmet mod vandpåsprøjtning, fx med en skærmvæg. Lemme skal have en sådan størrelse, at inspektion og mindre reparationer mv. nemt kan udføres. Bedst er det, hvis lemme udføres i personhøjde.

Disse regler gælder også for skakte bag wc-er (cisterneskakte) og under badekar. Begge steder er der som regel samlinger i vandinstallationen.

Installationsskakte bør indrettes, så de installationer, der oftest er behov for at kontrollere eller vedligeholde, sidder mest tilgængeligt, fx brugsvandsinstallationer, ventiler og vand- og elmålere. Installationsskakte kan ofte med fordel udføres brede og med lille dybde, så alle installationer er forholdsvis let tilgængelige.

8.1.5 Rørgennemføringer

Rørgennemføringer i gulve bør så vidt muligt undgås; er det ikke muligt, skal de være vandtætte. Dette opnås bedst ved at anvende vandtætte bøsninger, koblingsdåser mv., se figur 91 til figur 93. Til stående ledninger af støbejern (faldstammer) og eksisterende rør findes der dog ikke bøsninger eller koblinger. Gennemføring for disse rør må derfor udføres ved at inddække dem på stedet, fx med tætningsmanchetter kombineret med flydende vandtætningsmembran som foreskrevet i en eventuel ETA eller MK-godkendelse af gulvbelægningen. Anvendes PVC-gulvbelægning, kan gennemføringerne udføres med en krave i PVC, som svejses til belægningen.

Er det umuligt at inddække rørene forsvarligt, fx hvis de står tæt mod væg, må der etableres en rørkasse eller installationsskakt omkring rørene. Rørkassen skal i givet fald behandles som en del af væggen, og den skal derfor vandtætnes og inddækkes mod gulvet, se afsnit 8.1.2, Rørføring – installationsskakte.

Antallet af gennemføringer skal generelt reduceres til det mindst mulige, og især bør rørgennemføringer i gulve kun udføres, hvor anden rørføring ikke er mulig. Rørgennemføringer i gulve må ikke udføres i brusenicher og inden for en afstand af 500 mm fra bruseniche, badekar eller gulvafløb, se figur 2 til figur 6 i afsnit 1.5, Zoner i vådrum.

En rørgennemføring i en flisebelægning bør så vidt muligt gå gennem en flise, så bøsningen ligger helt inden for flisens kanter. Herved opnås den sikreste tætning mellem rørgennemføring og gulv eller væg. For installationer med pex-rør kan der anvendes koblingsdåser.

Også ventilationskanaler og lignende skal udføres med tætte samlinger mod de bygningsdele, de føres igennem, både for at undgå at vand trænger gennem kanaler mv., som kan blive vandpåvirket, og for at undgå at fugtig rumluft trænger ud i konstruktionerne. Gennemføringer kan udføres efter samme retningslinjer som gennemføringer for vand- og afløbsrør.

8.1.6 Vandtætte tilslutninger

Bøsninger, koblingsdåser mv. skal fastgøres, så der ikke opstår utætheder som følge af brug. De skal sluttes vandtæt til:

de gennemførte rør
vandtætte lag i gulve og vægge
gulv- eller vægoverflader.

Normal brug eller reparation af installationer må ikke kunne ødelægge de vandtætte tilslutninger.

For at sikre tilstrækkelig plads omkring rørgennemføringer skal den fri afstand mellem rør indbyrdes og til tilstødende gulv eller vægge opfylde kravene i figur 110 i afsnit 8.3, Afløbsinstallationer. For at overholde disse mål kan det ved renoveringsarbejde betyde, at rør må flyttes. Eventuelt kan der etableres en installationsskakt eller rørkasse med lem for adgang til inspektion, reparation eller udskiftning.

8.2 Vandinstallationer

8.2.1 Regler og anvisninger

Kravene til vandinstallationer er anført i Bygningsreglement 2010 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010), der henviser til vandnormen, DS 439, Norm for vandinstallationer (Dansk Standard, 2009c).

Detaljeret information om vandinstallationer findes i SBi-anvisning 234, Vandinstallationer – funktion og tilrettelæggelse (Brandt, Buhl & Monrad, 2011a), SBi-anvisning 235, Vandinstallationer – dimensionering (Brandt, Buhl & Monrad, 2011b) og SBi-anvisning 236, Vandinstallationer – installationsdele og anlæg (Brandt, Buhl & Monrad, 2011c).

8.2.2 Rørsamlinger

Rørsamlinger og samlinger mellem rør og armaturer må ikke udføres utilgængeligt i vægge og gulve, men skal kunne efterses, repareres og udskiftes, se DS 439, Norm for vandinstallationer (Dansk Standard, 2009c). Varmtvandsinstallationer må kun udføres med rørføring i tomrør.

Det mest almindelige rørsystem til vandinstallationer er det såkaldte tomrørssystem med indbygget melding af eventuelle utætheder. I tomrørsystemet føres selve vandinstallationen i pex-rør. Pex-rørene er ført frem i et ydre korrugeret plastrør, så vand fra eventuelle utætheder i pex-røret kan føres frem i det ydre rør til et sted, hvor det kan ses. Samlinger i systemer med pex-rør vil typisk kun findes ved fordelerrør og ved brugsstedet/armaturet.

Desuden anvendes en del rørsystemer af rustfrit stål, der i vidt omfang samles med kompressionssamlinger. Rør af rustfrit stål anvendes hovedsagelig til synlig rørføring.

8.2.3 Fastgørelse af armaturer mv.

Brug af vådrummet, herunder brug af armaturer, må ikke medføre, at væggenes vandtætte lag eller beklædning løsner sig eller brydes i fastgørelsespunkterne. Armaturer, koblingsdåser, bæringer og andre installationsgenstande skal derfor fastgøres stabilt, så der ikke kan opstå utætheder som følge af brug.

Skeletvægge skal forstærkes med løsholter eller pladestykker, hvor installationsgenstande skal fastgøres. Rør skal fx fastgøres til stolper, løsholter eller traverser med rørbæringer. Ønskes rør dækket med et panel, skal væggenes vandtætte lag eller beklædning være gennemgående bag rør og panel, se afsnit 8.1.2, Rørføring – installationsskakte.

Figur 91 til figur 93 viser eksempler på vandtætte gennemføringer i vådrumsgulve og -vægge. Generelt bør bøsningsrør være fastholdt, så der ikke opstår utætheder som følge af brug, og så reparationer kan foregå uden at skade vandtætningen.

Figur 91. Eksempel på rørgennemføring i gulv med fliser klæbet på afretningslag, der er udlagt på et vandtæt lag på et undergulv af 18 mm krydsfiner. Bøsningen er fastgjort ved tilspænding, hvor en møtrik på bøsningsrørets nederste ende har fungeret som modhold. Tætning mellem bøsningsrør og gulvets vandtætte lag er udført med en tætningsmanchet, der er klæbet til underlaget. Tætningsmanchetten og bøsningsrøret er yderligere påført vandtæt membran i henhold til MK-godkendelsen. Mellem bøsningsrør og fliser er der fuget med elastisk fugemasse. Tætning mellem bøsning og gulvflade er udført med O-ring, som er tilspændt med omløber. Tætning mellem bøsning og rør er ligeledes udført med O-ring, som er tilspændt med tætningsroset.

Gulv

Figur 92. Eksempel på rørgennemføring i gulv med PVC-belægning på undergulv af 22 mm spånplade. Bøsningen er fastgjort ved tilspænding, hvor en møtrik på bøsningsrørets nederste ende har fungeret som modhold. Bøsningsrøret er ført gennem et hul i PVC-belægningen, som er et par mm mindre i diameter end bøsningsrøret. Tætning mellem bøsning og gulvoverflade er udført med O-ring, som er tilspændt med omløber. Tætning mellem bøsning og rør er ligeledes udført med O-ring, som er tilspændt med tætningsroset.

Gulv

Figur 93. Eksempel på gennemføring med montagekobling i skeletvæg med vandtæt flisesystem på underlag af et lag 12,5 mm gipsplader og et lag 12 mm kalciumsilikatplader. Montagekoblingen er fastgjort med skruer til en travers indsat i væggens skelet. Mellem bøsningsrøret og væggen er der tætnet med en tætningsmanchet. Tætningsmanchetten og bøsningsrøret er yderligere påført vandtæt membran i henhold til MK-godkendelsen. Bøsningen er udført med O-ring for at sikre tæthed mellem bøsning og rør. Tætning mellem bøsning og vægflade er ligeledes med O-ring, som er klemt ved tilspænding af omløberen, hvor flangen på bøsningsrøret virker som modhold.

Væg i vådzone

Væg i fugtig zone

Figur 94. Afløbskobling i gulv med PVC-belægning på undergulv af 18 mm krydsfiner. Bøsningsrøret er ført gennem et hul i PVC-belægningen, som er et par mm mindre i diameter end bøsningsrøret. Tætning mellem bøsning og gulvoverflade er udført med O-ring, som er tilspændt med omløber, hvor flangen på bøsningsrøret har fungeret som modhold. Tætning mellem bøsning og rør er ligeledes udført med O-ring, som er tilspændt med tætningsroset.

Gulv

Figur 95. Eksempel på rørgennemføring i muret eller støbt væg beklædt med fliser. Bøsningen er fastholdt ved, at den er indstøbt i væggen. Tætning mellem bøsning og væg er sket ved hjælp af manchet og eventuelt vandtæt lag. Mellem bøsningen og vægfladen er der tætnet med O-ring, som er tilspændt med omløber, og mellem bøsningen og røret er der tætnet med O-ring, tilspændt med tætningsroset. En tilsvarende bøsning kan anvendes til rørgennemføringer i flisegulve på betondæk eller lign.

Væg i vådzone

Væg i fugtig zone

Figur 96. Eksempel på rørgennemføring i gulv med PVC-belægning på undergulv af 18 mm krydsfiner. Bøsningen er beregnet til brug med tomrør. Da bøsningen ikke er fastgjort ved tilspænding, skal tomrøret i stedet fastholdes, fx ved hjælp af en bukkefix anbragt under gulvet. Tomrøret er ført gennem et hul i PVC-belægningen, som er et par mm mindre i diameter end tomrøret. Tætning mellem bøsning og gulvoverflade er udført med O-ring, som er tilspændt, ved at omløberen er presset ned over tomrøret. Tætning mellem bøsning og rør er ligeledes udført med O-ring, som er tilspændt med tætningsroset.

Gulv

Figur 97. Rørgennemføring i skeletvæg med 2 × 12,5 mm gipsplader beklædt med vandtæt, MK-godkendt flisesystem. Bøsningen er fastgjort ved tilspænding, hvor en møtrik på bøsningsrørets anden ende har fungeret som modhold. Tætning mellem bøsning og vandtæt lag i flisebeklædning er udført med tætningsmanchet (her vist i reduceret størrelse). Tætningsmanchet og bøsningsrør er yderligere påført vandtæt membran i henhold til MK-godkendelsen. Mellem bøsning og flisebeklædning er der tætnet med O-ring, som er tilspændt med omløber, og mellem bøsning og rør er der tætnet med O-ring, som er tilspændt med tætningsroset.

Væg i vådzone

Væg i fugtig zone

Figur 98 til 101 viser eksempler på vandtætte gennemføringer udført med montagekoblinger og koblingsdåser for tilslutning af rør og armaturer til installation i vægge.

Figur 98. Lodret snit i rørgennemføring med montagekobling, der er anvendt ved tilslutning af et blandearmatur. Armaturet er monteret på en skeletvæg med 2 × 12,5 mm gipsplader og MK-godkendt flisesystem med vandtætningsmembran. De to koblinger er fastgjort på en fælles trykfordelingsplade, der mellem rørene er fastgjort til indersiden af væggen. Tætning mellem kobling og væg er udført med elastisk tætningsmanchet. Tætningsmanchetten er yderligere påført vandtæt membran i forbindelse med vandtætning af væggen. Mellem kobling og rør er der tætnet med O-ring, og tætning til vægfladen er ligeledes udført med O-ring, som er tilspændt med omløber. Ved tilspænding af omløberen fastspændes montagekoblingen samtidig mod væg, idet trykfordelingspladen virker som modhold.

Væg i vådzone

Væg i fugtig zone

Figur 99. andret snit i rørgennemføring med montagekobling for rørtilslutning eller tapventil i flisebeklædt muret eller støbt væg.

Figur 99. Vandret snit i rørgennemføring med montagekobling for rørtilslutning eller tapventil i flisebeklædt muret eller støbt væg. Koblingen er med forkrøppet plade, der er fastgjort til væggen med skruer i indborede dybler. Tilledningsrøret er monteret fra ydersiden af væggen, der skal være mindst 70 mm tyk af hensyn til udsparinger for montageplade og rør. Udsparingerne er udstøbt efter montage. Tætning mellem flisebeklædning og kobling er udført med elastisk fugemasse. Til vandtætte flisesystemer bør der anvendes en elastisk tætningsmanchet mellem koblingen og beklædningens vandtætte lag som vist i figur 98. Øvrige tætninger er som vist i figur 98.

Væg i vådzone

Løsningen kan anvendes i belastningsklasse H, men det forudsætter altid anvendelse af vandtæt membran.

Væg i fugtig zone

Løsningen bør i belastningsklasse H kun anvendes, hvis der anvendes vandtæt membran.

Figur 100. Snit i koblingsdåse for tilslutning af rør eller tapventil i skeletvæg med 2 lag pladebeklædning og MK-godkendt flisesystem med vandtætningsmembran. Koblingsdåsen er fastgjort til en travers indsat i væggens skelet. Tætning mod væggen sker med koblingsdåsens forflange, som monteres fra forsiden af væggen. Over forflangen er der yderligere monteret en tætningsmanchet, og endelig er der påført vandtæt membran i forbindelse med vandtætning af væggen. Se også figur 101.

Væg i vådzone

Væg i fugtig zone

Figur 101. Koblingsdåse monteret i skeletvæg. Konstruktionen er vist i snit i figur 100.

8.3 Afløbsinstallationer

8.3.1 Principper for afløbsinstallationer

Kravene til afløbsinstallationer er anført i Bygningsreglement 2010 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010), der henviser til afløbsnormen, DS 432, Norm for afløbsinstallationer (Dansk Standard, 2009b). Detaljeret information om afløbsinstallationer findes i SBi-anvisning 255, Afløbsinstallationer – systemer og dimensionering (Brandt & Faldager, 2015a), SBi-anvisning 256, Afløbsinstallationer – anlæg og komponenter (Brandt & Faldager, 2015b) og SBi-anvisning 257, Afløbsinstallationer – installationsgenstande og udførelse (Brandt & Faldager, 2015c).

Spildevand fra wc, håndvask, bruser mv. samles i faldstamme, som transporterer vandet til offentlig kloak eller egen samletank. Faldstammer i etageejendomme passerer ofte gennem flere lejligheder og må derfor pga. brandkrav ikke udføres af brændbart materiale. Der anvendes enten støbejern eller rustfrit stål. Hvor der ikke er brandkrav, kan der anvendes plastrør.

Afløbsinstallationer skal udføres med tilstrækkeligt fald til at sikre vandafledning og selvrensning af rørene. Afløbsrør skal fastholdes, bl.a. for at sikre, at rørsamlingerne ikke åbner sig.

I modsætning til vandinstallationer må afløbsinstallationer godt udføres med skjulte samlinger, fordi der ikke er vandtryk på rørene.

Der er ikke krav om, at materialer til afløbsinstallationer skal være godkendt. Det anbefales dog, at der så vidt muligt anvendes VA-godkendte gulvafløb mv., idet det sikrer, at der er dokumentation for alle relevante egenskaber, herunder eventuelle nationale krav om dokumentation af fysiske og mekaniske egenskaber.

Ved renovering af badeværelser, hvor der udskiftes faldstammer af støbejern, kan det være en fordel at efterlade den del af faldstammen, som sidder inde i etageadskillelsen. Igennem resterne af den tidligere faldstamme kan der monteres en ny faldstamme af rustfrit stål i lidt mindre dimension end den oprindelige. Det kan kræve ekstra tiltag at udføre vandtætning omkring faldstammer, der er renoveret på denne måde.

Figur 102.fløbskobling i skeletvæg med 2 × 12,5 mm gipsplader med PVC-beklædning.

Figur 102. Afløbskobling i skeletvæg med 2 × 12,5 mm gipsplader med PVC-beklædning. Bøsningen er fastgjort ved tilspænding, hvor flangen på bøsningsrøret er anvendt som modhold. Bøsningsrøret er ført gennem et hul i PVC-belægningen, som er et par mm mindre i diameter end bøsningsrøret. Mellem bøsning og PVC-belægning er der tætnet med O-ring, der er tilspændt med omløber, og mellem bøsning og rør er der tætnet med O-ring, som er tilspændt med tætningsroset. Er væggen malebehandlet eller flisebeklædt, bør tætning udføres som i figur 96.

Væg i vådzone

Væg i fugtig zone

8.3.2 Gulvafløb

Generelt

Gulvafløbet er den mest udsatte og kritiske del af afløbsinstallationen. Gulvafløbet skal slutte ved gulvoverfladen, og skal fastholdes forsvarligt i forhold til gulvkonstruktion og vandtæt lag, så der ikke kan opstå utætheder. Gulvafløbet skal vælges, så det passer til den valgte gulvbelægning, fx gulvafløb til betongulv med vandtætningsmembran og fliser. Gulvafløbet skal desuden placeres i den korrekte højde, så det er muligt at udføre gulvet med fald mod afløbet. Der findes gulvafløb med forskydelig overdel eller med tilhørende forhøjningsrammer, som kan anvendes til at regulere højden. Overdel eller forhøjningsrammer skal være en del af det samlede gulvafløb.

Ved renovering er det som hovedregel nødvendigt – og samtidig en god idé – at skifte gulvafløbet. Eksisterende gulvafløb, fx støbejernsafløb, må ikke repareres eller forhøjes med forhøjningsrammer eller en støbt kant foroven, se figur 103. Yderligere oplysninger findes i BYG-ERFA erfaringsblad (50) 10 11 30, Vådrum – gulvafløb og afløbsledninger (Byg-Erfa, 2010).

Figur 103 viser, at gulvafløb skal ende ved gulvoverfladen.

Figur 103. Gulvafløb skal ende ved gulvoverfladen, se afløbsnormen, DS 432 (Dansk Standard, 2009b). Det er ikke tilladt at forhøje et eksisterende afløb med forhøjningsrammer eller en støbt kant i beton. Hvis gulvkonstruktion eller -belægning skal ændres, må gulvafløbet derfor som hovedregel udskiftes.

Monteringsvejledninger og godkendelser mv. betegner fx gulvafløb som ’beregnet til indstøbning’ eller ’beregnet til brug sammen med vandtætningsmembran’. Dermed tager monteringsvejledninger og godkendelser ikke stilling til, om sammenbygning er mulig i praksis, fx om flangen på et gulvafløb er egnet til påklæbning af en vandtætningsmembran. Entreprenøren må derfor selv sikre sig, at de anvendte materialer er indbyrdes forenelige, eventuelt ved at få den fornødne dokumentation fra leverandøren af afløbet.

Typer af gulvafløb

Gulvafløb findes i forskellige typer: traditionelle runde eller firkantede afløb, rendeafløb eller hjørneafløb. Ældre afløb kan være udført i støbejern, mens nyere afløb typisk er udført af rustfrit stål eller plast. Eksempler på udformning af afløb er vist i figur 104 til figur 108.

Afløbstyper:

Standardafløb til indstøbning i beton eller montering i pladegulv. Afløbet kan også fås i en version, beregnet til brug sammen med vandtætningsmembraner. Skal membranen eller manchetten, der hører til vandtætningssystemet, klæbes fast, skal flangen være mindst 40 mm bred, se figur 104 og figur 105.
Rendeafløb, der findes i to typer. Den ene type er beregnet til brug ude på gulvet, mens den anden type er beregnet til placering op mod en væg, se figur 106.
Hjørneafløb, der er beregnet til placering i hjørner op mod to vægge, se figur 107.
Nicheafløb eller miniafløb beregnet til brug i brusenicher. Nicheafløb har normalt mindre dimensioner end almindelige gulvafløb og har som regel ikke indbygget vandlås eller lugtlukke. De må derfor kun anvendes som supplement til et andet gulvafløb, dvs. så vandet føres til et sideindløb i et andet gulvafløb i samme rum, se figur 108.

Figur 104. Eksempel på standardafløb beregnet til indstøbning i beton. Afløbene er normalt af rustfrit stål eller plast, og kan være forsynet med flange for påklæbning af manchet eller vandtætningsmembran.

Figur 105. Eksempel på standardafløb beregnet til brug med PVC eller andre præfabrikerede vandtætningsmembraner. Afløbene er normalt af rustfrit stål eller plast. De er forsynet med klemring, som både sikrer vandtæt forbindelse mellem belægning og afløb og fastholder gulvbelægningen.

Figur 106. Eksempel på rendeafløb, der findes i to typer. Den ene type er beregnet til at blive placeret ude på gulvet, mens den anden type er beregnet til at blive monteret op mod en væg. I sidstnævnte tilfælde skal leverandøren kunne dokumentere, at afløbet er egnet til indbygning op mod en væg. Det kan fx ske med en ETA eller en MK-godkendelse.

Figur 107. Eksempel på hjørneafløb. Hjørneafløb anvendes altid op mod vægge, og leverandøren skal kunne dokumentere, at afløbet er egnet til indbygning op mod en væg. Det kan fx ske med en ETA eller en MK-godkendelse.

Figur 108. Eksempel på nicheafløb. Nicheafløb kan være af rustfrit stål eller plast. Nicheafløb har mindre dimensioner end standard gulvafløb. De tilsluttes afløbssystemet gennem sideindløbet til et standard gulvafløb og behøver derfor ikke have selvstændig vandlås.

Vandlås

Gulvafløb skal forsynes med vandlås for at undgå lugtgener. Nye afløb leveres som regel med indbygget vandlås, se figur 104 til figur 107. Nicheafløb fra en brusekabine kan udføres uden vandlås, fordi afløbet føres til et sideindløb i det almindelige gulvafløb. Vandlås kan også udføres af afløbsrørene som P-vandlås eller S-vandlås på traditionel vis, se figur 109.

Figur 109. Traditionel udførelse af støbejernsafløb med vandlås udført af afløbsrørene. Tilsvarende løsninger er mulige for moderne afløbstyper.

Placering af gulvafløb og rørgennemføringer

For at sikre bygbarheden, dvs. at det er muligt at udføre arbejdet korrekt, skal rørgennemføringer og gulvafløb placeres, så det er muligt at udføre vandtætte tilslutninger. Figur 110 viser de afstande mellem vægge og henholdsvis rør og gulvafløb, som er nødvendige for at sikre korrekt udførelse af arbejdet.

Figur 110. Placering af gennemføringer og gulvafløb.

Gennemføring af stående ledning af støbejern (faldstamme) eller rør, som ved renoveringsarbejde ikke kan flyttes. Inddækning udført på stedet. Anvendes PVC-belægninger, kan det være nødvendigt med afstande på op til 100 mm, for at inddækninger kan udføres sikkert.
Gennemføringer af vand- eller afløbsrør med præfabrikeret bøsning.
Placering af gulvafløb i forhold til væg. Afstanden er mellem væggen og kanten af afløbsskålen.
Rendeafløb anbragt op mod væg.
Hjørneafløb anbragt op mod væg.

Når der anvendes rendeafløb eller hjørneafløb, der placeres op mod vægge, skal der foreligge dokumentation for, at de kan indbygges vandtæt i konstruktionen, fx ved at de har en ETA eller MK-godkendelse.

8.4 Elinstallationer – zoneinddeling

I Stærkstrømsbekendtgørelsen (Erhvervs- og Vækstministeriet, 2001) anvendes betegnelsen badeområder for de områder i vådrum, der ligger i og omkring brusenicher og badekar. Der skelnes mellem fire områder, afhængigt af den forventede eksponering mod vand og fugt, se Stærkstrømsbekendtgørelsen. Installationsgenstande i badeområder, fx lamper, skal have en såkaldt kapslingsklasse, som afhænger af det område, de skal anvendes i.

Områderne er defineret således, se også figur 111 og figur 112:

Område 0: Den vådeste del af badeværelset. Området omfatter det indre af badekarret eller brusebadets eventuelle bassin og er desuden lodret begrænset af den flade, der omgiver badekarret eller brusebadets bassin. For brusere uden bassin er området lodret begrænset af en krum flade med en radius på 0,6 m fra brusehovedets normale placering under badning og vandret begrænset af gulvet og et plan 50 mm over færdigt gulv.
I område 0 kræves anvendelse af kapslingsklasse: IPX7.
Område 1: Området over et badekar eller bassin, lodret begrænset af en flade der omkranser badekarret eller bassinet og et vandret plan 2,25 m over gulvet. For brusere uden bassin er området lodret begrænset af en krum flade med en radius på 0,6 m fra brusehovedets normale placering under badning. Område 1 omfatter desuden rummet under badekar eller brusebassin, uanset om det er åbent eller inddækket.
I område 1 kræves anvendelse af kapslingsklasse: IPX4.
Område 2: Den del af rummet, der ligger lige op ad område 1 og 0,6 m ud fra dette. Område 2 omfatter området op til 2,25 m over gulvet.
I område 2 kræves anvendelse af kapslingsklasse: IPX4.
Område 3: Er begrænset vandret til afstande inden for 2,40 m uden for område 2, og i en højde på 2,25 m over baderummets gulv. Område 3 omfatter desuden området over område 1 og område 2 op til loftet eller til en højde på 3,0 m over gulv, afhængig af hvad der er lavest.
I område 3 kræves anvendelse af kapslingsklasse: IPX0.

For områder som ligger i større afstand end 2,4 m uden for område 2 eller i større højde end 2,25 m over gulv i område 3 er der ikke særlige krav til kapslingsklasse.

Figur 111. pdeling af vådrum med hensyn til placering af elinstallationer i vådrum med bruser

Figur 111. Opdeling af vådrum med hensyn til placering af elinstallationer i vådrum med bruser, se Stærkstrømsbekendtgørelsen (Erhvervs- og Vækstministeriet, 2001).

Figur 112.Opdeling af vådrum med hensyn til placering af elinstallationer i vådrum med badekat.

Figur 112. Opdeling af vådrum med hensyn til placering af elinstallationer i vådrum med badekar, se Stærkstrømsbekendtgørelsen (Erhvervs- og Vækstministeriet, 2001).

Bestemmelserne gælder ikke for nødbrusere, fx i industrivirksomheder og laboratorier. Hvis det forventes, at der foretages rengøring ved spuling, fx i fællesbade, skal materiellet dog mindst have kapslingsklasse IPX5.

Da personer, som er eller lige har været i bad, er særligt følsomme over for elektriske stød, stilles der særlige krav til elinstallationen i badeområder. Kravene til ledningssystemer gælder både for synlige ledningssystemer og for ledningssystemer anbragt i gulv, væg eller lofter i en dybde på indtil 50 mm. Generelt gælder, at der i område 0, 1 og 2 kun må være ledningssystemer, som forsyner brugsgenstande i de pågældende områder.

Kravene til koblingsudstyr, afbrydere og stikkontakter varierer for de forskellige områder. Der må kun installeres stikkontakter i område 3 og de dele af baderummet, som er uden for områderne. Stikkontakter, der installeres i baderummet – også uden for område 3 – skal være beskyttet på samme måde som i område 3. Hvis lofthøjden er mere end 2,25 m, må der dog ikke installeres stikkontakter i den del af område 3, der omfatter rummet over område 1 og 2.

Tilslutningssteder til fastmonterede brugsgenstande, fx en ventilator eller et bidettoilet, skal placeres i område 3 eller de dele af baderummet, som er uden for områderne, dog må tilslutningsdåser placeres i område 2, hvis de kan overholde kapslingsklassen. Det er derimod tilladt at opstille en vaskemaskine i område 1 eller 2, da en vaskemaskine ikke er en fastmonteret brugsgenstand. I givet fald skal den dog mindst have kapslingsklassen IPX4, se Stærkstrømsbekendtgørelsen (Erhvervs- og Vækstministeriet, 2001).